Høje-Taastrup Kommune tilbyder såkaldt søhestetræning til børn i begyndende mistrivsel. Tilbuddet fokuserer på mere sved og mindre snak, og for ergoterapeuterne i kommunens Børneterapi giver forløbet god mening. Faktisk oplever de, at den nye tilgang har været med til at udvide deres faglige værktøjskasse.
— Min mor siger, at jeg skal råbe ind i en pude, når jeg bliver vred.
Pigen ser med store øjne mod Anja Westbjerg, da hun siger det. Hun er syv år og lige trådt ind ad døren i træningssalen, hvor Anja har stillet redskaber frem.
Anja smiler og lægger en hånd på hendes skulder.
— Men her skal vi have det sjovt, forklarer hun, og fortæller pigen, at de den næste halve time skal ”lave søhestemad”.
Anja forklarer, hvordan der i vores hjerne sidder et område, der har form som en søhest, og et andet, som man kan kalde for myggen. Myggen er i virkeligheden et andet ord for amygdala, der aktiveres, når noget er bekymrende, farligt eller vi bliver vrede, mens søhesten er hippocampus, som beroliger den urolige myg.
— Nu handler det om at fodre søhesten, så den kan få styr på myggen, siger Anja og forklarer pigen, hvordan søhestemad fx kan være at få pulsen op i sjove lege.
Pigen lytter. Hun behøver ikke alt den evidensbaserede forskning, der ligger bag søhestekonceptet, for at forstå, hvad der føles rart.
— Vil du være med, spørger Anja, og sammen rejser de sig.
Fremmer trivsel
Inden dagens træning har Anja haft et møde med pigens forældre, ligesom hun har observeret den syvårige i skolen, hvor lærerne oplever, at hun er urolig, har koncentrationsbesvær og trækker sig fra fællesaktiviteter. Derhjemme har pigen ofte ondt i maven, er ked af det eller får ”nedsmeltninger”, fortæller forældrene, der også er bekymrede over det voksende skolefravær. Derfor har de henvendt sig til kommunen, der som noget nyt har indføjet søhestemetoden i deres tilbudsvifte af let tilgængelige behandlingsmetoder til børn i begyndende mistrivsel.
Konceptet med søhestetræning er udviklet af fysioterapeut Pernille Thomsen, og nøgleordene er sved, sjov og fællesskab. Fokus er på fysisk aktivitet, berøring og åndedrættet som centrale elementer til at skabe forudsætninger for trivsel og sundhed. Det er nemlig veldokumenteret, at netop kroppen spiller en afgørende rolle for børn og unges trivsel, ligesom der er evidens for, at fysisk aktivitet virker trivselsfremmende.
Fra siden af træningssalen følger pigens bonusmor spændt med, da pigen stormer af sted på strømpebuksefødder hen over gulvet i en stafet sammen med Anja. Begge hujer og hepper, da de på skift spurter gennem lokalet.
— Igen! jubler pigen.
Anja Westbjerg
Ergoterapeutuddannelsen, diplomuddannelse i Pædagogisk Psykologi. Læser lige nu en master i trivsels- og ressourcepsykologi.
Har med undtagelse af et enkelt år arbejdet indenfor børneområdet, siden hun blev uddannet.
Driver ved siden af jobbet i Høje Taastrup Børneterapi virksomheden: ”Sans for Børn”.
Fokus på puls
Børneterapiens fire ergoterapeuter og tre fysioterapeuter har været på kursus i søhestekonceptet, og i foråret blev de som de første i landet certificeret i at kunne tilbyde metoden. Selvom konceptet endnu ikke er fuldt implementeret, er Anja positiv.
— Jeg oplever, at vi med træningen giver børnene nogle bedre neurofysiologiske forudsætninger for at møde de overbelastninger, der kan være i deres hverdag, siger Anja Westbjerg, der med det nye fokus fra søhestetræningen i højere grad får integreret fysisk aktivitet som en del af behandlingen.
— Metoden har været med til at udvide min faglighed, så jeg også husker at inddrage bevægelse med høj puls og intensitet. Vi har fået øget opmærksomhed på, at der hver dag skal være aktiviteter med meget høj puls. Ikke kun for de børn, der har en sansesøgende profil, men at alle børn, og særligt de som kæmper med trivselsproblematikker, har behov for aktiviteter med høj intensitet, siger Anja Westbjerg og understreger, at det jo er fint at skærme barnet i fx et frikvarter.
