Hurtigere indsats til børn og unge

Ergoterapeuter kan med deres faglighed og helhedsorienterede tilgang spille en vigtig rolle i de nye lettilgængelige tilbud, som kommunerne skal etablere for at imødekomme det voksende behov for hjælp til psykisk mistrivsel.

Ventetid er ofte normen, når et barn eller en ung mistrives. Men det skal et nyt tilbud være med til at ændre på.

I regeringens 10-års-plan for psykiatrien er det nemlig besluttet, at kommunerne skal opbygge lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel.

Tilbuddet skal sikre let og lige adgang til en hurtig og kompetent vurdering af symptomer og afklaring af behandlingsbehov.

Behandlingstilbuddet skal senest være etableret ved udgangen af 2025, og lige nu er kommunerne i etableringsfasen, fortæller specialkonsulent Susse Kolster fra Kommunernes Landsforening (KL).— Vi ved, at kommunerne er i gang med at organisere sig og finde frem til, hvilket personale og hvilke metoder, der skal indgå i tilbuddet, siger hun.Flere faggrupper inddrages

Målgruppen for tilbuddet er børn og unge fra børnehaveklasse til og med 17 år, ”hvis mentale sundhed er påvirket så meget, at de ikke kan overkomme det samme som før”, som det hedder i den faglige ramme for tilbuddet.

— Vi forventer, at langt de fleste børn, der kommer ind i det her tilbud, er børn, der ikke har behov for anden form for hjælp. Det kan fx være, at de har angst, som kan behandles med kognitiv adfærdsterapi, forklarer Katrine Stokholm, der er projektleder for de let tilgængelige tilbud til børn og unge i Sundhedsstyrelsen.

Barnet kommer allerførst til en forsamtale, hvor det vurderes, om tilbuddet er relevant i forhold til den specifikke problematik. Dernæst screener en psykolog barnet for symptomer, hvorefter det henvises til behandling.

For at sikre høj kvalitet og ensartethed skal tilbuddet være evidens- og manualbaseret. I den faglige ramme for tilbuddet er det desuden præciseret, at den indledende screening skal foretages af psykologer. Men derudover er ingen særlige faggrupper udpeget, og Katrine Stokholm kunne sagtens forestille sig, at ergoterapeuter kunne indgå som en del af den tværfaglige indsats.

— Jeg tænker, at der fx er en supervigtig rolle i forhold til at afklare støtte i hverdagen, som ergoterapeuter sagtens kunne varetage, siger hun.

Vi oplever en massiv stigning i antallet af børn i mistrivsel, og mistrivslen er øverst på dagsordenen allevegne, fastslår hun.

Hjælp til deltagelse

At behovet for et tilbud er der, kan børneergoterapeut hos Børnecenter København Anine Thilqvist bekræfte.

— Vi oplever en massiv stigning i antallet af børn i mistrivsel, og mistrivslen er øverst på dagsordenen allevegne, fastslår hun.

Hun er certificeret kliniker i børne- og ungerehabilitering samt koordinerende faglig vejleder i Børnecenter København. Derudover er hun i bestyrelsen for EFS Børn og unge, og også her hører hun om det stigende antal børn, der på grund af deres psykiske udfordringer er begrænset i at deltage i meningsfulde aktiviteter som fx skole eller fritidsaktiviteter.

— Deltagelse er jo bare vores spidskompetence som ergoterapeuter. Mange af børnene forsøger at være med, men oplever, at kravene er for høje. Der kan ergoterapeuten analysere aktiviteternes krav og finde kompenserende løsninger ved fx ændre på omgivelser eller støtte, så de får succesoplevelser fremfor flere nederlag, forklarer Anine Thilqvist, der også peger på ergoterapeuters kompetencer indenfor energiforvaltning, motivation, bevægeglæde, beroligende strategier og sensoriske reaktioner, som er yderst relevante i forhold til netop denne målgruppe.

— Vi kan se muligheder, vi er gode til at tænke ud af boksen, og vi er klientcentrerede — og når det handler om de her børn, så er der bare ikke én færdig løsning. De har allesammen brug for en individuel løsning, siger Anine Thilqvist.

Hun håber, at etableringen af de nye kommunale tilbud vil betyde tidligere og bedre hjælp til børn og unge i psykisk mistrivsel.

— Jo længere tid barnet er i mistrivsel, jo sværere er det at hjælpe det, så jo før jo bedre, som hun siger.

Flere henviste

I Ballerup Kommune afventer børneergoterapeut hos Center for børne- og ungerådgivning Lisbeth Hjorth Brandt også, at det lettilgængelige tilbud bliver implementeret.

— Lige nu er man i gang med at beskrive, hvordan man tager imod og henviser, fortæller Lisbeth Hjort Brandt, der forventer, at det nye tilbud vil betyde, at hun får flere henvist, fx til tilbuddet ”Invest in Play”, der er et evidensbaseret forældreudviklingskursus på 12 gange.

— Der er stor efterspørgsel, og når målet er at være hurtigere og mere tilgængelige, skal vi nok op at have dobbelt så mange hold, men det giver god mening, for forældrene oplever, at de får mange nyttige redskaber til at hjælpe deres børn, så jo flere, vi kan få sendt afsted, jo bedre, fastslår hun.

Tidligere har Lisbeth Hjorth Brandt været med til at visitere forældrene til tilbuddet, men med den nye lovgivning skal visitationen varetages af en psykolog.

— Men jeg håber da, at jeg får lov til at være med til de første samtaler, for det er jo en del af det at lære forældrene at kende inden kurset, siger hun.

Generelt oplever Lisbeth Hjorth Brandt, at hendes psykolog-kolleger er hurtige til at gribe fat i hende. Blandt andet på grund af hendes helheds- og aktivitetsorienterede tilgang og viden om neurologi, relationer og regulering.

— De oplever, at jeg med min faglighed kan bidrage ind i alle felter, og at jeg har et sammenhængende blik for barnet. Og så siger de, at jeg har en god ergoterapeutisk måde at finde på ideer og nye løsninger på, fx når det handler om at hjælpe familierne til at strukturere deres hverdag.

Byd ind

Ergoterapeutforeningen opfordrer alle kommunale ergoterapeuter til at fortælle om den forskel, de kan gøre for børn og unge i mistrivsel i forhold til bl.a. at analysere barnets situation og udfordringer, træne psykiske, sociale og motoriske færdigheder og tilpasse aktivitet og omgivelser efter barnets funktionsniveau og udfordringer.

Eller som Lisbeth Hjorth Brandt udtrykker det:

— Man skal være modig og fortælle, hvad man kan. Vi kan ikke gøre så meget ved, at det er psykologerne, der skal visitere, men der står jo ikke noget om, hvem der skal stå for resten af tilbuddet, og det er der, man skal være åben og fortælle, hvad man kan byde ind med i det tværfaglige samarbejde, pointerer hun.