Nyt narrativ

Der er slet ingen grund til, at ergoterapeuter ”taler sig ned i graven”, mener uddannelseschef på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Kirsten Sørensen.

Er der en, som er ærgerlig over, at der stadig er liv i fortællingen om, at ergoterapi er svært at forklare, så er det Kirsten Sørensen, der uddannelseschef i afdelingen for Uddannelserne til Ergoterapeut og Sygeplejerske på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

- Det klistrer sig desværre lidt til vores fag, og jeg forstår det simpelthen ikke, for jeg synes jo, at det er verdens nemmeste at sætte ord på, hvad den ergoterapeutiske kerneydelse går ud på, siger hun. 

Selv har Kirsten Sørensen formuleret en helt kort udgave:

- Jeg siger, at hvis man bliver ramt af sygdom eller har et handicap og mister evnen til at udføre de aktiviteter, der er vigtige for én, så kan ergoterapeuter hjælpe med at genoprette hverdagen, forklarer hun og peger på, at de fleste kan relatere sig til en fortælling, der handler om at skulle give afkald på noget.

- Ikke mindst efter corona, hvor vi fik frarøvet alle vores vigtige aktiviteter.

En lille faggruppe

En klassisk fejl er, at man begynder med at fortælle om et lille hjørne af det, man gør, i stedet for at holde sig det store mål for øje, mener Kirsten Sørensen. 

- Så handler det fx om at kunne indstille borde, skaffe hjælpemidler eller genoptræne en brækket hånd. For mig at se, er det jo bare vejen til, at man kan være i aktivitet, siger hun.

Men det er vigtigt at kunne spidsformulere sit faglige bidrag, og det er ikke blevet mindre vigtigt i et arbejdsmarked med mange stillinger indenfor nye områder, hvor ergoterapeuter ikke tidligere har været ansat, pointerer Kirsten Sørensen.

- Vi er et lille fag i et stort sundhedsvæsen, så selvfølgelig skal vi oftere forklare os end de store faggrupper. 

Styrket sprog

Allerede på uddannelserne træner man de ergoterapeutstuderende i at præsentere deres fag, fortæller Kirsten Sørensen.

- På UCL beder vi fx de studerende om at lave en ”elevatortale” på både 1. og 7. semester, og vi har også fokus på at lære dem aktivitetsvidenskabens begreber, som sætter ord på noget af det, som vi tidligere ikke har haft vores egne ord for, siger Kirsten Sørensen og nævner begreber som ”aktivitetsidentitet” og aktivitetsbalance”.

Hun mener, at ergoterapeuter skal stoppe med at dyrke fortællingen om, at der ikke er nogen i hele verden, der forstår dem. Det gælder på uddannelser, i den kliniske undervisning og i Ergoterapeutforeningen.

- Vi har brug for et nyt narrativ, og vi skal stoppe med at tale os selv ned i graven, for vi har så genialt et fag. Tænk, at være de eneste sundhedsprofessionelle, der er optaget af at få folk tilbage til at kunne udføre de aktiviteter, som gør hverdagen meningsfuld.

Vi skal stoppe med at tale os selv ned i graven, for vi har så genialt et fag. Tænk at være de eneste sundhedsprofessionelle, der er optaget af at få folk tilbage til at kunne udføre de aktiviteter, som gør hverdagen meningsfuld.