— Men så er vi nødt til at have blik for, at der skal være bevægelse og sved på panden på andre tidspunkter i løbet af dagen, fordi vi ved, hvor vigtigt det er rent neurofysiologisk.
Let formidling
Efter 10 minutters hæsblæsende stafet får pigen det så varmt, at hun krænger strømpebukserne af og spæner videre på bare fødder.
Sammen med Anja kaster hun med ærteposer og løber rundt om en flok kegler i en vild leg. Begge er stakåndede, da de går i gang med næste aktivitet, hvor de ved hjælp af deres kropsvægt skal skubbe en stor madras fra den ene ende af rummet til den anden. Pigen og Anja tager tilløb, hopper i takt og rammer madrassen, der skrider af sted, med synkrone bump.
— Ja! råber pigen, og de fortsætter grinende.
Undervejs inddrager Anja al sin ergoterapeutiske viden om bl.a. relationsdannelse, aktivitetsgraduering og nærmeste udviklingszone i det, der ligner en leg.
Udover træningen er fysioedukation en vigtig del af søhestemetoden. Ved hjælp af bl.a. farverige undervisningsplancher og små notesbøger får børn og forældre en indføring i bl.a. hjerne, nervesystem og betydningen af fysisk aktivitet på en børnevenlig måde, og det visuelle materiale og de oversatte begreber gør det let at formidle selv komplekse neurologiske sammenhænge, oplever Anja Westbjerg.
— Det er blevet meget nemmere at italesætte, hvad der sker i hjernen, og jeg har også fået et mere præcist sprog omkring, hvorfor det er vigtigt at være fysisk aktiv, for der er jo masser af evidensbaseret forskning, som viser, hvad der rent faktisk sker, når vi er fysisk aktive, forklarer Anja Westbjerg, der også oplever, at man ved at snakke om søhest og myg hjælper barnet til at eksternalisere.
— For måske er det ikke bare min skyld, at jeg larmer og hele tiden kommer op at slås. Måske har jeg en myg, der er meget stor, så vi skal have givet min søhest noget mad, som hun siger.
Jeg oplever, at vi med træningen giver børnene nogle bedre neurofysiologiske forudsætninger for at møde de overbelastninger, der kan være i deres hverdag
Baseret på manual
Ergo- og fysioterapeuterne i Børneterapien i Høje-Taastrup har hjulpet Pernille Thomsen med at udvikle den manual, der danner udgangspunkt for et forløb med søhestetræning på 10 gange.
— Vi kan på ingen måde tage æren for konceptet, men vi har været med til at omsætte det til praksis og kvalificere, hvad der kunne indgå i de forskellige behandlingsgange, fortæller Anja Westbjerg.
At metoden er evidens- og manualbaseret betyder, at den kan indgå som et af de nye kommunale tilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel, og det er netop tanken i Høje-Taastrup, hvor børneterapien forhåbentlig vil tilbyde søhestetræning på små hold fra foråret 2025. Og det er unikt, at ergo- og fysioterapeuter nu er med i den tilbudsvifte, som ellers er forbeholdt psykologer.
I børneterapien glæder Anja og kollegerne sig over, at de med søhestetræningen får endnu et tilbud til børn i begyndende mistrivsel.
— Vi får mulighed for at sætte tidligere ind, og hvis vi har et barn, som har brug for noget mere eller noget andet, så kan vi jo stadig tilbyde det, siger hun.
Indsatsen skal evalueres, efter holdforløbene bliver rullet ud, og Anja Westbjerg håber på, at der ikke kun skal måles på fysiologiske parametre, men også på børnenes deltagelse og trivsel.
— For vi ved, at fysisk aktivitet virker, men det spændende bliver, om det også virker, når de træder ud ad døren fra os. Kan de så tage forudsætningerne med ind i et andet miljø?
Forældre på banen
Pigen ser nysgerrigt til, da Anja trækker en regnbuefarvet hængekøje ud. Efter nogle vilde sving frem og tilbage, lægger pigen sig til rette med hængekøjen svøbt som en beskyttende hule omkring sig. Anja gør bevægelserne langsommere, og ved hjælp af sin vejrtrækning regulerer hun pigen i ro.
— Bare bliv liggende, så henter jeg noget saftevand til os, siger Anja, mens pigen vugger videre i hængekøjen.
