Fysisk arbejdsmiljø

Hvis du som ergoterapeut er involveret i forflytninger, er det vigtigt at arbejde både ergonomisk og metodisk for at undgå belastninger og sikre borgerens tryghed. Forflytning handler ikke blot om at flytte en person, men om at støtte borgerens egen bevægelse og bevare selvstændighed – med fokus på både funktion og sikkerhed.

Det kræver risikovurdering, planlægning og anvendelse af egnede hjælpemidler – fx glidebræt, sejl eller lift. Omgivelserne spiller også en stor rolle, ligesom borgerens fysiske og kognitive tilstand skal indgå i vurderingen. Din egen teknik og kropsholdning er afgørende for, at forflytningen bliver skånsom for dig selv.

En god forflytningspraksis er ikke kun dit ansvar – det kræver fælles retningslinjer, løbende oplæring og åben dialog med kolleger om, hvordan I bedst løser de fysiske opgaver i hverdagen.

Læs mere og find konkrete værktøjer til sikker forflytning

Mange ergoterapeuter oplever gener i muskler og led – særligt i ryg, nakke, skuldre og arme. Det skyldes ofte gentagne bevægelser, statiske arbejdsstillinger og ensformige eller fysisk belastende opgaver. Hvis du mærker ømhed, træthed eller smerter, er det vigtigt at reagere tidligt for at undgå længerevarende skader.

For at forebygge MSB skal du variere dine arbejdsstillinger, holde pauser og bruge tilgængelige hjælpemidler. Samtidig har det stor betydning, at du har indflydelse på, hvordan opgaverne tilrettelægges – og at du har støtte fra kolleger og ledelse.

Tal med dine kolleger om, hvordan I kan forebygge belastninger, og brug fx APV’en til at sætte fokus på udfordringer og løsninger. Justér arbejdsrutiner, hvor det er muligt – også selvom det kun er små ting, du ændrer. Små skridt kan gøre en stor forskel.

Få værktøjer og inspiration til forebyggelse af MSB

Hvis du bruger kemiske produkter som desinfektionsmidler, rengøringsmidler eller specialprodukter i dit arbejde, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke sundhedsrisici der kan være. Nogle stoffer kan give hud- eller åndedrætsgener, mens andre er allergifremkaldende eller farlige ved langvarig påvirkning.

Du skal altid kende de produkter, du bruger, og følge sikkerhedsdatabladene. Brug de rigtige værnemidler og sørg for god ventilation. Opbevar og håndtér stoffer korrekt – og sørg for, at du og dine kolleger ved, hvad I skal gøre i tilfælde af spild eller uheld.

Arbejdsgiver har pligt til at lave en kemisk risikovurdering, men du har også et ansvar for at sige til, hvis noget ikke virker hensigtsmæssigt.

Læs mere om sikker omgang med kemi og farlige stoffer

Støj er en udbredt udfordring i mange arbejdsmiljøer og kan have betydelige konsekvenser for både fysisk og psykisk trivsel. Som ergoterapeut kan du opleve støj i forskellige former – fra baggrundsstøj i åbne kontormiljøer til høje lydniveauer i daginstitutioner og skoler.

Vedvarende støjbelastning over 85 dB kan føre til høreskader, herunder tinnitus, og påvirker koncentrationsevnen, øger stressniveauet og kan føre til træthed og irritabilitet. Selv støjniveauer under de formelle grænser kan være generende og påvirke arbejdsevnen negativt.

For at reducere støjbelastningen er det vigtigt at identificere støjkilder og implementere støjdæmpende foranstaltninger. Dette kan inkludere forbedring af akustikken gennem lydabsorberende materialer, ændringer i indretningen og justering af arbejdsgange. Brug af personlige værnemidler som høreværn kan også være nødvendigt i visse situationer.

I dagtilbud, skoler og SFO'er er støj en særlig udfordring. Høje støjniveauer kan påvirke børns indlæringsevne og sproglige udvikling negativt. Som ergoterapeut i disse miljøer er det vigtigt at være opmærksom på akustiske forhold og samarbejde med kolleger om at skabe et mere støjsvagt og stimulerende læringsmiljø.

