I næsten 35 år har Connie Nissen arbejdet med børn og unge, og hun møder en voksende gruppe, der har brug for hjælp til at oversætte, hvad der sker i og omkring dem. En indsats, der kalder på ergoterapeuters analytiske redskaber, mener hun.
Pludselig mave- eller hovedpine. Tilsyneladende uden grund. Hjertebanken eller bleghed. Også uden en umiddelbar fysisk forklaring. Øjnene flakker uroligt. Alene ved tanken om, at børnehavegruppen skal på tur, eller at klassen skal have vikar for den faste lærer.
De voksne omkring barnet står uforstående, for der er jo ikke noget alvorligt på færde?
Men skal man tro en af landets mest erfarne børneergoterapeuter, er der altid en grund til, at kroppen reagerer, og den skal man tage alvorligt.
— Vi skal række ud til de her børn, for ellers får de en oplevelse af at være forkerte, understreger Connie Nissen.
Siden slutningen af 1980’erne har hun haft sit faglige blik skarpt rettet mod børns sensoriske profiler, og hun har mødt masser af piger og drenge, der har haft svært ved at bearbejde de stimuli, som en typisk dag i børnehaven eller skolen byder på. Men gennem de senere år har hun mødt en voksende gruppe børn med en ny type adfærd.
— De er følsomme over for stemninger og har en lavere tolerance for, hvad der sker i klasserummet, i vennegruppen eller derhjemme, hvor de bliver smittet af andres adfærd. Deres nervesystem er simpelthen mere sårbart overfor omgivelserne, og følelserne sætter sig i deres krop, forklarer Connie Nissen.
Den ottende sans
Den seneste skolebørnsundersøgelse bekræfter, at mange børn har fysiske symptomer. Andelen af elever med smerter er steget betydeligt i de seneste 20 år. Særligt blandt de ældste elever, og mange oplever hovedpine, mavepine eller har ondt i ryggen ugentligt eller hyppigere. Forældrene tager barnet til lægen, som ikke kan finde en årsag, og ofte bliver børnene negligeret, oplever Connie Nissen:
— Omgivelserne fortæller dem, at der ikke er noget i vejen, hvilket får barnet til at føle sig forkert.
Connie Nissen møder et stigende antal børn, som ikke føler sig forstået. Men symptomerne kan ofte forklares, understreger hun og peger på, at man indenfor de seneste 10 år — særligt inden for ergoterapien — er blevet meget klogere på koblingen mellem krop og følelser, så man bedre kan forstå, at barnet tilsyneladende ud af det blå bliver ramt af fx mavepine.
— Ergoterapeuter har i mange år vidst, at vi har meget mere end de fem sanser, og nu ved vi, at der er en ottende sans, siger Connie Nissen med henvisning til den interoceptive sans.
En sans, som sender information om vores krops indre tilstand og hurtigere end hjernen registrerer, at der er noget på færde. Og en sans, som er nært forbundet med vores organer, så hjerte, lunger, blære, tarme eller mavesæk får besked først.
— Vi har alle sammen prøvet at få spontant ondt i maven, når en sms bipper ind på et forkert tidspunkt. Kroppen reagerer med det samme, og i virkeligheden sker der det samme i de børn, som pludselig får fx hjertebanken. Barnets krop reagerer naturligt på noget i omgivelserne, der er usundt for barnet, og hvis vi slår det hen, fortæller vi barnet, at det tager fejl. I stedet skal vi lære børnene at genkende og forstå signalerne, pointerer Connie Nissen.
Connie Nissen
Selvstændig børneergoterapeut.
Foredragsholder og forfatter til ”Sansemotoriske legeaktiviteter” og ”Sansemotorik og samspil”.
Kroppens reaktioner
Med den nye viden om den interoceptive sans har vi fået et mere præcist sprog til at forstå og tale om vores inderside, mener Connie Nissen. For måske reagerer den kloge krop på, at nogle driller, at far og mor skændes eller noget helt tredje?
Når hun holder foredrag for pædagoger og lærere om den ottende sans, laver hun af og til en lille gimmick med deltagerne.
— Jeg siger til tilhørerne, at lige om lidt skal en af dem op foran og synge en solosang, og jeg har allerede besluttet, hvem det skal være, så de kan jo lige overveje, hvad de vil synge, hvis det er dem, jeg om lidt går ned til og vælger, fortæller hun.
Reaktionen udebliver aldrig. Nogle holder op med at blinke. Andre stivner i stolen eller holder vejret.
— Når jeg så efter et minut siger, at det bare var for sjov, ånder alle lettet op. Men nu har de mærket deres inderside! Og sådan er der nogle børn, der får det, bare fordi deres yndlingsvoksen eller bedste ven ikke er i børnehaven den dag, siger Connie Nissen, der ofte hører fra tilhørerne, at ubehaget ikke letter med det samme.
— Og det kan aktiveres igen, når de kommer hjem og fortæller om episoden til ægtefællen, for sådan er kroppen. Den kan ikke bare acceptere, at det bare var for sjov, siger hun.
