Hvilket løntrin er jeg på? Hvad er lønniveauet på forskellige typer arbejdspladser? Og hvordan tjekker jeg min lønseddel? På denne side finder du svar på de oftest stillede spørgsmål om løn til ergoterapeuter.
Hvad har indflydelse på min løn?
Som offentligt ansat ergoterapeut afhænger din løn blandt andet af, hvilken type stilling, du er ansat i, og den overenskomst der er gældende for arbejdspladsen. Hvis du er privat ansat kan der være en lokalt gældende overenskomst.
Man skelner i overenskomsterne mellem:
- Basisstilling
- Stilling med højere grundløn
- Klinisk underviser
- Atypisk stilling Ergoterapeuter med akademisk uddannelse
- Leder
- Studerende
- Ansættelse i Grønland
Er du ansat i kommune, region eller stat, kan du bruge ETFs lønberegner til at tjekke din løn. Bliver du tilbudt nyt job, skal din løn være forhandlet inden ansættelsen. Forhandlingen går i gang, når ETF eller den lokale tillidsrepræsentant får kendskab til, at du har fået nyt job.Ansættelsesbrevet bør have et afsnit om stillingens lønniveau, men også oplyse, at endelig løn afhænger af, om der kan opnås enighed med ”forhandlingsberettiget organisation” – i dit tilfælde ETF.
Er det TR eller ETF der skal forhandle min løn?
Hvis der er en TR for ergoterapeuter på arbejdspladsen, er det TR skal forhandle og indgå lokale lønaftaler for ergoterapeuter ansat på basisoverenskomsten. Hvis der ikke er en TR, er det ETF der forhandler din løn. I de følgende fire typer af ansættelser, er det dog altid konsulenter fra ETF, der skal forhandle din løn, også selvom der er en TR på arbejdspladsen:
- Nyansatte i nyoprettede, særlige stillinger
- Nyansatte i atypiske stillinger
- Nyansatte i forskerstillinger eller stillinger som ph.d.-studerende
- Nyoprettede stillinger, hvor arbejdsgiver efterspørger kandidatkompetencer
Basisstilling
For en basisstilling gælder, at stillingsindholdet skal kunne varetages af en nyuddannet.
Løn som ergoterapeut ansat i kommune
Basisstillinger aflønnes på løntrin 4 + et tillæg på kr. 3.100 årligt (1.1.2006-niveau) for indtil fire års sammenlagt beskæftigelse som ergoterapeut. Herefter stiger du automatisk til løntrin 7. Basisstillinger for ergoterapeuter med ti års erfaring aflønnes på løntrin 7 + et årligt tillæg på kr. 5.300 (1.1.2006-niveau). Ved forhandling kan du i en basisstilling aflønnes på løntrin 8-9, og derudover kan der forhandles lokale tillæg. Det fremgår af nedenstående skema, hvordan kommunalt ansatte ergoterapeuter indplaceres.
Startløn | OK-aftalt lønindplacering | Klinisk underviser | Stillinger, der er indplaceret på højere grundlønstrin | Atypisk stilling | Stilling, der fordrer kandidatuddannelse | |
Trin 4 + kr. 3.100 årligt (1.1.2006-niveau) | Trin 7 efter 4 års erfaring + kr. 5.300 årligt (1.1.2006-niveau) efter 10 års erfaring | Trin 8 + kr. 8.400 årligt (1.1.2006- niveau). | Trin 8 eller 9 + kr. 3.100 årligt (1.1.2006-niveau) indtil 4 års erfaring + kr. 5.300 (1.1.2006-niveau) efter 10 års erfaring | 359.131 (1.1.2006-niveau) | Aflønnes efter 4 trin på kandidatskalaen |
Fritvalgstillæg
Løn som ergoterapeut ansat i region
Basisstillinger aflønnes på løntrin 4 + et tillæg på kr. 2.188 årligt (31.3.2018-niveau) ved indtil seks års sammenlagt beskæftigelse som ergoterapeut. Herefter stiger du automatisk til løntrin 6. En basisstilling med udvidet arbejdsområde aflønnes på løntrin 5, og efter fire års sammenlagt beskæftigelse som ergoterapeut i en basisstilling med udvidet arbejdsområde stiger du automatisk til løntrin 6. Basisstillinger for ergoterapeuter med ti års sammenlagt beskæftigelse som ergoterapeut aflønnes på løntrin 6 + et tillæg på kr. 19.500 årligt (31.3.2018-niveau). Derudover kan der forhandles lokale tillæg. Det fremgår af nedenstående skema, hvordan regionalt ansatte ergoterapeuter indplaceres.