— Jeg lå virkelig godt, lyder det tilfreds, da pigen igen er ude af hængekøjen og sidder på madrassen og taler med Anja om, hvornår noget føles godt og hvilke søhesteaktiviteter, hun har i skolen og derhjemme.
— Når jeg har ondt i maven, hjælper det at blive nusset på ryggen, fortæller pigen, og hendes bonusmor lytter opmærksomt med fra den anden ende af salen.
Netop samarbejdet med forældrene er vigtigt, hvis de positive effekter fra træningen skal blive en del af hverdagen. Mor og far skal fx mindes om, at barnet ikke altid skal dysses ned. Måske er det af og til fint nok at ”køre op” og spæne rundt, pointerer Anja Westbjerg.
— Vi skal sørge for, at der er søhesteaktiviteter fordelt ud over hele barnets dag. Både når det står op om morgenen, i skolen, til fritidsaktiviteter eller hos mormor og morfar i weekenden, siger hun.
Pigen får igen strømpebukserne på og stikker i sine sko. Hun er stadig varm, da hun smiler og siger farvel til Anja.
Elementerne i Søheste-træning
Fysisk aktivitet, der får hjernen til at udskille proteinet Brain Derived Neurotrophic Factor (BDNF), som får hippocampus til at vokse, samt neurotransmitterne endorfin, serotonin og dopamin, der løfter humøret.
Berøring, der får hjernen til at udskille oxytocin, serotonin og endocannabinoid, der beroliger nervesystemet og aktiverer ro- og hvilesystemet/parasympaticus.
Kontrolleret vejrtrækning, der påvirker nervesystemet fra alarm/sympaticus til ro og hvile/parasympaticus.
Kilde: www.søhestetræning.dk
Søhestetræning udbredes
Flere kommuner er på vej til at tilbyde ”Søhestetræning; sved, sjov og gode fællesskaber” som et af de kommunale fysio- og ergoterapeuters lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.
- Jeg har fået flere redskaber i min værktøjskasse
Ergoterapeut i Høje-Taastrup Børneterapi Pernille Else Olsen om søhestetræning:
— Vi har i mange år snakket om, at fx proprioceptive aktiviteter virker beroligende og samordnende, men jeg er nok blevet mere bevidst om, at vi oftere også skal have pulsen op. Samtidig har det givet mig viden om, hvor meget intensitet, der i virkeligheden skal til. Man skal faktisk være lidt stakåndet, før det virker. Jeg havde fx ikke hørt om Borg-skalaen, som er et fysioterapeutisk redskab til at måle intensitet, før vi startede, men den kender jeg nu. Så man kan sige, at jeg har fået flere redskaber i min værktøjskasse. Jeg oplever, at det på en måde er blevet mere legalt at bruge bevægelse i undervisningen, nu hvor jeg ved, hvor meget og hvordan det virker, og fagpersonalet kan jo godt mærke, at det højner koncentrationsevnen. Som terapeut har man stor frihed til at præge, hvad man lægger i de enkelte undervisningsgange, og materialet er så ”likeable” og let, at børn, forældre og fagpersonale nemt kan overføre det til deres hverdag. Vi har tidligere snakket om amygdala-reaktioner, formatio reticularis og det limbiske system, når vi har skullet forklare sammenhænge, og det bliver hurtigt ret komplekst, men det her er let at forstå og huske, samtidig med at det stadig er på et højt fagligt niveau.
- Som ergoterapeuter har vi hele tiden aktivitetsperspektivet med
Ergoterapeut Anja Westbjerg om søhestetræning:
— Man kan sagtens kritisere metoden for at være meget individorienteret, og med PEO-modellen i baghovedet kan jeg også godt se, at vi i søhestekonceptet fokuserer meget på personen. Men det er ikke anderledes, end når vi træner med et barn, der er motorisk usikkert eller har store sanseintegrationsvanskeligheder, som har betydning for deres deltagelse. Det barn har også brug for at øve noget for at kunne deltage i fællesskabet. Her træner vi bare det enkelte barns neurofysiologiske forudsætninger for trivsel, og som ergoterapeuter har vi hele tiden aktivitetsperspektivet med. Det er ikke fordi, fysisk aktivitet i sig selv er målet. Det er en del af processen for at nå til noget meningsfuldt. Og jeg inddrager altid omgivelser og kontekst. Blandt andet i mine samtaler med forældre og lærere.
