Hvis din arbejdsplads er praktiksted for ergoterapeutstuderende, vil du som TR også være i kontakt med de kommende ergoterapeuter.
Du er ikke forpligtet til at have aktiv rolle i forhold til de studerende, men du kan, efter dialog med din lokale ledelse, være med til at give de studerende et indblik i, hvad der er relevant i forhold til både den kommende specifikke arbejdsplads og det kommende arbejdsmarked generelt.
Samtidig er du med til at udbrede kendskabet til ETF, fællesskabet og vigtigheden af medlemskab af den overenskomstbærende forening.
Måske møder du studerende i deres allerførste praktik – måske først senere i deres uddannelse. De har sandsynligvis ikke stiftet bekendtskab med en TR før og ved derfor heller ikke, hvorfor funktionen er så central og vigtig. Det kan du være med til at ændre.
En anden fordel er, at du får den studerendes syn på og tanker om arbejdspladsen, som du kan bruge i dit arbejde som TR fremadrettet. Er de studerende ikke medlem af ETF endnu, så kan du henvise dem til hjemmesiden, hvor de kan læse meget mere om, hvilke fordele studerende har af et medlemskab i ETF.
ETF har udarbejdet en række forslag til emner, som du kan præsentere studerende for.
Download brochuren: TR's rolle i mødet med ergoterapeutstuderende