Hun arbejder med børn med komplekse udfordringer og oplever, at det er svært at forklare fx ledere og kolleger, hvordan hun som ergoterapeut gør en forskel. Efter at være blevet undervist af Birgitte Dam Jensen indså Lene Bartels, at hun må begrænse teorien og antallet af ord.
Følelsen af at have tabt tilhøreren har flere gange ramt Lene Bartels. Som ergoterapeut indenfor et dybt specialiseret område kan det være svært at koge udfordringer og løsninger ned til en kort fortælling, men det er netop det, hun er kommet til Birgitte Dam Jensen for at lære.
Hele sit arbejdsliv har Lene kæmpet for at få andre til at forstå betydningen af ergoterapi til børn med diagnoser som fx cerebral parese, ADHD og autisme. For nylig sagde hun sit job op på en specialskole, fordi hun oplevede, at ledelsen ikke kunne se, hvad ergoterapi kan bidrage med. Godt nok var lærere, pædagoger, børn og forældre glade for hendes indsats.
- Men jeg følte mig værdiløs i ledelsens øjne, forklarer Lene Bartels.
Netop derfor vælger hun også skoleledere som modtager for den præsentation, hun nu vil udvikle sammen med Birgitte Dam Jensen.
Vælg viden ud
Set udefra kan hendes arbejde se let ud, forklarer Lene. For sidder hun ikke bare og leger lidt med børnene? Men bag aktiviteterne ligger evidensbaseret teori og omfattende viden om bl.a. nervesystemer og sanseintegration. To områder, der er svære for almindelige mennesker at forstå, og Birgitte Dam Jensen anerkender da også, at Lene er på en vanskelig opgave.
- Du har en dobbelt udfordring, fordi det felt, du arbejder indenfor, er meget svært at beskrive, så andre kan forstå det, og samtidig har du en masse opsparet viden og erfaringer, som du er ivrig for at formidle. Men du skal disciplinere din lyst til at forklare dig, siger hun, og Lene nikker.
- Jeg kan se på dig, at du bliver næsten febrilsk, når du prøver at fortælle, men du må prøve at invitere folk ind i nogle udvalgte indsigter. Du skal spørge dig selv: Hvad kan denne modtager begribe, siger Birgitte og minder Lene om, at den viden, hun besidder, er optjent over mange års studier og praktisk erfaring.
- Du må virkelig tøjle din indre specialist. Dit mål skal være, at din tilhører forstår en lillebitte del af dit arbejde, siger hun og viser et par centimeter mellem tommel- og pegefinder.
- De skal bare forstå lige præcis nok til at vide, hvordan du gør en forskel. Og det skal være sådan, at allerede inden nogen iagttager dig ”lege” med børnene, så skal de kende din fortælling, så de forstår, hvad legen går ud på, siger Birgitte, og Lene afbryder:
- Men så er det jo, jeg synes, at de skal have en masse teori, siger hun, og Birgitte virrer på hovedet.
- Du skal vælge ud.
Jeg kan godt mærke, at jeg ikke skal vise, hvor klog jeg er. Men det er jo netop det, man synes, at man skal, når man vil sælge sig selv.
Lene Bartels
Lene Bartels
Ergoterapeut med speciale i børn
b@rtels.dk
Væk følelser
De børn, som Lene hjælper, kæmper med mange udfordringer. Nogle tåler ikke berøring, andre slår sig selv, mens andre igen ikke kan sidde på en stol. Deres reaktioner viser sig på vidt forskellige måder, og Lenes mål med sit arbejde er ”at de kan holde ud at være i deres egen krop”, forklarer hun.
- Men det er alt for abstrakt for os andre at forstå. Det vækker ikke nogen følelser hos modtageren, indvender Birgitte.
- Hvis du vil have nogen til at forstå, hvad du laver, så er du nødt til at kommunikere det anderledes. Det kan godt være, at du har en avanceret forståelse af barnets mål og udfordringer, men du er nødt til at stille dig i modtagerens sted – vel vidende at du kommer til at efterlade rigtig mange faglige detaljer på perronen, påpeger hun og beder Lene om at zoome ind.
Lene fortæller om en dreng, der er hypertaktil. Han kan hverken tåle at få børstet tænder eller komme til frisøren. Samtidig er han ramt på en masse andre områder, fortæller Lene og remser op.
- Du er god til at beskrive børnenes udfordringer, men du skal passe på med, at de ikke løber af med dig, så det bliver diffust for modtageren. Vælg få udfordringer ud — og gør dem konkrete. Det er du nødt til, for at modtageren forstår dem, og så skal du hurtigt ind og præsentere dig selv som hjælperen. Det er dig, der er med til at løse udfordringerne, forklarer Birgitte.
