Hvad er dine vilkår som tillidsrepræsentant | ETF
Vilkår som tillidsrepræsentant med udgangspunkt i rammeaftalerne
Når du er valgt som TR eller TR-suppleant og ETF har anmeldt valget til din arbejdsgiver, bliver du omfattet af den relevante rammeaftale for TR for dit overenskomstområde.
Rammeaftalerne definerer blandt andet de vilkår, du skal have for at kunne varetage dit hverv som tillidsrepræsentant på bedste vis.
Du kan finde de relevante rammeaftaler her:
MED Rammeaftalen for det kommunale område: MED-håndbog 2021 (KL)
MED-rammeaftalen på det regionale område: MED-håndbog 2021 (RLTN)
Cirkulære om tillidsrepræsentanter i staten: Cirkulære Staten
Rammeaftalerne genforhandles i forbindelse med overenskomstforhandlingen på de tre offentlige områder, så derfor skal du altid tage udgangspunkt i den seneste udgave af aftalen. Hvis du har brug for hjælp til at fortolke aftaleteksten, skal du endelig kontakte ETF.
Hvis bestemmelserne i rammeaftalerne fraviges ved en lokal aftale, skal der indgås en særskilt aftale herom, se hvilke dele der kan fraviges i rammeaftalerne. Det er vigtigt at bemærke at bestemmelserne vedrørende afsked af tillidsvalgte ikke kan fraviges ved lokal aftale.
Hvis du er ansat i Frederiksberg eller Københavns kommune, skal du være opmærksom på, at der er særlige aftaler vedrørende deltagelse i TR-aktiviteter i henhold til paragraf 16.
Indgåelse af en Lokal Vilkårsaftale
En vilkårsaftale er en konkret aftale mellem dig og din leder om dine TR-vilkår. I skal altid tage udgangspunkt i rammeaftalerne som danner grundlaget for hvad I lokalt kan aftale. Hvis der ikke er indgået en lokal TR-vilkårsaftale, er det rammeaftalen på dit overenskomstområde, der er gældende for dine vilkår.
Før du går i dialog med din leder om en vilkårsaftale, bør du undersøge, om der allerede findes en eksisterende lokalaftale på arbejdspladsen.
ETF har udarbejdet et udkast til en vilkårsaftale, som I kan tage udgangspunkt i på din arbejdsplads.
Som TR i ETF har du kompetencen til at forhandle og aftale dine vilkår med din leder. Vær i løbende dialog med din leder om dine TR-vilkår, så de passer til arbejdspladsens situation og dine opgaver.
Nedenfor finder du en fortolkning af nogle af TR-vilkårene med udgangspunkt i rammeaftalerne. Vi anbefaler at du altid tager udgangspunkt i rammeaftalen, ved behov for yderligere fortolkning.
Kommunalt:
MED rammeaftalen på det kommunale område, der er taget udgangspunkt i paragraf 14, 15, 18 bilag 7
Løn og dækning af transportudgifter under hvervets udførelse
Som tillidsrepræsentant må du ikke opleve indtægtstab på grund af dit hverv. Det betyder at du skal have samme løn og vilkår som ved almindeligt arbejde, også når du arbejder uden for normal arbejdstid. Det er arbejdsgiveren der dækker din lønudgift, når du varetager dit TR-hverv lokalt.
Husk at indgå i dialog med din arbejdsgiver, inden du varetager TR-opgaver udover din normale arbejdstid.
Der ydes transportgodtgørelse efter gældende regler, når du udfører dit hverv.
TR-tillæg
Tid til hvervet
Deltagelse i TR-kurser og møder arrangeret af ETF, når du er ansat i Frederiksberg og Københavns kommune paragraf 16
Deltagelse i TR-kurser og møder arrangeret af ETF
ETF udbyder TR-kurser og TR-møder specifikt til TR. Inden du tilmelder dig et TR-kursus eller TR-møde arrangeret af ETF, er det vigtigt at du har været i dialog med din arbejdsgiver i forhold til, at de kan bevilge dig tjenestefrihed. Det vil fremgå af mødet om din arbejdsgiver kan ansøge om refusion for din lønudgift, når du deltager som tillidsvalgt.
Du vil modtage din sædvanlige løn fra arbejdsgiver.
Afskedigelse af tillidsvalgte
Inden en tillidsrepræsentant kan afskediges, skal sagen forhandles mellem arbejdsgiver og ETF.
Ved bortvisning på grund af adfærd kan afskedigelse ske uden varsel, men der skal snarest muligt forhandles med ETF.
Varsles du afskedigelse som tillidsvalgt, skal du kontakte ETF straks, så vi kan rådgive og bistå dig.
Danske Regioner:
MED rammeaftalen på det Regionale område, der er taget udgangspunkt i paragraf 14, 15, 17, bilag 8
Løn og dækning af transportudgifter under hvervets udførelse
Husk at indgå i dialog med din arbejdsgiver, inden du varetager TR-opgaver udover din normale arbejdstid.
Der ydes transportgodtgørelse efter gældende regler, når du udfører dit hverv.
TR-tillæg
Tid til hvervet
Deltagelse i TR-kurser og møder arrangeret af ETF
Du vil modtage din sædvanlige løn fra arbejdsgiver.
Afskedigelse af tillidsvalgte
Inden en tillidsrepræsentant kan afskediges, skal sagen forhandles mellem arbejdsgiver og ETF.
Ved bortvisning på grund af adfærd kan afskedigelse ske uden varsel, men der skal snarest muligt forhandles med ETF.
Varsles du afskedigelse som tillidsvalgt, skal du kontakte ETF straks, så vi kan rådgive og bistå dig.
Staten:
Cirkulære om Tillidsrepræsentanter Staten, Der er taget udgangspunkt i Paragraf 6, 7, 8 og 11
Løn for varetagelse af tillidsrepræsentantarbejdet
Når du varetager TR-opgaver i din normale arbejdstid, tæller det med i arbejdstiden. Hvis du planlægger at varetage TR-opgaver uden for din normale arbejdstid, tæller det ikke med, medmindre din arbejdsplads beder dig om det.
Din løn som tillidsrepræsentant skal som udgangspunkt være den samme som ved normalt arbejde, inklusive eventuelle tillæg, du ville have fået under normalt arbejde.
Transportgodtgørelse
TR-tillæg
Der er i cirkulæret for TR ikke indgået aftale om funktionstillæg til TR på statens område, men der kan indgås lokal aftale om honorering for TR-funktionen. Det betyder at TR ikke har ret til honorering men har mulighed for at indgå aftale om honorering på statens område.
Tidsforbrug til tillidsrepræsentantarbejde
Efter nyvalg og genvalg drøfter ledelsen og du, hvordan tidsforbruget til dine opgaver som tillidsrepræsentant skal fordeles, herunder behovet for at reducere dine sædvanlige opgaver.
Deltage i TR-kurser og TR-møder
Arbejdsgiver kan ikke søges om refusion for lønudgift hos ETF.