Ergoterapeutforeningens kompetenceprofiler er sat i verden for at definere, hvilke kompetencer du forventes at have inden for dit praksis- og specialefelt. Samtidig kan de bruges som inspiration til din faglige karriere.
Ergoterapeutforeningen har udarbejdet kompetenceprofiler inden for syv ergoterapeutiske praksis- og specialistfelter, som sætter ord på ergoterapeuters kernekompetencer og faglige niveau inden for: Den palliative indsats, hjælpemiddelområdet, dysfagiområdet, neurorehabiliteringsområdet, det medicinske akutområde, den regionale psykiatri og håndområdet.
Kompetenceprofil i den palliative indsats
Kompetenceprofil på hjælpemiddelområdet
Kompetenceprofil på Dysfagiområdet
Kompetenceprofil på neurorehabiliteringsområdet
Kompetenceprofil på det medicinske akutområde
Kompetenceprofil for ergoterapeuter indenfor håndterapi
Kompetenceprofil for ergoterapeuter i den regionale psykiatri
Er du særligt nysgerrig på et fagligt område, så kan du melde dig ind i vores Ergoterapifaglige selskaber. Her kan du sparre med andre ergoterapeuter om den ergoterapeutiske praksis inden for dit praksisfelt, få ny viden og inspiration.
Hvad kan du bruge kompetenceprofilerne til?
Du kan finde inspiration og viden i kompetenceprofilerne i mange situationer. Det kan være i situationer, hvor du skal udføre nye faglige opgaver, som du måske ikke har erfaring med. Her kan kompetenceprofilerne være nyttige til at finde et sprog for dit faglige niveau, dine ønsker/forslag til efter- og videreuddannelse eller til at lave en klar forventningsafstemning med din leder.
Kompetenceprofilerne kan også være en stor hjælp til at sætte ord på de ergoterapeutiske kernekompetencer og indsatsområder i dialogen med andre faggrupper/samarbejdspartnere eller som inspiration i jeres faglige udviklingsarbejde på arbejdspladsen. Kompetenceprofilerne kan her bidrage til at synliggøre, hvordan en øget specialisering inden for jeres fagområde kan bidrage til kvaliteten af de indsatser, I tilbyder borgerne.
De forskellige kompetenceniveauer i profilerne kan også være en god støtte i dialogen med din leder, når I sammen skal lægge en plan for din faglige udvikling. I disse situationer kan du med fordel tage afsæt i jeres fælles opgaveløsning på arbejdspladsen, når du skal argumentere for værdien af, at organisationen investerer i kompetenceudvikling til dig.
Ulla Garbøl
Chefkonsulent,
Profession og politik
T. 53 36 49 25
@. ug@etf.dk

Katrine Pedersen
Konsulent,
Profession og politik
T. 31 17 73 39
@. khb@etf.dk

Mette Nyholm
Chefkonsulent,
Profession og politik
T. 53 36 49 23
@. mbn@etf.dk