Kræver analyse
Kroppen er i mange år blevet betragtet med et ensidigt somatisk blik, mener Connie Nissen, og når der ikke er tale om feber, opkast eller blindtarmsbetændelse, har der ikke været grund til at tage sig af lille Liams flakkende blik eller kropslige symptomer.
— Men vi svigter, hvis vi fortæller dem, at der ikke er noget galt. I stedet kan vi nysgerrigt og kærligt anerkende og forstørre, hvad der mon sker i barnet lige nu og fx sige: ”Tak fordi du fortalte mig, at din mave gør ondt, når du skal ud i frikvarteret – måske er der noget, der er svært lige nu?”.
Der er nemlig brug for at skærpe barnets, fagpersonalets og forældrenes forståelse for sammenhængen mellem følelser og krop, og i den indsats kan ergoterapeuters faglighed spille en afgørende rolle, mener hun.
— Ergoterapeuter er knivskarpe til at analysere årsager og tænke i sammenhænge. Vores viden om både fysiologi, anatomi, følelsesmæssige tilstande og omgivelsernes betydning og vores evne til at analysere er en kæmpe styrke, når vi skal forstå børnenes adfærd, siger Connie Nissen, der også fremhæver ergoterapeuters viden om neurologiske forhold i hjernen.
— For det kan jo være, at det slet ikke handler om, at ”han ikke vil høre efter”, men at han lige nu ikke er i stand til det, fordi han reagerer med frygt, flugt eller frys, forklarer hun.
Barnets krop reagerer naturligt på noget i omgivelserne, der er usundt for barnet, og hvis vi slår det hen, fortæller vi barnet, at det tager fejl. I stedet skal vi lære børnene at genkende og forstå signalerne.
Komplekse årsager
Som en konsekvens af, at gruppen af børn, der har en lavere tolerance overfor fx stemninger i omgivelserne, er vokset, opfordrer Connie Nissen til, at ergoterapeuter i endnu højere grad retter blikket mod relationer omkring barnet. For der kan sagtens være andre årsager end fx sult, en tung skoletaske eller træthed til, at barnet bliver blegt.
— Hvem er han sammen med, når det sker? Hvad laver de? Hvad er der gået forud? Hvad skal der ske bagefter? Og hvornår på dagen eller ugen er der typisk energitab? Børn reagerer forskudt på situationer, og det er sådan noget, som ergoterapeuter kan være med til at afdække, siger Connie Nissen, der efterlyser langt flere ergoterapeuter på børne- og ungeområdet.
— Jeg kan slet ikke forstå, at vi ikke er flere, for jeg synes, vi er helt umulige at komme udenom, når vi taler om komplicerede nervesystemer, der reagerer atypisk.
Ræk ud
Det kan godt være, at Connie Nissens fokus har udvidet sig i takt med børnenes problematikker, men hun ser det stadig som sin primære opgave at oversætte barnets udfordringer til omgivelserne, så de kan forstå dem.
For mens ét barn trives fint med ”fri leg”, nye grupper, eller at der kommer vikar for klassens faste lærer, vækker det straks et ubehag i et andet.
— Og nej, det er ikke fordi, at børnene er dovne, besværlige eller gør det for at drille, understreger Connie Nissen.
— De har bare en lavere tolerance over ændringer, og det er vores ansvar at hjælpe dem ved at række ud, vise omsorg og give dem et sprog for det, fastslår hun.
Jeg kan slet ikke forstå, at vi ikke er flere, for jeg synes, at vi er helt umulige at komme udenom, når vi taler om komplicerede nervesystemer, der reagerer atypisk.
Hjælp til at forstå indersiden
Når kroppen viser, at noget er svært, gælder det ifølge Connie Nissen om at bekræfte barnet og hjælpe det til at mærke og forstå sine reaktioner. Fx:
- Hvordan var det for din krop?
- Hvor kunne du mærke det henne?
- Hvad tror du, at din krop viser lige nu?
- Ja, sådan kan man sagtens have det, når man bliver utryg og ikke ved, hvad der skal ske.
Skolebørnsundersøgelsen
- Skolebørnsundersøgelsen er den danske del af det internationale studie The Health Behaviour in School-aged Children Study (HBSC), og omfatter 50 lande.
- Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af spørgeskemaer og leverer data om 11-15-åriges sundheds¬adfærd og selvrapporterede helbred.
- Formålet er at måle og analysere skoleelevers helbred, trivsel, sundhedsadfærd og levekår.
- Data anvendes til grund¬forskning og som grundlag for sundheds¬fremme blandt børn og unge.
- I Danmark gennemføres undersøgelsen af universitetsforskere under ledelse af Den Danske HBSC-styregruppe.
- Data indsamles hvert fjerde år, hidtil i årene 1984, 1988, 1991, 1994, 1998, 2002, 2006, 2010, 2014, 2018 og 2022.
- Ved hver skolebørnsundersøgelse præsenteres resultaterne i en national rapport ligesom der udgives en international rapport, som præsenterer resultaterne på tværs af alle deltagende lande.
- Læs mere på www.hbsc.dk.
Kilde: HSBC
