Q & A om Sundhedsreformen

Sundhedsreformen er den mest omfattende ændring på sundhedsområdet siden Kommunalreformen i 2004. Derfor påvirker den mange områder – og ikke alt er afklaret endnu. Ergoterapeutforeningen (ETF) følger reformen tæt og opdaterer løbende om de dele, der berører ergoterapeuter og deres arbejdsområder.

 

Har du spørgsmål til, hvad reformen betyder for dig, er du altid velkommen til at kontakte ETF.

1. Hvad handler Sundhedsreformen om?

I november 2024 indgik Regeringen og en række partier (Danmarksdemokraterne, SF, Konservative og Radikale) en aftale om en ny sundhedsreform.

Baggrunden
Sundhedsvæsenet er under pres: Flere ældre, færre i den arbejdsdygtige alder og store forskelle i borgernes adgang til sundhedsydelser på tværs af landet.

De vigtigste ændringer:

  • Fire nye regioner og 17 sundhedsråd med folkevalgte fra både kommuner og regioner.
    •  
  • Sundhedsrådene får selvstændige ressourcer og ansvar for at styrke det nære sundhedsvæsen
    •  
  • De eksisterende sundhedsklynger nedlægges.
    •  
  • En ny organisering, hvor psykiatri og somatik ligestilles.
    •  
  • Fælles nationalt samarbejde om digitalisering, innovation og prioritering.

2. Hvornår træder Sundhedsreformen i kraft?

  • Den nye struktur træder i kraft 1. januar 2027.
    •  
  • 2026 bliver overgangsår.
    •  
  • Der afholdes valg til de nye regionsråd i november 2025.
    •  
  • Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver til én: Region Østdanmark.
    •  
  • Flere opgaver flyttes mellem kommuner og regioner.

3. Hvordan er sundhedsrådene sammensat?

Der oprettes 17 sundhedsråd. Du kan se, hvilke kommuner der hører under hvert råd:

Kilde: Aftalebilag 2: 17 sundhedsråd

4. Hvad betyder reformen for genoptræning?

Ansvaret for dele af genoptræningen flyttes fra kommunerne til regionerne:

  • Specialiseret rehabilitering og den mest avancerede genoptræning overgår til regionalt niveau.
    •  
  • Det gælder især inden for neurologi.
    •  
  • Sundhedsstyrelsen vurderer, at målgruppen for specialiseret genoptræning vil blive udvidet en smule.
 

Læs mere: Sundhedsstyrelsens notat, marts 2025

5. Hvad er kommunernes rolle fremover?

Kommunerne fastholder en central rolle i sundhedsvæsenet – især med opgaver som:

  • Almen sygepleje
    •  
  • Forebyggelse
    •  
  • Ældrepleje
    •  
  • Socialpsykiatri

Reformen lægger op til tættere og mere forpligtende samarbejde mellem kommuner og regioner – og til, at regionerne understøtter de kommunale sundhedstilbud, fx med bedre adgang til lægedækning.

6. Hvad er en nærsundhedsplan?

Hvert sundhedsråd skal udarbejde en nærsundhedsplan, der:

  • Sætter retning for udvikling af det nære sundhedsvæsen.
    •  
  • Indeholder konkrete og forpligtende mål for bedre og mere lige adgang til sundhedsydelser.
    •  
  • Sikrer lokal tilgængelighed og tæt samarbejde mellem sundhedsaktører.
    •  
  • Giver sygehusene en aktiv rolle i behandling tæt på borgerne

7. Hvad er kronikerpakker?

Kronikerpakkerne er nye pakkeforløb for borgere med kroniske sygdomme. De skal:

  • Sikre en systematisk vurdering af patientens behov.
    •  
  • Tilbyde differentieret støtte – især i tiden lige efter diagnosen.
    •  
  • Sundhedsstyrelsen har nedsat en følgegruppe, hvor ergoterapeut Gitte Johannesen (formand for EFS Lungerehabilitering) deltager.

Planlagte pakkeforløb:

  • KOL (2027)
    •  
  • Kroniske lænderygsmerter (2027)
    •  
  • Type 2-diabetes (2028)
    •  
  • Hjertesygdom (2029)
    •  
  • Kompleks multisygdom (2031)

8. Hvad er den nationale sundhedsplan?

Sundhedsstyrelsen udarbejder et fagligt oplæg til en national plan med en 8-10-årig horisont. Den skal:

  • Sætte fælles strategisk retning for sundhedsvæsenet.
    •  
  • Sikre mere lighed i sundhed på tværs af landet.
    •  
  • Være grundlag for, at regeringen, KL og Danske Regioner indgår en fælles aftale i 2026.

Sundhedsrådene skal bruge denne plan som ramme for deres nærsundhedsplaner.

Ergoterapeut Karen la Cour deltager i følgegruppen bag planen.

9. Er ETF med i implementeringen?

Ja. Der er nedsat en følgegruppe med centrale aktører, som skal:

  • Drøfte erfaringer, udfordringer og potentialer i reformen.
    •  
  • Bidrage til implementering af fx nærsundhed, lægedækning og kronikerpakker.

ETF’s formand Tina Nør Langager deltager i gruppen, og direktør Torben Krogh Jensen er suppleant.

Gruppen mødes tre gange årligt i 2025-2027.

10. Hvad mener ETF om Sundhedsreformen?

ETF bakker op om intentionerne i Sundhedsreformen – især ønsket om:

  • Mindre ulighed i sundhed
    •  
  • Styrket lægedækning i hele landet

ETF deltager aktivt med høringssvar og nyheder, fx:

20. november 2024: Aftale om ny sundhedsreform får betydning for ergoterapeuter

24. marts 2025: Regionerne overtager ansvaret for specialiseret genoptræning og patientrettet forebyggelse

4. juli 2024: Høringssvar ETF Sundhedsstrukturkommissionen 2024

11. Hvilke ansættelsesretlige konsekvenser medfører sundhedsreformen?

Med udmeldingen af Sundhedsreformen er det gjort klart, at den ikke skal ses som en besparelse. Det er derfor heller ikke hensigten, at reformen medfører afskedigelser.

Reformen vil i nogle tilfælde kunne medføre nogle ændringer for den enkelte ergoterapeut.

Det er en individuel og konkret vurdering, hvorvidt en ændring er så væsentlig, at den kan sidestilles med en afskedigelse med tilbud om genansættelse på nye vilkår.

Medarbejdere, hvis opgaver flytter fra kommunen til regionen, vil være omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven.

Med lov om virksomhedsoverdragelse følger en høj grad af beskyttelse for de vilkår der er gældende for den enkelte medarbejder, fx.:

  • Begrænset ret til afsked
    •  
  • Ny arbejdsgiver indtræder i alle forpligtelser
    •  
  • Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter bevarer deres retsstilling og funktion

Et lovforslag om den konkrete opgaveflytning ventes fremsat af Sundheds- og Indenrigsministeren i efteråret 2025.

Vi ved endnu ikke præcist, hvad ændringerne vil betyde for dig som ergoterapeut. Men ETF følger udviklingen tæt og informerer dig, så snart vi ved mere.