Til nogle kolleger fortalte hun én version. Til andre en anden, men på et tidspunkt gik det op for Tine Liv Winkler, at det var nødvendigt med en klar fremstilling af, hvad hun og ergoterapien kunne bidrage med på det bosted, hvor hun var blevet ansat. Derfor holdt den nyuddannede ergoterapeut et oplæg for sine kolleger og ledelsen. Et tiltag, hun godt kan anbefale til andre.
Den dag, en kollega præsenterede hende som ”Tine, der skal lære at være pædagog” overfor en pårørende, blev et vendepunkt for Tine Liv Winkler.
Godt nok var hun nyansat, og godt nok var hun i gang med at forme sin faglighed indenfor et nyt område, men hun var bestemt ikke gået i lære som pædagog.
- Min første tanke var: ”Nej, nej, nej. Det er jo slet ikke rigtigt”, husker Tine Liv Winkler.
Episoden understregede nødvendigheden af kunne præsentere sine kompetencer.
- For jeg kunne jo godt se, at der var lidt forvirring omkring mig i teamet, og jeg forstod det egentlig godt, siger den 25-årige ergoterapeut, der efter episoden gik ind på sin leders kontor og kom med et forslag.
Et forslag, der senere skulle vise sig at være en god beslutning.
Kamp for fagligheden
Da Tine Liv Winkler blev færdiguddannet i sommeren 2023, var der langt mellem de stillingsopslag, som udelukkende var forbeholdt ergoterapeuter. Det kom da heller ikke bag på hende, at hun sandsynligvis ville være nødt til at skulle forklare sit fag, når hun en dag fik et job.
- Underviserne på skolen havde gjort det klart for os, at der ville være en del delte stillinger, så vi skulle nok regne med at kæmpe lidt for vores faglighed.
I september blev hun kaldt til jobsamtale på et bosted under et regionalt center for voksne med autisme. I stillingsbeskrivelsen stod der, at de søgte enten en pædagog eller ergoterapeut, og da hun gik ud fra samtalen, var hun overbevist om, at det var et drømmejob. Kemien var god, autismeområdet var spændende, synes Tine, og samtidig havde en studiekammerat allerede fået job på centret, som hun talte godt om.
- Det var nyt for dem, at de ville have ergoterapeuter ansat, men de kunne bl.a. se noget spændende i vores viden om sanseforstyrrelser, som spiller en stor rolle i forhold til mennesker med autisme, fortæller Tine Liv Winkler.
Forvirrende forklaringer
Tine blev oplært af pædagogerne i teamet, og alle var åbne og nysgerrige i forhold til hendes faglighed. Bostedets anden ergoterapeut var ansat i en anden del af huset, så ergoterapi var nyt for de fleste.
- Det var megafedt, når mine kollegaer spurgte ind til min faglighed. Men mine forklaringer var ofte i øst og vest, fordi faget er så bredt, og jeg var ikke helt afklaret med mine egen rolle endnu og vidste ikke, hvad jeg skulle lægge vægt på. Så jeg kunne godt forstå, at mine kollegaer kunne blive forvirrede, fortæller hun.
Efter episoden, hvor hun var blevet præsenteret som en, der ”skulle lære at være pædagog”, besluttede hun sig for at spidsformulere, hvad hun som ergoterapeut særligt kunne bidrage med på et bosted og for at holde et oplæg på det næste personalemøde. Et forslag, hendes leder straks nikkede ja til.
- Der var behov for at tydeliggøre mine rolle. Også for at undgå misforståelser. Nogle af mine kollegaer kendte intet til ergoterapi og andre havde arbejdet med ergoterapeuter i andre sammenhæng, fx håndterapien, og de havde ikke tænkt, at ergoterapeuter også var at finde på bosteder, fortæller Tine Liv Winkler.
Tine Liv Winkler
ErgoterapeutAutismecenter Syddanmark, Kirkevej
tine.liv.winkler@rsyd.dk
Nu siger jeg, at jeg arbejder med meningsfulde aktiviteter i hverdagen og har fokus på sanseintegration. Det har givet mig ro, at jeg ved, hvad jeg gør, fordi jeg lavede det oplæg, hvor jeg rammesatte min opgave.
Kort præsentation
Oplægget varede kun et kvarter. Tine havde forberedt en række PowerPoint-slides og en lille video fra Ergoterapeutforeningen.
- Det gik rigtigt godt. Jeg begyndte med at fortælle, at ergoterapi handler om at fremme meningsfulde aktiviteter via deltagelse i hverdagslivet, og så kom jeg med nogle eksempler på, hvad vi lavede på bosteder, siger Tine, der bl.a. fortalte om aktivitetsanalyser, funktionsbeskrivelser, hjælpemidler og sanseintegration.
- Vores fag er utroligt bredt, men der var ingen grund til at udpensle, hvad ergoterapeuter laver indenfor neurologien eller på ældreområdet. Det skulle kun være noget, som var relevant for dem, forklarer Tine Liv Winkler, der også indviede tilhørerne i sin faglige tilgang om at graduere aktiviteter og inddrage beboerne.
Hun oplevede, at der var lydhørhed og spørgelyst blandt kolleger og ledere.
- Der var mange som sagde, at det var rart at få på det rene, for de kunne sagtens se, at vi alle sammen arbejder hen imod, at borgerne skulle have en meningsfuld hverdag med mest mulig selvbestemmelse. Vi gør det bare på forskellige måder.
Mere fokus på sanserne
Efter oplægget har Tine og hendes ergoterapeutkollega også holdt oplæg for pårørende, deltidsmedarbejdere og vikarer på bostedet, og til september er de blevet bedt om at holde endnu et oplæg om ergoterapi til et personaletræf om autisme.
- Jeg tror, at mit oplæg har været startskuddet til at give os ergoterapeuter endnu mere taletid, siger Tine.Derudover er endnu en ergoterapeut for nyligt blevet ansat på bostedet.
- Jeg synes, at det går godt med at få spredt budskabet og vores viden. Jeg føler, at jeg har fået masser af opbakning og flere muligheder, for nu forstår de andre, hvad jeg laver, og de kan se, hvad det fx betyder at arbejde med sanserne, fortæller Tine, der sammen med kollegaen har fået en særlig ”sansevogn” med remedier til arbejdet med sanseintegration.
Personligt er hun glad for, at hun satte sig ned og overvejede sit faglige bidrag, så hun kunne formidle det.
- Formålet med oplægget var at gøre opmærksom på min ergoterapeutiske rolle og specificere, hvilke fokusområder der er at tage fat i på et bosted og mindske misforståelser, og det synes jeg, at jeg er kommet i mål med. På baggrund af oplægget er jeg også blevet mere bevidst om min rolle, siger hun.
Med tiden er hendes forklaring blevet skærpet og lettere at levere – også i forhold til nye kolleger.
- Nu siger jeg, at jeg arbejder med meningsfulde aktiviteter i hverdagen og har fokus på sanseintegration. Det har givet mig en ro, at jeg ved, hvad jeg gør, fordi jeg lavede det oplæg, hvor jeg rammesatte min opgave.
