Dit medlemskab som nyuddannet

Husk at opdatere dine medlemsoplysninger

Vi vil rigtig gerne have de helt rigtige oplysninger om dig i vores medlemssystem. Når vi ved, hvor du arbejder, og hvordan vi kan komme i kontakt med dig, så kan vi gøre meget mere for dig som medlem. Og det vil vi gerne.

Når du har fået arbejde, eller hvis du fx har din studiemail registreret på dit medlemskab eller er flyttet, skal du huske at opdatere oplysningerne under din profil på Mit ETF.

Vent med at ændre din medlemsstatus
Du skal ikke ændre din medlemsstatus, selvom du får arbejde som nyuddannet. De tre første måneder efter du dimitterer, betaler du nemlig fortsat kun kontingent som studerende – også selvom du begynder i arbejde. Herefter ændres dit medlemskab og kontingent automatisk til færdiguddannet medlem i arbejde.

• Dimitterer du i januar, bliver dit medlemskab og kontingent ændret pr. 1. maj
• Dimitterer du i juni, bliver dit medlemskab og kontingent ændret pr. 1. oktober

Du skal derfor kun ændre dit medlemskab og kontingent, hvis du ikke får arbejde indenfor de første tre måneder efter din dimission. Er du ikke i arbejde, kan du nemlig have medlemskab til halv pris hos ETF. Du skal dog huske selv at ændre din medlemsstatus under din profil på Mit ETF, inden den automatiske ændring træder i kraft 1. maj eller 1. oktober.

Læs mere om nedsat kontingent og se de gældende kontingentsatser.  

Vidste du, at?

Kontingent til ETF kan trækkes fra i skat, og vi indberetter det automatisk for dig hvert år i januar. Værdien af fradraget svarer som tommelfingerregel til ca. 1/3 af kontingentet. Du kan tjekke og evt. rette din forskudsopgørelse hos skat.dk

Brug for hjælp

Skriv til vores medlemsadministration

 

Skriv til os

Anette Meulengracht-Jensen

Sekretær, Økonomi
T. 53 36 49 16 @. amj@etf.dk

Anette Meulengracht-Jensen