Hverdagslivet i hjemmet fylder mere og mere i arbejdet med arbejdsrettede interventioner, som er rykket ud af hospitalerne og tættere på borgerens hverdag. Seniorforsker Marc Sampedro Pilegaard og professor Claus Vinther Nielsen giver her deres bud på tendenser indenfor arbejdsrettet rehabilitering — og på hvordan det påvirker ergoterapifaget.

Hvis du har været sygemeldt i længere tid med lænderygsmerter, eller du er en ung voksen kræftoverlever, er det vigtigt, at din hverdag bliver velfungerende, inden du vender tilbage i arbejde eller uddannelse. Det kan virke som en selvfølge — alligevel har tidligere arbejdsrettede rehabiliterende indsatser ikke haft fokus på de daglige aktiviteter i hverdagen.

Men det er ved at ændre sig, vurderer Marc Sampedro Pilegaard, der er seniorforsker ved Defactum samt ved Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup, og lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Indsatserne har i de senere år bevæget sig tættere på borgerens hverdag.

— Tidligere foregik indsatserne typisk på hospitalet langt væk fra borgerens hverdagsliv, og her havde et team af fagspecialister fokus på at understøtte borgeren i bedst mulig tilbagevenden til arbejdet, siger Marc Sampedro Pilegaard og fortsætter:
— I de senere år er vi begyndt at tænke arbejdsrettet rehabilitering på en ny måde, hvor vi i højere grad fokuserer på hverdagslivet i eget hjem som en vigtig forudsætning for at hjælpe sygemeldte borgere tilbage i arbejde. Vi må konstatere, at hverdagslivet i tidligere indsatser har fået for lidt opmærksomhed.

Erfaringer fra antropologiske studier og fra den arbejdsrettede rehabilitering viser nemlig, at for sygemeldte borgere med smerter eller andre symptomer kan det at fastholde ansvar og pligter i hjemmet være afgørende for også at være i stand til at vende tilbage til et arbejde.

— Det kan fx være at sørge for, at børn trives, og at hjemmets opgaver klares. Hjemmet skal gerne være en tryg base, hvor man kan samle energi, så der også bliver energi til at gå på arbejde. Men det kan være svært, når man er sygemeldt og netop ikke har overskud, siger Marc Sampedro Pilegaard og uddyber:
— Hvis du skal møde ind på et arbejde, forudsætter det, at du kan komme i tøjet, komme i bad og transportere dig selv hen til arbejdspladsen. Det lyder banalt, men for sygemeldte borgere med komplekse bio-psyko-sociale problemstillinger kan det være en udfordring. Derfor kan det være vigtigt at fokusere på basale ting først.

Vi skaber fundamentet

Netop det, at indsatserne kommer tættere på borgerens hjem og hverdag, gør ergoterapifaget endnu mere relevant i arbejdsrettede rehabiliterende indsatser, mener Marc Sampedro Pilegaard:

— Jo mere indsatserne bliver rettet mod de hjemlige omgivelser og der kommer fokus på andre aktiviteter end arbejde som en forudsætning for at vende tilbage i arbejde, jo mere vil ergoterapeutiske kompetencer blive en naturlig del af indsatserne.

Han ser ikke ergoterapeuter spille en helt ny rolle, men det ligger lige for, at ergoterapeutiske kompetencer bliver en central del af indsatserne.

— Hverdagslivet er netop et ergoterapeutisk kerneområde. Vores kompetencer i forhold til ADL med at afklare aktivitetsproblemer i hjemmet og hjælpe den sygemeldte borger med at få hverdagen til at hænge sammen, er centrale for at skabe det fundament, der skal få borgeren tilbage i arbejde, forklarer han.

Unge voksne kræftoverlevere

Et eksempel på en indsats, der har fokus på det brede hverdagsliv, er et igangværende projekt med unge kræftoverlevere i alderen 18-39 år. Her er et feasibilitystudie med 40 deltagere i Center for Kræft og Sundhed, Københavns Kommune, forløber for et randomiseret pilotstudie, der senere skal gennemføres i Folkesundhed, Aarhus Kommune.

De får ofte ingen rehabilitering, fordi de ikke kan se sig selv i de kommunale tilbud, som er målrettet ældre borgere, og det er ret problematisk.

Hverdagslivet i hjemmet fylder mere og mere i arbejdet med arbejdsrettede interventioner, som er rykket ud af hospitalerne og tættere på borgerens hverdag. Seniorforsker Marc Sampedro Pilegaard og professor Claus Vinther Nielsen giver her deres bud på tendenser indenfor arbejdsrettet rehabilitering — og på hvordan det påvirker ergoterapifaget.