Læs mere om støj

Hvis du arbejder med børn

Et godt indeklima er en vigtig del af dit arbejdsmiljø som ergoterapeut. Dårlig luft, for lidt lys eller gener fra træk og fugt kan føre til hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær – og på sigt påvirke både din sundhed og arbejdsglæde. Hvis du oplever problemer med indeklimaet, så tag det alvorligt og inddrag din arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøorganisation.

Luftkvalitet og ventilation
Luften skal være frisk. Hvis du oplever tung luft, kvalme, hovedpine eller irriterede øjne, kan det være tegn på dårlig ventilation. Luft ud flere gange om dagen, og tjek om mekanisk ventilation fungerer – især i lokaler, hvor mange mennesker opholder sig, eller hvor der bruges kemiske stoffer. Sørg for, at ventilationsanlæg bliver vedligeholdt.

Lysforhold
Lys har stor betydning for din energi og koncentration. Et godt lysmiljø forebygger øjenbelastning og træthed. Brug dagslys, hvor det er muligt, og supplér med kunstig belysning, der passer til dine arbejdsopgaver. Lys skal være jævnt fordelt, uden blænding og skygger.

Temperatur og træk
Er det for varmt eller for koldt, bliver det sværere at koncentrere sig. Temperaturen ved stillesiddende arbejde bør ligge mellem 20 og 22 °C – og helst ikke overstige 25 °C. Oplever du træk fra vinduer, døre eller ventilation, kan det give spændinger og ubehag. Træk skal tages alvorligt og løses hurtigt.

Fugt og skimmel
Synlig skimmelsvamp, fugtige vægge eller en muggen lugt er klare tegn på, at noget er galt. Fugt kan give allergiske reaktioner og luftvejsgener. Sørg for, at problemet bliver taget op og løst hurtigt – og følg op, hvis der ikke sker noget.

Rengøring og støv
Støv og snavs påvirker luftkvaliteten og kan forværre gener som astma og allergi. Sørg for, at arbejdspladsen bliver gjort rent regelmæssigt – og at rengøringen faktisk når alle overflader, også bag møbler og under skabe. Undgå unødig ophobning af materialer og brug rengøringsmidler, der ikke irriterer luftvejene.

Læs mere om indeklima

Flere og flere medarbejdere – herunder også mange ergoterapeuter med administrative eller rådgivende funktioner – arbejder i dag i åbne kontorlandskaber. Det kan give nye muligheder for samarbejde og fleksibilitet, men det stiller også store krav til indretning, adfærd og arbejdsmiljø. Åbne kontorer kan nemlig føre til støj, afbrydelser og koncentrationsbesvær, hvis ikke de er indrettet og organiseret med omtanke.

Derfor er det vigtigt, at du som medarbejder er med til at skabe rammerne for, at kontorlandskabet fungerer – både fysisk og socialt. Hvis du oplever udfordringer med fx støj, utilstrækkelige arbejdszoner eller dårligt indeklima, så tag det op med din arbejdsmiljørepræsentant eller arbejdsmiljøorganisation, så I sammen kan finde løsninger.

Indretning og fleksibilitet
Indretningen i åbne kontorer skal tilpasses de konkrete arbejdsopgaver. Forskellige zoner til fordybelse, samarbejde og møder gør det lettere at vælge det rette miljø til opgaven. Fleksible løsninger som skærmvægge, telefonbokse og stilleområder kan mindske forstyrrelser og støtte koncentrationen.

Indeklima og komfort
Når mange mennesker arbejder tæt sammen, stiller det store krav til indeklimaet. Sørg for, at ventilation, lys og temperatur fungerer – og at der hurtigt bliver reageret, hvis det ikke gør. Dårligt indeklima kan føre til træthed, hovedpine og irritation og påvirker både trivsel og effektivitet.

Sociale spilleregler
I åbne kontorer er der behov for klare aftaler om fælles adfærd – fx hvordan man taler sammen, tager telefoner eller holder møder. Hvis forventningerne ikke er afstemt, opstår der nemt misforståelser eller konflikter. Lav fælles spilleregler, og husk at følge op på dem løbende.

Inddragelse og dialog
Åbne kontorer er ikke en færdig løsning – de skal hele tiden tilpasses brugernes behov. Din oplevelse er vigtig. Tal med din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du savner mulighed for ro, føler dig overeksponeret eller oplever at kontorindretningen ikke fungerer. Små ændringer kan ofte gøre en stor forskel.

