Vold, trusler og chikane
på arbejdspladsen

Vold, trusler og chikane på arbejdspladsen kan have store konsekvenser for de ansattes helbred. Læs mere på denne side, hvordan I håndterer og forebygger alle tre dele.  

Vold og trusler

Definition af vold og trusler

Arbejdstilsynet opdeler vold og trusler under hhv. fysisk og psykisk vold

Fysisk vold

Fysisk vold er angreb mod kroppen, fx overfald, forsøg på kvælning, knivstik, spark, slag, skub, benspænd, fastholdelse, kast med genstande, niv, bid, krads eller spyt.

Psykisk vold også via digitale medier

Psykisk vold er trusler om vold og anden krænkende adfærd, fx trusler på livet, trusler om hærværk mod arbejdspladsen, trusler, der vedrører medarbejdernes familie eller venner, eller trusler, der vedrører medarbejdernes ejendele.

Trusler kan også udtrykkes uden ord, fx med knyttede næver, bevægelse af en finger henover halsen eller i form af tegninger.

Psykisk vold og trusler om vold kan også udøves via sms, e-mail, sociale medier og hjemmesider. Psykisk vold via digitale medier benytter sig af de samme mekanismer som andre former for psykisk vold. Den påvirker ofrets selvfølelse og skaber angst og uro. 

Kilde: AT-vejledning om Vold, D. 4. 3.-5

Håndtering af vold og trusler

Anmeldelse og registrering af voldsepisoder

Registrering af voldsepisoder
Alle voldsepisoder bør registreres. Det gælder såvel fysisk som psykisk vold/trusler og både de voldsepisoder, der medfører sygefravær, og dem, der ikke gør.
Det giver bedre mulighed for at forhindre gentagelser og for at vurdere, om det psykiske arbejdsmiljø over tid medfører nedslidning og arbejdsbetinget sygefravær. 

Voldsepisoder er en arbejdsulykke
I arbejdsmiljølovgivningen betragtes voldsepisoder i forbindelse med arbejdet som arbejdsulykker. Det gælder både fysisk og psykisk vold (trusler).

Arbejdsulykker skal anmeldes. Læs også om anmeldelse af arbejdsulykker på ETF.dk.

Politianmeldelse og mulighed for dispensation

Erstatning efter offererstatningsloven
Hvis man har været udsat for vold eller grove trusler om vold som er en straffelovsovertrædelse, kan man få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte i henhold til offererstatningsloven.

Bemærk, at erstatning efter offererstatningsloven er et supplement til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven. Derfor skal du være opmærksom på, at episoden også skal anmeldes som en arbejdsskade. Læs mere om arbejdsskader her.

Hvis du er i tvivl om voldsepisoden er en straffeovertrædelse, så anmeld episoden til politiet, og lad dem vurdere om episoden falder indenfor straffelovens bestemmelser.

Skema til ansøgning om erstatning efter bl.a. offererstatningsloven finder du på borger.dk.

Politianmeldelse inden for 72 timer
Det er vigtigt at vold og grove trusler om vold bliver anmeldt til politiet indenfor 72 timer. Alle kan anmelde voldsepisoder! 

Vær opmærksom på, at det er den enkeltes eget ansvar at voldsepisoden bliver anmeldt til politiet.

Ergoterapeutforeningen anbefaler dog, at det er ledelsen, der påtager sig opgaven med at politianmelde voldsepisoder. Når ledelsen påtager sig opgaven:

• beskytter det den voldsramte ansatte mod en ekstra følelsesmæssig belastning 
• har den ansatte det bedst mulige udgangspunkt for det fremtidige samarbejde med borgeren/patienten.

Anmeldelsen skal ske i samarbejde med den ansatte og arbejdsmiljørepræsentanten.

Hvis du oplever, at din arbejdsgiver er modvillig overfor at anmelde voldsepisoden, bør du selv politianmelde episoden.

Få mere info om, hvordan man i praksis anmelder vold på Politi.dk.

Opfølgning på en voldsepisode

Det er vigtigt at have retningslinjer, der beskriver, hvad der skal ske, og hvem der gør hvad, hvis en medarbejder bliver udsat for vold. Det skal sikres, at alle får den nødvendige hjælp og støtte, både under og efter en voldsepisode.

Retningslinjerne skal...

• være tydelige
• være aktuelle i deres indhold
• være kendt af alle
• Alle ansatte skal have instruktion i at følge retningslinjerne. 

Det er vigtigt, at opfølgningen på en voldsepisode både omfatter dem, det er gået ud over samt eventuelle vidner.