Startløn |
Basisstillinger |
Klinisk underviser | Stillinger, der er indplaceret på højere grundlønstrin |
Stilling der fordrer kandidatuddannelse |
Trin 4 + kr. 2.188 årligt (31.3.2018-niveau). Udvidet arbejdsområde: Trin 5 * |
Trin 6 efter 6 års erfaring + kr. 2.188 årligt (31.3.2018-niveau) indtil 10 års erfaring |
Trin 7 + kr. 6.505 årligt (31.3.2018-niveau) |
Trin 7 eller 8 | Aflønnes efter 4 trin på kandidatskalaen |
Efter 10 års erfaring: Tillæg på kr. 19.500 årligt (31.3.2018-niveau) |
Efter 10 års erfaring: Tillæg på kr. 19.500 årligt (31.3.2018-niveau) |
Efter 10 års erfaring: Tillæg på kr. 19.500 årligt (31.3.2018-niveau) |
Ansatte ved ansatte ved behandlingspsykiatrien indenfor børne- og ungepsykiatrien
Ergoterapeuter ansat i den regionale børne- og ungepsykiatri (behandling på sygehus) et årligt pensionsgivende tillæg på 9.000 kr. i 31. marts 2018-niveau. Tillægget blev givet for at understøtte rekrutteringen på området.
Løn som ergoterapeut ansat i staten
Stilling med højere grundløn
Klinisk underviser
Det regionale område:
Det kommunale område:
Hvis du indplaceres som klinisk underviser, skal du være opmærksom på, at tillægget for mindre end 4 års anciennitet og mere end 10 års anciennitet ikke ydes.
Nyt ved OK24
Atypisk stilling
- Uddannelse og udvikling
- Forskning
- Kvalitetssikring
- Stillinger der dækker bredt og tværgående
Særligt for atypiske stillinger er, at der forhandles en årsløn, der ikke er opsplittet i grundløn og tillæg. Det er forhandlingskonsulenter i ETF, der forhandler og aftaler løn for atypiske stillinger. En stilling kan kun betragtes som atypisk, hvis de lokale parter er enige om det. Søger du en stilling og er i tvivl om det er en atypisk stilling, kan du kontakte ETF.
Det regionale område:
Her er der ikke centralt aftalt en årsløn. Lønnen skal aftales ved lokal forhandling, hvor der tages hensyn til stillingens særlige indhold. Det kan aftales, at ansættelse i atypiske stillinger er uden højeste tjenestetid.
Det kommunale område:
Her er centralt aftalt en grundløn for atypiske stillinger, som udgør 359.131 kr. årligt i 01.01.2006-niveau.
Ansættelse i atypiske stillinger er som udgangspunkt uden højeste tjenestetid.
Kandidatuddannet i akademisk stilling
Hvilke kandidatuddannelser dækker ETF?
Hvis du er ansat på det kommunale område:
- Cand.san. i ergoterapi,
- Cand.scient. i fysioterapi,
- Cand.scient.san.,
- Cand.scient.tech. i integrerede fødevarestudier,
- Cand.scient. i klinisk ernæring,
- Cand.san.,
- Cand.soc.,
- Kandidatuddannelse i kliniks videnskab og teknologi,
- Cand. scient.med.
Pension:
Pensionen for kandidatansatte er 21% af lønnen. Den del der ligger udover 15%, kan helt eller delvist udmøntes som løn eller indbetales til en opsparingsordning i tilknytning til medarbejderens pensionsordning.
Hvis du er ansat på det regionale område:
Arbejdstid
Pension
Hvis du er ansat i Staten:
Ansættes du i Staten og har du en kandidatuddannelse udover din ergoterapeutuddannelse, bliver du ansat på AC-fællesoverenskomst.
Pension
Ph.d. studerende og ph.d. ansat
Som ph.d.-studerende er der flere muligheder for, hvordan dine løn- og ansættelsesvilkår kan se ud.
Løn som leder
Ledere på statens område er som udgangspunkt dækket af akademikeroverenskomsten, som ETF er part i med staten.
Grundlønnen for ledere dækker de opgaver, du som nyansat leder uden ledererfaring kan varetage. Der kan til grundlønnen forhandles lokale individuelle tillæg.
For nye lederstillinger forhandler ETF med din arbejdsgiver om, hvilken grundløn stillingen skal have. Opgaver, ansvar og antal underordnede indgår i vurderingen af stillingens kompleksitet.