Slap af
Birgitte gør opmærksom på, at ikke alle samtalepartnere ved, hvad ”arousal” eller ”eksekutive funktioner” er, eller hvilken betydning sanserne har, og derfor skal Lene styre trangen til at ville formidle ekspertviden, råder Birgitte til.
- Du er en superkompetent ergoterapeut, men hvis du vil have andre til at forstå din værdi, så skal du udvikle nye kompetencer indenfor kommunikation, og det handler meget om at begrænse dig, siger Birgitte, og uddyber:
- Det er særligt vigtigt for dig, der arbejder indenfor et område, som kræver specialistviden. For ligesom de her børn ikke kan rumme ret meget i deres nervesystemer, så skal du tænke på, at dine modtagere heller ikke kan rumme ret meget information ad gangen, siger Birgitte og peger på, at Lene skal lære at skifte ord og referencerammer ud alt efter, hvem hun står overfor.
Lene nikker:
- Der er godt nok nogle, som har sagt til mig, at jeg ikke skal bruge alle de svære ord og latin, når jeg fx laver overleveringer til forældre. De forstår ikke, hvad jeg siger. Men når jeg kan se, at der er helt tomt i øjnene, panikker jeg lidt, og så er det, jeg tænker, at de skal have endnu mere teori for at forstå det, fortæller hun, og Birgitte bekræfter mekanismen:
- Når vi ikke føler os forstået, skruer vi op for ord og kropssprog. Vi hælder eksempler på, og hvis ikke vi havde tabt dem, så gør vi det nu. Det er ligesom en bil, der ryger med hjulet i et hul. Når vi mærker, at der ingen fremdrift er, træder vi på speederen i stedet for at bremse op og vælge noget ud, som modtageren forstår. Slap af, træk vejret og vælg det vigtige ud til din fortælling.
Gør det kort
Men hvad nu, hvis modtageren som udgangspunkt ikke virker interesseret, spørger Lene.
- Jeg føler fx ikke, at ledere gider at høre min fortælling. Hvis jeg begynder at tale, får jeg sådan en fornemmelse af, at de synes, jeg spilder deres tid, siger hun, og Birgitte byder ind:
- Men jo bedre, du bliver til — med en tilpas autoritet — at kunne præsentere en sag på en engagerende måde, som vedkommende kan identificere sig med, jo mere tilbøjelige bliver de til at lytte. Ledere vil jo også gerne have indsigt i, hvad der foregår i deres organisation, men det skal være kort og klart. De har købt ind på, at du ved, hvad du laver, og de gider ikke alle mellemregningerne, siger Birgitte, der råder Lene til at tænke enkelt.
- Din fortælling handler om, at du fx hjælper en dreng med, at han kan få børstet tænder. Det kan alle mennesker forstå er vigtigt. Jeg ved godt, at tandbørstning kun er et delmål for dig, men det er nok, og du skal huske, at dine modtagere jo også er intelligente og indlevende mennesker, som godt kan regne ud, at hvis man ikke kan tåle at få børstet tænder, så er der nok også mange andre ting, man ikke kan holde ud.
En ny fortælling
Nu skal Lene hjem og træne, hvordan hun på en enkel måde kan forklare, hvilken forskel hun gør.
- Øv dig hjemme over middagsbordet. Det er din opgave at få sagt noget, som får andre til at nikke, anbefaler Birgitte.
Øvelsen svær. Indsatsen er jo kompleks, det samme er børnenes udfordringer, indvender Lene, men den gode formidler evner at begrænse sig, bedyrer Birgitte.
- Mange tror, at de forsimpler, når de forenkler, men de forædler faktisk. Du koger essensen ind til det allermest essentielle, som du leverer til folk.
Til det udbryder Lene med et grin.
- Ja, jeg kan godt mærke, at jeg ikke skal vise, hvor klog jeg er. Men det er jo netop det, man synes, at man skal, når man vil sælge sig selv.
Birgitte nikker.
- Men det handler netop ikke om dig, men om den værdi, du skaber. Du er ikke hovedpersonen, du er hjælperen, der tjener børnene i at nå deres mål, siger Birgitte, inden hun sender Lene ud i verden for at øve sig på sin nye rolle som kommunikator.
Lenes reaktion:
- Jeg kan godt se, at jeg i min iver efter at dele det, jeg ved, kommer til at tale meget. Som ergoterapeut kan man jo i forvejen godt føle sig lidt underlegen i forhold til fx fysioterapeuter, som alle kender. Derfor går man straks i gang med at berettige sin eksistens med en masse ord. Man vil gerne bevise, hvad man kan. Men nu har jeg lært, at metoden ikke går ud på at hælde en hel masse teori ud. Det har virkelig været en aha-oplevelse for mig, at man skal forklare det så simpelt.
