Det var fantastisk at få lov at nørde på fuld tid

Carina Baagøe sagde sit lederjob op for at læse videre, fordi hun følte, at hun var kommet for langt væk fra sin ergoterapeutiske kerne.

Hvorfor valgte du at læse kandidaten?
- Da jeg tog beslutningen, var jeg afdelingsleder i Svendborg Kommune og var egentlig glad for at være der, men jeg kunne mærke, at jeg var kommet for langt væk fra det terapeutfaglige. Der var alt for mange opgaver, der trak mig væk fra det, jeg brændte for. Jeg sad med en masse driftsledelse, og jeg savnede at arbejde med medarbejdernes faglige udvikling, som egentlig var grunden til, at jeg havde valgt at gå ledervejen. Hvis jeg skulle tilbage til kernen og opfylde det, som jeg oplever som mit fulde potentiale, vidste jeg, at det skulle være som udviklingsterapeut, og jeg havde set nok stillingsopslag til at vide, at man ikke bliver ansat i sådan et job uden at have en kandidatgrad. 

Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du gik i gang med at læse?
- Jeg har i virkeligheden altid lige siden basisuddannelsen haft en drøm om at få en kandidatoverbygning. Jeg er meget videbegærlig og vil gerne dygtiggøre mig, og i første omgang blev det så som leder. I flere år troede jeg heller ikke, at jeg ville vende tilbage til kandidaten, fordi jeg var blevet så etableret på arbejdsmarkedet og med familien. Vi har jo hus, sommerhus og to biler, så der var selvfølgelig et økonomiske perspektiv i at begynde på at læse igen, men trangen voksede, og banken sagde ja, så det sværeste var nok at overtale min mand til at synes, at det var en god idé, at vi i en periode ikke længere havde to lønninger, men han støttede mig selvfølgelig i min drøm.

Hvordan var det at gå fra at være leder til at være studerende?
- Jeg elskede at læse. Det var fantastisk at få lov at nørde på fuld tid, og det føltes enormt forkælet at kunne trække sig fra arbejdsmarkedet og bare blive fodret rent fagligt. Samtidig gik jeg fra at være lænket til mit skrivebord 50 timer om ugen til at kunne være meget mere sammen med min familie, og det havde jeg også brug for som mor. For hånden på hjertet: Jeg ville ikke have taget uddannelsen, hvis den havde ligget i København, fordi det ikke ville have fungeret med min familie. Men man arbejder alligevel meget, når man læser, og jeg er typen, der bliver helt opslugt — især under specialet, og det kunne familien da også mærke. Det var bare enormt fedt at være i det miljø, hvor man hele tiden lærer eller skaber ny viden, og jeg overvejede da også at læse videre og tage en ph.d. Den idé har jeg heller ikke dræbt helt. Det skal bare ikke være lige nu. 

Hvad var det vigtigste, du lærte på kandidaten?
- Vi blev udfordret på et helt andet refleksionsniveau, og det gav en meget mere nuanceret og kritisk måde at gå til tingene på. Jeg er blevet bedre til at kontrollere mine kilder og se verden fra flere vinkler. Jeg blev også bevidst om, hvilke teoretiske briller jeg har på, når jeg træffer nogle bestemte valg eller vælger en retning. 

Hvad overraskede dig mest ved at tage kandidatuddannelsen?
- Hvor svært det var at få en stilling, hvor jeg kunne bruge mine nye kompetencer. På uddannelsen fik vi at vide, at der var rigtigt meget brug for os, men jeg begyndte at søge job et halvt år, inden jeg blev færdig som kandidat, og der blev kun slået én eneste stilling op som udviklingsterapeut med min profil i den tid. Jeg søgte også som konsulent i kommuner og indenfor HR, og jeg søgte over 40 stillinger fra Aarhus til København, men jeg kom ikke engang til samtale mange af stederne. Det skyldes nok også, at jeg har været leder og langt væk fra det terapeutfaglige, men det kom bag på mig, hvor svært det var at finde et job, og på et tidspunkt var jeg bange for, at jeg havde spildt to uddannelsesår. Til sidst kom stillingen som udviklingsterapeut heldigvis.