Som tillidsvalgt i Ergoterapeutforeningen har du en afgørende rolle, når der er besparelser, som kan medføre afskedigelser på arbejdspladsen.
Helt overordnet er der to trin i en besparelsesproces:
• En politisk proces, hvor forslaget om besparelser er i høring
• En lokal proces, hvor I lokalt har mulighed for, via samarbejdsudvalget eller MED udvalget, at søge indflydelse på hvordan processen forløber på din arbejdsplads.
Her er nogle anbefalinger til, hvordan du bedst håndterer situationen.
Kontakt din regionsformand eller FTR tidligt i processen
Besparelser bliver ofte først drøftet på politisk niveau eller i øverste MED- eller samarbejdsudvalg (SU). Sørg for hurtigt at kontakte din regionsformand i ETF, hvis du får information om, at der er besparelser under opsejling, da regionsformændene kan påvirke de politiske processer ved at kontakte nøglepolitikere. I tæt samarbejde kan I planlægge jeres tilgang til at få indflydelse på sagen. Husk også at involvere din fællestillidsrepræsentant (FTR), hvis I som tillidsvalgte har valgt en FTR.
Implementering af besparelser
Hvis du ikke selv sidder i dette udvalg, bør du kontakte de repræsentanter, der gør. Det er også i MED/SU udvalget I kan drøfte alternative løsninger til afskedigelser.
Kriterier for afskedigelser
Husk, at du som tillidsrepræsentant ikke bør komme med input til, hvilke kriterier ledelsen skal bruge for at vælge, hvem der skal afskediges.
Du kan bidrage med at komme med input til at sikre en fair og transparent proces, så forløbet bliver så gennemsigtig som muligt i forhold til dine kolleger.
Opgaver i forhold til medlemmerne
•
•
•
Opgaver i forhold til det enkelte medlem, der er indstillet til afsked
Du kan støtte medlemmet ved at:
•
•
•
Husk, at du har tavshedspligt i forhold til, hvem der er indstillet til afsked. Det er op til den enkelte at dele denne information.
Opgaver på arbejdspladsen og i forhold til ledelsen
•
•
•
Kontakt ETF
Kontakt ETF så tidligt som muligt i processen, så vi kan rådgive dig om de konsekvenser afskedigelser kan have. Når der er truffet beslutning om, at der skal finde afskedigelser sted og den enkelte medarbejder, der påtænkes opsagt, er informeret herom, vil der være en såkaldt partshøring. Partshøringen giver den berørte medarbejder mulighed for at komme med indsigelse til den påtænkte afsked. Det er derfor meget er vigtigt, at det enkelte medlem kontakter foreningen inden fristens udløb for partshøringen.
Brug dit netværk
Hold tæt kontakt til andre tillidsrepræsentanter og hent sparring fra dem, der har erfaring med lignende situationer.