Muligt indhold i retningslinjerne

• Beskrivelse af retningslinjer for håndtering af selve voldsepisoden, f.eks. anvendelse af alarmer, kaldesystemer, nedtrappende kommunikation, komme hinanden til undsætning
• Anmeldelser - arbejdsulykke og politianmeldelse (i forhold til voldsofferloven)
• Psykisk førstehjælp 
• Debriefing - opfølgende samtale med de involverede i episoden
• Psykologisk krisehjælp
• Kontakt med den sygemeldte
• Evaluering af forebyggelsen

Læs mere i AT-vejledning om Vold, D. 4.3-4 kap. 4 og 5

Digital chikane på arbejdspladsen

Som medarbejdere skal du kunne varetage dit arbejde i tryghed. Det er uacceptabelt og i mange tilfælde strafbart, hvis du bliver hængt ud på nettet, blot fordi du passer dit arbejde.

Definition af og regler for digital chikane

Digital chikane i en arbejdsmæssige sammenhæng er, når digitale medier som e-mail, sociale medier, blogs og hjemmesider bruges til at chikanere, true eller skræmme dig eller dine kollegaer. Chikanen kan antage forskellig former fx injurierende udtalelser, groft sprogbrug, bagtalelse, sårende bemærkninger, nedvurdering af kompetencer m.v. Den kan komme fra mange forskellige afsendere fx en forurettet borger, en sørgende slægtning, vrede forældre m.v.

Digital chikane er en overtrædelse af straffeloven. Hvis du på din arbejdsplads bliver udsat for det, så skal din arbejdsgiver omgående reagerer og i mange tilfælde foretage politianmeldelse. Det følger bl.a. af arbejdsmiljølovgivningen, at det er arbejdsgivers ansvar at sikre dit arbejdsmiljø. Derfor skal arbejdsgiver og ledelsen også sørge for at forebygge og håndtere digital chikane som arbejdsmiljøproblem, der angår hele arbejdspladsen. Det gælder også håndtering af sociale medier og chikane på internettet.

Bliver du udsat for digital chikane, så kan det være en arbejdsulykke. Det gælder trusler og chikane, der fremsættes digitalt på fx sociale medier eller e-mail, både i og uden for arbejdstiden, hvis de kan relateres til arbejdet. I skal anmelde og registrere sådanne arbejdsulykker ligesom andre arbejdsulykker. En arbejdsulykke defineres i Lov om arbejdsskadesikring som "en psykisk eller fysisk personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, som sker pludseligt eller inden for fem dage". I skal anmelde og registrere.

Hvordan forebygger og håndterer I digital chikane?

I skal behandle digital chikane som et arbejdsmiljøproblem, som er fælles for arbejdspladsen og ikke kun for den enkelte. I bør derfor skabe en arbejdspladskultur, hvor I kan åbent om kan tale om digital chikane. Endvidere bør I kigge igennem, om jeres arbejdsplads har en politik med tilhørende retningslinjer eller procedurer, der håndterer risici, nærved-hændelser og episoder med digital chikane. Har I ikke en sådan politik, så er det oplagt at få det drøftet og vedtaget i jeres SU-/AMO-/MED-udvalg.

BFA-velfærd og offentlig administration har udarbejdet en glimrende hjemmeside med en række gode råd til, hvordan jeres arbejdsplads kan forebygge digital chikane og hvordan I følger op, hvis den alligevel forekommer. Læs bl.a. om, hvordan I kan sætte gang i dialogen på arbejdspladsen, BFA’s 9 konkrete råd m.v.

På samme side kan du også finde inspiration til, hvordan de tre offentlige arbejdspladser Odsherred Kommune, Aarhus Kommune og Domstolsstyrelsen håndterer de digitale trusler og chikane, som de menige medarbejdere, politikere og dommere udsættes for.

Offentlig ansættelse og anonymitet

Nogle offentlige ansatte oplever at blive forfulgt af borgere/pårørende m.v. efter, de har truffet en konkret afgørelse. I den forbindelse bliver det ofte drøftet, om vedkommende kan træffe afgørelserne mere anonymt fx, at det var institutionen, der underskrev brevet til borgeren. Men når myndighedspersoner underskriver afgørelser med deres fulde navn, er det hovedsageligt ud fra et hensyn til borgerens retssikkerhed. Ifølge Ombudsmanden skal afgørelser være underskrevne, så borgerne kan se, om deres sag bliver behandlet af en medarbejder, der er inhabil. Derfor er anonyme afgørelser ikke mulige. Det er dog ledelsesmæssigt muligt at beskytte en medarbejder ved, at en overordnet, i konkrete tilfælde, i stedet står som underskriver af afgørelsen.

Igen er det dog vigtigt at understrege, at oplever du som medarbejder digital chikane som følge af dit arbejde, så er det et arbejdsmiljøproblem for arbejdspladsen, som det er arbejdsgivers pligt at forebygge og håndtere.

Mere viden og inspiration:

• Arbejdstilsynets vejledning "Vold" 
• Arbejdstilsynets informationsside om "Vold og trusler"
• BFA Velfærd og Offentlig administration
• Vold som udtryksform