Som leder i en kommune vil du blive indplaceret på et af følgende grundlønstrin: L6, L10, L12 eller L14.
Løn i fagligt relevant studiejob eller ferievikariat
ETF har ikke en selvstændig aftale, der gælder studerende, men vi anbefaler, at du aflønnes efter Sundhedskartellets (SHK) overenskomst grundløntrin 2-3, hvis du ansættes som studerende f.eks. i et studenterjob eller ferievikariat.
Ansættelse efter SHKs overenskomst betinger, at dine arbejdsopgaver er relevante for dit fag.
Du er velkommen til at kontakte ETF, når du søger eller får tilbudt job som studerende, så vi kan vejlede om vilkår for stillingen, og forhold du eventuelt skal være opmærksom på.
Løn i Grønland
Ergoterapeutforeningen har i samarbejde med en række sundhedsorganisationer i Grønland indgået en overenskomst i det grønlandske Sundhedskartel. Spørgsmål til lønnen i et konkret job kan du stille til ETFs kreds i Grønland. Formanden .kan kontaktes på groenland@etf.dk,
Kredsen holder til i Nuuk på adressen:
Pillurissaasut - Grønlandske Ergoterapeuter -
Ergoterapeutforeningen
Postboks 649
3900 Nuuk
Passer din lønseddel?
Er din løn, eventuelle arbejdstidsbestemte tillæg og pension korrekt udbetalt? I videoen her kan du få vejledning fra ETF i, hvordan du læser din lønseddel.
Har du fået for lidt i løn, har du krav på at få pengene udbetalt med tilbagevirkende kraft hurtigst muligt. Kravet gælder fem år tilbage og i visse tilfælde også i længere tid. Du skal i første omgang gøre din arbejdsgiver opmærksom på sagen. Får du herefter ikke udbetalt lønnen, kan du kontakte din lokale TR eller ETF, hvis du ikke har en TR. Har du fået for meget i løn, vil din arbejdsgiver typisk kræve beløbet tilbage. Din arbejdsgiver har ikke ret til at trække beløbet via din løn uden varsel. Hvis din arbejdsgiver bærer den overvejende del af skylden for fejlen, og du har modtaget pengene i god tro, kan din arbejdsgiver ikke kræve dem tilbage. Det viser retspraksis på området.
Hver sag skal dog vurderes individuelt, så det er vigtigt, du reagerer på et tilbagebetalingskrav med det samme. Kontakt din lokale TR, inden du betaler pengene tilbage eller ETF, hvis du ikke har en TR.
Anciennitet
Når du er uddannet ergoterapeut så optjener du beskæftigelsesanciennitet for hver kalendermåned du er ansat som ergoterapeut. Ancienniteten optjenes alene ved beskæftigelse som ergoterapeut.
Hvis man tiltræder en stilling senere end d. 1. i en måned, så tæller den måned ikke med i anciennitetsberegningen. Det modsvares af, at hvis du fratræder på et skævt tidspunkt i måneden, så tæller hele den måned med i anciennitetsberegningen.
Ancienniteten tages med videre hvis man skifter job. I forbindelse med nyansættelsen kan det give mening at være opmærksom på om ancienniteten er korrekt beregnet af ny arbejdsgiver.
Der gælder særlige regler for anciennitetsberegning ved orlov mv.
Beklædningsgodtgørelse/Tjenestedragt
Alle stillinger (basis, højere grundløn, atypisk, kandidater) er omfattet af aftalerne om tjenestedragt.
Der stilles imidlertid ikke tjenestedragt til rådighed eller gives beklædningsgodtgørelse, hvis din stilling er af ren administrativ karakter; det vil sige uden tæt borgerkontakt og uden risiko for tilsmudsning i øvrigt.
Hvis dine opgaver derimod indbefatter:
- tæt borgerkontakt,
- at opgaven udføres i borgers hjem,
- at der er særlig risiko for tilsmudsning, eller
- at arbejdsgiver har et ønske om at medarbejderne har en ensartet fremtoning ved mødet med borgere og pårørende skal der som udgangspunkt stilles en tjenestedragt til rådighed.
- Hvis der er hygiejnemæssige årsager - herunder risiko for særlig tilsmudsning eller ved udførelse af arbejdsopgaver, hvor der er tæt borgerkontakt, herunder også ved udførelse af opgaver i borgers eget hjem
- Hvis der er risiko for stort slid på tøjet - herunder fx hvis man under udførelse af sit arbejde skal ligge på gulvet og justere på et hjælpemiddel, skal med børn i sandkassen/på legepladsen osv.
