Regeringen har sammen med SF, Konservative, Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne nu indgået aftale om en omfattende sundhedsreform. Aftalen ligner i store træk udspillet, som kom sidst på sommeren på baggrund af Sundhedsstrukturkommissionens rapport fra juni 2024.
Med sundhedsaftalen følger en ny organisering, hvor der vil være fire regioner og 17 Sundhedsråd til at styre og drifte de fleste af sundhedsvæsenets opgaver. ETF mener, at det er et skridt i den rigtige retning.
- Jeg mener, at regeringen går i den rigtige retning med en sundhedsreform, som helt overordnet har til formål at nedbringe social og geografisk ulighed i sundhed. Men ligesom vi næppe kan være uenige om, at det er rimeligt, at alle borgere har adgang til en læge i almen praksis, lige så afgørende er det, at borgerne får adgang til de rette tilbud indenfor genoptræning og rehabilitering, siger Tina Nør Langager, formand for ETF og forsætter:
- De pakkeforløb, som man fra 2027 igangsætter til mennesker med kroniske sygdomme, kalder på specialkompetencer hos ergoterapeuter for at kunne indgå i evidensbaserede rehabiliteringsforløb. Der vil med implementeringen af sundhedsreformen være et arbejde med allerede nu at systematisere indsatserne til de store og brede målgrupper, som mennesker med kroniske lidelser repræsenterer.
Opgaver og organisering
De nye sundhedsråd får et nyt fælles ansvar for en stor del af det nære sundhedsvæsen, hvor regioner og kommuner skal arbejde tæt sammen. Sundhedsrådene får også ansvaret for regionens opgaver på socialområdet. Til alle disse opgaver får sundhedsrådene tilført adskillige milliarder af kroner.
Det fremgår af aftalen, at kommunale tilbud kan blive driftsleverandør for sundhedsrådene eller, at nye tilbud skal etableres. Det er derfor for tidligt at sige, hvordan den lokale struktur bliver.
ETF vil følge organiseringen af opgaverne meget tæt, da det kan betyde ændringer i både ergoterapeuters vilkår og faglige indsatser.
- Vi er i ETF klar til at hjælpe medlemmer, som måtte blive væsentligt berørt af en ny organisering af opgaverne. Vi må dog afvente at kunne gå ind den konkrete hjælp, til vi ved, hvordan de nye organiseringer tegner sig, og hvilken betydning de får for den enkelte, udtaler Tina Nør Langager og fortsætter:
- Når vi har den konkrete viden at formidle, vil vi ETF i afholde en række virtuelle møder for foreningens medlemmer med mulighed for dialog og spørgsmål.
De fire regioners ansvar
Regionerne får ansvaret for rehabilitering på specialiseret niveau, fx borgere med hjerneskade efter blodprop trafikuheld, tumorer, iltmangel mv.
Sundhedsstyrelsen vil få til opgave at se på, hvilke dele af den avancerede genoptræning, der skal flyttes. Derudover flyttes finansieringsansvaret for genoptræning på specialiseret niveau fra kommuner til regionerne. Denne opgave løses allerede i dag af sygehusene, men finansieres af kommunerne.
Regionerne får også ansvaret for den patientrettede forebyggelse og for at tilbyde midlertidige ophold på sundheds- og omsorgspladser til borgere med behov for en sundhedsfaglig indsats, som ikke kan tilbydes i eget hjem.
- Læs aftalen her
- Læs ETF’s høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionen
- Læs ETF’s tidligere nyheder om sundhedsreformen: "ETF om fremtidens sundhedsvæsen" og "Nyt sundhedsudspil fra Regeringen"
Psykiatri
For at opnå en bedre ligestilling mellem somatik og psykiatri, skal der indgås en aftale med regionerne senest medio 2025. Den konkrete organisering og indfasning skal tilrettelægges af regionerne under hensyntagen til implementeringen af en kommende samlet 10-årsplan for psykiatrien. Sundhedsrådene vil få et ansvar for at sikre ansvar i de nære tilbud til borgerne fx de lettilgængelige tilbud til børn og unge. Det gælder også samarbejdet mellem den regionale psykiatri og socialpsykiatrien - fx om forebyggelse af indlæggelser. Det omfatter desuden sammenhængen mellem sundhedstilbuddene og de øvrige centrale indsatser i kommunerne på fx uddannelses- og arbejdsmarkedsområderne, der har stor betydning for det enkelte menneske.Forskning
Aftalepartierne er enige om, at der skal indføres et mål for andelen af ph.d.-forløb på sygehusene, som besættes af andre faggrupper end læger. Målet skal sikre, at den samlede forskningsaktivitet fordeles bedre på tværs og med større geografisk spredning.Desuden skal der indføres et mål for andelen af ph.d.-stillinger i regionerne, som målrettes det almene sundhedsvæsen.
Ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler
Aftalepartierne er enige om, at indenrigs- og sundhedsministeren i samarbejde med social- og boligministeren udvikler en konkret model, der for udvalgte sygdomsområder og specifikke produkter skaber mere klarhed for borgerne og sikrer tydelighed om, hvilken myndighed der er ansvarlig for at udlevere og finansiere produkterne. Modellen skal udvikles inden for den eksisterende økonomiske ramme på området. Den konkrete model skal udvikles med inddragelse af relevante aktører og vil indebære en ændring af lovgivningen på området, herunder en ophævelse af det gældende Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. Arbejdet skal ses i sammenhæng med det igangværende arbejde med at forenkle reglerne for visitation til hjælpemidler. Aftalepartierne inviteres til en drøftelse af modellen i 2025. Herefter forventes lovgivningen fremsat i 2026 med henblik på implementering primo 2027. ETF er allerede nu involveret i arbejdet i ministeriet.
Mere frit valg
Aftalepartierne er enige om at udbygge det frie valg og styrke patientrettighederne i sundhedsvæsenet. De nye rettigheder betyder, at der skal komme flere rettigheder til behandlingen i det nære sundhedsvæsen, der sikrer frit valg og hurtig udredning og behandling i sundhedsvæsenet tæt på borgerne samt en ret til digitale ydelser.
ETF med i følgegruppe
Der nedsættes en følgegruppe med væsentlige interessenter på sundhedsområdet. Det sker blandt andet med henblik på at sikre en løbende dialog og få vigtig og rettidigt input i forbindelse med implementeringen. Følgegruppen vil have deltagelse af følgende faste medlemmer Danske Regioner, KL, Danske Patienter, FOA, Dansk Sygeplejeråd, Lægeforeningen, PLO, Dansk Erhverv, Dansk Industri, SIND, Ældre Sagen, Danske Handicaporganisationer, Apotekerforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ergoterapeutforeningen. Følgegruppen kan efter behov inddrage øvrige interessenter og perspektiver. Følgegruppen og partnerskabet sekretariatsbetjenes af et reformsekretariat under indenrigs- og sundhedsministeriet.
Gradvis evaluering af Sundhedsreformen
Aftalepartierne er enige om, at der skal foretages en gradvis evaluering af sundhedsreformen i takt med, at reformens initiativer bliver udrullet. I de første år efter reformens ikrafttræden kan der - som led i implementeringspartnerskabet - igangsættes analyser af erfaringerne i opstartsperioden med henblik på at understøtte læring på tværs. Nationalt Center for Sundhedstjenesteforskning på Aalborg Universitet vil fra 2027 bidrage til det forskningsmæssige fokus på effekterne af reformen, herunder den forudsatte omstilling af det nære sundhedsvæsen.