For at søge indflydelse på medlemmernes mulighed for at styrke kernopgaven under gode rammer og vilkår - ud fra en medskabende tilgang - er det også vigtigt, at FTR:
- I dialogen med ledelse og TR-kolleger kan tale ind i arbejdspladsens udfordringer med at løse kerneopgaven på arbejdspladsen og kunne perspektivere og analysere konsekvenser af mulige løsninger på overordnet niveau i organisationen.
- Kan understøtte og udfordre TR-fællesskabet - kunne engagere, rådgive og sparre med TR.
- Kan bidrage til og turde stå på mål for (svære) beslutninger - og i den sammenhæng bringe sin faglighed i spil.
- Kan opbygge og balancere relationen til TR, kolleger, til ledelse og til ETF - og kunne håndtere et krydspres af forskellige forventninger.
- Har indblik i overenskomst, aftaler, og lovgivning.
Formentlig har du allerede et godt udgangspunkt qua dine erfaringer og uddannelse som TR, men du får også brug for at udvikle dine kompetencer i FTR-rollen. Det sker over tid gennem erfaringer, sparring, kurser, evt. uddannelsen og refleksion.
Hvad tilbyder ETF til FTR - Rådgivning og sparring
Som FTR kan du få rådgivning og sparring fra konsulenter i ETF fx i forhold til
- spørgsmål inden for OK, aftaler, lovgivning samt i relation til FTR’s forhandlings- og aftaleret
- udfordringer/dilemmaer og sager i relation til arbejdsforhold, personaleforhold samt arbejdsmiljøforhold og samarbejdsproblemer
- regelgrundlag vedrørende ændringer/forhandling af TR-struktur
- at stå i spidsen for TR-fællesskabet
- Kurser, møder og uddannelse for FTR
Som FTR kan du få rådgivning og sparring fra regionsformanden om fagpolitiske spørgsmål og emner, eksempelvis:
- hvordan kan ergoterapeuter styrke fagligheden i en tværfaglig kontekst
- omorganisering og besparelser, der kan få konsekvenser for den ergoterapifaglige indsats overfor borgeren/patienten.
- overvejelser ift. ny TR-struktur, hvis enten TR eller arbejdsgiver ønsker at drøfte det.
Hvad vil give bedst mening i forhold til at etablere de bedste forudsætninger for lykkes med relationsopbygningen til kolleger og daglig ledelse, som er en vigtig forudsætning for at kunne lykkes med en medskabende tilgang i interessevaretagelsen.
FTR i staten kan få sparring fra ETF’s næstformand og fra konsulenterne i ETF ift overenskomst, aftaler, og lovgivning.
Du kan altid kontakte ETF i telefontiden fra 10 – 15, fredag fra 10-13.30 på 88 82 6270 og tast videre efter emnet. Du bør altid ringe til os, hvis din henvendelse haster.
Står du med en kompleks problemstilling, kan du med fordel sende en mail til etf@etf.dk , hvor du kort skitserer problematikken/de centrale elementer i problemstillingen, og hvad du har brug for. Angiv gerne flere tidspunkter du kan kontaktes på.
Kurser og netværk for FTR
Virtuelt Introkursus for nye FTR
Når du er blevet valgt som FTR, modtager du information/en invitation til det førstkommende virtuelle introkursus for nye FTR.
Det lokale ETF-samarbejde og FTR-Netværk
Som FTR i en kommune eller region, får du et tæt samarbejde med din regionsformand. Efter du er blevet valgt som FTR, bliver du kontaktet af din regionsformand, som inviterer til et samarbejde og orienterer dig om det lokale FTR-netværk i regionen, datoen for næste møde, og hvordan du tilmelder dig det.
To gange om året afholdes et ½ dags netværksmøde for FTR i din region. Som udgangspunkt er det virtuelt, men kan være fysisk. Regionsformanden er mødeleder/vært.
Er du FTR i staten byder ETF’s næstformand dig velkommen.
Andre kurser for alle FTR
ETF har forskellige tilbud, målrettet til FTR:
Diplommodul:
Du kan søge om diplommodulet:
- Det personlige lederskab og forandring og /eller
- Organisation, udvikling og samskabelse
som er en del af 'Diplomuddannelse i ledelse'. En hel diplomuddannelse består af tre obligatoriske moduler, samt valgfri moduler og et afgangsprojekt. ETF tilbyder økonomisk støtte til ovenstående to (obligatoriske) moduler - det 1. og 3. modul.
Erfaringerne fra FTR, der har taget flere diplommoduler er, at de har fået en større baggrundsviden og en forståelse for, hvad der sker i organisationen, ligesom de er blevet klogere på sig selv i rollen som FTR.Nogle fremhæver, at de stiller flere (og andre) spørgsmål, og at de har fået et sprog og en baggrundsviden, der gør det nemmere at tale ind i udfordringer med ledelsen.
Har du spørgsmål til ETF om ansøgningen, den økonomiske støtte, vilkår eller andet:
Kontakt konsulent på FTR og TR-området Janne Molin: jmo@ETF.dk. / 5336 4917
Individuelt kursus ved særligt behov i forhold til FTR-funktionen
Har du et særligt behov for kompetenceudvikling, der ikke kan honoreres i regi af ETF’s tilbud til FTR, kan du søge om økonomisk støtte til dækning af deltagergebyr og transport. Som udgangspunkt kurser med et deltagergebyr i størrelsesordenen af ca. 10. - 20.000 kr.
- ETF betaler deltagergebyr samt dækker evt. udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og transport.
- Ansøgninger godkendes løbende efter Først-til-mølle-princippet
ETF godkender løbende ansøgninger om økonomisk støtte til et individuelt kursus efter først-til-mølle- princippet, så længe der er midler.
Når du ved, hvilket kursus du gerne vil tilmelde dig, og du har afklaret med din leder, at du kan få tjenestefri med løn, så send en mail med teksten: 'Ansøgning om økonomisk støtte – individuelt kursus for FTR' i emnefeltet, til TR-konsulent Janne Molin på jmo@ETF.dk.
Mailen skal indeholde følgende oplysninger:
- navn og tillidshverv
- en kort beskrivelse af hvorfor du ønsker netop det kursus
- et link til beskrivelsen af kurset, herunder oplysninger om kursusudbyder, undervisningssted, undervisningsdatoer, pris samt tilmeldingsfrist
- om du har gennemført ETF's grunduddannelse for TR
Send en ansøgning til Janne Molin på jmo@etf.dk hvor du beskriver dit særlige behov, vedhæftet kursusbeskrivelse, dato og pris.
Antallet af ansøgninger, der kan godkendes, afhænger af, hvor mange midler ETF aktuelt har til rådighed.