Beløbet for beklædningsgodtgørelse afhænger af, om du får fri vask eller ej.
Som kommunal ansat får du en godtgørelse, hvis du selv skal vaske den tjenestedragt, du får stillet til rådighed. Er du ansat på deltid, er det samme beløb.
Timelønnede, der opfylder betingelserne for beklædningsgodtgørelse, får udbetalt et beløb pr. time i beklædningsgodtgørelse.
Vær opmærksom på, at såfremt du er berettiget til beklædningsgodtgørelse, skal godtgørelsen fremgå af din lønseddel.
Satser for beklædningsgodtgørelse:
Kommunale satser pr. 1. april 2025:
|
|
|
339,61 kr.
|
|
161,15 kr.
|
|
178,46 kr.
|
Timelønnede har ret til 2,10 kr. pr. time for manglende tjenestedragt.
Regionale satser pr. 1. april 2025:
|
|
|
330,41 kr.
|
|
156,77 kr.
|
Timelønnede har ret til 2,04 kr. pr. time for manglende tjenestedragt.
Transportgodtgørelse pr. 1.1.2025
Satser for transportgodtgørelse:
Hvis du foretager tjenesterejser over kortere eller længere strækninger, og det er aftalt med din arbejdsgiver, at du selv stiller transportmiddel til rådighed, er du berettiget til at få udbetalt transportgodtgørelse, og det sker ud fra statens satser for kilometergodtgørelse, som du finder længere nede.
Udbetaling af høj eller lav sats:
Transportgodtgørelse kan udgøre enten en lav eller høj sats. Når en stilling er forbundet med regelmæssig kørsel af større omfang og/eller speciel art, og du har valgt efter aftale med arbejdsgiver at køre i egen bil eller motorcykel, kan arbejdsgiveren udstede en personlig kørselsbemyndigelse til dig.
Kørselsbemyndigelsen skal indeholde en afgrænsning af de rejser, som kan foretages i henhold til bemyndigelsen. Når der foreligger en kørselsbemyndigelse, er du som medarbejder berettiget til at få udbetalt den høje sats for kilometergodtgørelse indtil 20.000 km. pr. kalenderår.
Derefter vil godtgørelsen blive udbetalt med den lave sats. Hvis din stilling ikke er forbundet med kørsel af større omfang og/eller speciel art, kan din arbejdsgiver vælge at udbetale den lave sats for kilometergodtgørelse.
Under alle omstændigheder gælder, at benyttelse af eget transportmiddel skal være godkendt af din arbejdsgiver inden tjenesterejse finder sted.
Særligt for transport på det kommunale område:
På det kommunale område gælder, at kommunerne skal stille transportmulighed til rådighed til bl.a. ergoterapeuter i de tilfælde, der er opgaver i stillingen, der kræver dette.
Kommunerne kan således ikke kræve, at du stiller eget transportmiddel til rådighed.
Biler og motorcykler:
Med kørselsbemyndigelse/høj sats
- Indtil 20.000 km pr. kalenderår kr. 3,81 pr.km
- Over 20.000 km pr. kalenderår kr. 2,23 pr. km
- Cykel, knallert og scooter kr. 0,62 pr. km
Uden særlig kørselsbemyndigelse/lav sats
- Kørsel i egen bil kr. 2,23 pr.km
- Cykel, knallert og scooter kr. 0,62 pr. km
Satserne reguleres hvert år pr. 1. januar, og de anvendes i såvel kommuner, regioner som staten og private virksomheder.
ETF anbefaler
Vi anbefaler ergoterapeuter at benytte sig af kommunens transportmiddel. Når du selv stiller eget transportmiddel til rådighed ved tjenesterejser, er det også dig selv, der bærer risikoen, hvis der sker skader eller uheld under kørslen. Dvs. det er din forsikring, der dækker udgifter til reparation af skader mv. For at gøre vilkårene for udbetaling af kilometergodtgørelse så klare som muligt anbefaler vi i ETF, at du sørger for at få en kørselsbemyndigelse af din arbejdsgiver, som samtidig giver dig ret til at få udbetalt den høje sats de første 20.000 km., du i løbet af et år kører i egen bil i forbindelse med tjenesterejser, hvis du selv vælger at stille bil til rådighed.
Har du ikke en kørselsbemyndigelse, risikerer du kun at få udbetalt den lave sats, hvilket vil være i overensstemmelse med aftalerne, der gælder på dette område.