Læs mere om åbne kontorer

Ergonomi handler om at tilpasse arbejdet til mennesket for at fremme sundhed, trivsel og effektivitet. Flere og flere ergoterapeuter varetager opgaver, der foregår ved computer eller indebærer ensformige bevægelser og belastninger – fx i administrative funktioner eller ved dokumentation og skærmarbejde. Derfor er det vigtigt at tænke ergonomi ind som en naturlig del af hverdagen. Hvis du oplever fysiske gener, eller hvis arbejdspladsens indretning ikke fungerer for dig, så tag det op med din arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøorganisation.

Indretning og udstyr
En ergonomisk korrekt indretning er afgørende. Det indebærer justerbare møbler, passende arbejdsredskaber og tilstrækkelig plads til bevægelse. Hæve-sænkeborde, ergonomiske stole og godt placerede skærme, tastatur og mus er grundlaget for, at du kan arbejde i gode stillinger og undgå unødvendige belastninger.

Skærmarbejde
Ved længerevarende skærmarbejde er det vigtigt at undgå fastlåste stillinger og overbelastning af nakke, skuldre, øjne og håndled. Skærmen skal placeres i en passende afstand og højde – så du ser let nedad – og der skal være tilstrækkelig belysning uden genskin. Brug genvejstaster, skift mellem mus og tastatur og sørg for at holde pauser, hvor du bevæger dig. Hvis du arbejder hjemmefra, skal du sikre dig, at hjemmearbejdspladsen også er ergonomisk forsvarlig.

Variation og bevægelse
Gentagne bevægelser og statiske arbejdsstillinger slider på kroppen. Sørg for at skifte mellem forskellige arbejdsstillinger i løbet af dagen, og læg korte pauser og bevægelse ind – også selvom du er travlt optaget. Små stræk, skift mellem siddende og stående eller gående møder gør en stor forskel på lang sigt.

Organisering og kultur
Ergonomi handler ikke kun om stole og borde – det handler også om, hvordan arbejdet er organiseret. Når arbejdsgange og opgaver planlægges med variation og bevægelse for øje, øges både sundheden og arbejdsglæden. Del viden og erfaringer med kolleger, og vær med til at skabe en kultur, hvor det er naturligt at tale om belastninger og justere undervejs.

Rådgivning og støtte
Ergonomiske udfordringer skal tages i opløbet. Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du har gener, eller hvis du oplever, at arbejdspladsens fysiske rammer ikke matcher dine behov. Mange problemer kan forebygges eller løses med små ændringer, hvis de bliver opdaget i tide.

Læs mere om ergonomi

Du mærker det måske ikke hver dag, men dit fysiske og psykiske arbejdsmiljø påvirker hinanden – og dig. Hvis du arbejder i dårligt indeklima, med støj, i belastende arbejdsstillinger eller uden mulighed for pauser og restitution, risikerer du ikke kun muskelspændinger og ømhed. Det kan også gøre dig træt, ukoncentreret og mere sårbar over for stress.

Omvendt: Hvis du er presset mentalt – fx af højt tempo, manglende indflydelse eller utydelige forventninger – kan det sætte sig i kroppen som hovedpine, mavesmerter eller tilbagevendende spændinger. Du er ikke alene om det – det gælder for os alle, og derfor skal vi tænke arbejdsmiljøet som en helhed, ikke som to adskilte områder.

Som ergoterapeut har du måske blik for belastninger hos andre – men hvad med dine egne? Overvej fx:

• Er der sammenhæng mellem de opgaver du løser, og de rammer du arbejder i?
 
• Har du mulighed for at tage pauser, skifte arbejdsstilling og få ro til koncentration?
 
• Er der ubalance i krav og ressourcer – og får du støtte fra kolleger og ledelse?

Det er ikke din opgave at løse det hele selv, men det er vigtigt, at du siger til, hvis arbejdsvilkårene ikke hænger sammen – fysisk eller psykisk. Tal med din arbejdsmiljørepræsentant eller leder, og bring dine oplevelser ind i det fælles arbejdsmiljøarbejde.

Læs mere om sammenhængen mellem psykisk og fysisk arbejdsmiljø

NFAs forskning om sammenhæng mellem psykisk og fysisk arbejdsmiljø