Hvis du har været sygemeldt i længere tid med lænderygsmerter, eller du er en ung voksen kræftoverlever, er det vigtigt, at din hverdag bliver velfungerende, inden du vender tilbage i arbejde eller uddannelse. Det kan virke som en selvfølge — alligevel har tidligere arbejdsrettede rehabiliterende indsatser ikke haft fokus på de daglige aktiviteter i hverdagen.

Men det er ved at ændre sig, vurderer Marc Sampedro Pilegaard, der er seniorforsker ved Defactum samt ved Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup, og lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet. Indsatserne har i de senere år bevæget sig tættere på borgerens hverdag.

— Tidligere foregik indsatserne typisk på hospitalet langt væk fra borgerens hverdagsliv, og her havde et team af fagspecialister fokus på at understøtte borgeren i bedst mulig tilbagevenden til arbejdet, siger Marc Sampedro Pilegaard og fortsætter:
— I de senere år er vi begyndt at tænke arbejdsrettet rehabilitering på en ny måde, hvor vi i højere grad fokuserer på hverdagslivet i eget hjem som en vigtig forudsætning for at hjælpe sygemeldte borgere tilbage i arbejde. Vi må konstatere, at hverdagslivet i tidligere indsatser har fået for lidt opmærksomhed.

Erfaringer fra antropologiske studier og fra den arbejdsrettede rehabilitering viser nemlig, at for sygemeldte borgere med smerter eller andre symptomer kan det at fastholde ansvar og pligter i hjemmet være afgørende for også at være i stand til at vende tilbage til et arbejde.

— Det kan fx være at sørge for, at børn trives, og at hjemmets opgaver klares. Hjemmet skal gerne være en tryg base, hvor man kan samle energi, så der også bliver energi til at gå på arbejde. Men det kan være svært, når man er sygemeldt og netop ikke har overskud, siger Marc Sampedro Pilegaard og uddyber:
— Hvis du skal møde ind på et arbejde, forudsætter det, at du kan komme i tøjet, komme i bad og transportere dig selv hen til arbejdspladsen. Det lyder banalt, men for sygemeldte borgere med komplekse bio-psyko-sociale problemstillinger kan det være en udfordring. Derfor kan det være vigtigt at fokusere på basale ting først.

Vi skaber fundamentet

Netop det, at indsatserne kommer tættere på borgerens hjem og hverdag, gør ergoterapifaget endnu mere relevant i arbejdsrettede rehabiliterende indsatser, mener Marc Sampedro Pilegaard:

— Jo mere indsatserne bliver rettet mod de hjemlige omgivelser og der kommer fokus på andre aktiviteter end arbejde som en forudsætning for at vende tilbage i arbejde, jo mere vil ergoterapeutiske kompetencer blive en naturlig del af indsatserne.

Han ser ikke ergoterapeuter spille en helt ny rolle, men det ligger lige for, at ergoterapeutiske kompetencer bliver en central del af indsatserne.

— Hverdagslivet er netop et ergoterapeutisk kerneområde. Vores kompetencer i forhold til ADL med at afklare aktivitetsproblemer i hjemmet og hjælpe den sygemeldte borger med at få hverdagen til at hænge sammen, er centrale for at skabe det fundament, der skal få borgeren tilbage i arbejde, forklarer han.

Unge voksne kræftoverlevere

Et eksempel på en indsats, der har fokus på det brede hverdagsliv, er et igangværende projekt med unge kræftoverlevere i alderen 18-39 år. Her er et feasibilitystudie med 40 deltagere i Center for Kræft og Sundhed, Københavns Kommune, forløber for et randomiseret pilotstudie, der senere skal gennemføres i Folkesundhed, Aarhus Kommune.

De får ofte ingen rehabilitering, fordi de ikke kan se sig selv i de kommunale tilbud, som er målrettet ældre borgere, og det er ret problematisk.

I feasabilitystudiet afprøver et interdisciplinært rehabiliteringsteam en kommunal indsats specifikt målrettet unge voksne kræftoverlevere (se fakta om projektet længere nede).

— Vi ved, at de unge voksne har rigtig meget brug for rehabilitering, fordi de op til 10 år eller længere efter afsluttet behandling har problemer med arbejde og uddannelse. Vi ved også fra vores forskning, at vi ikke rammer de unge kræftoverlevere med de eksisterende tilbud, fordi de har brug for alderssvarende tilbud, fortæller Marc Sampedro Pilegaard og tilføjer:

— De får ofte ingen rehabilitering, fordi de ikke kan se sig selv i de kommunale tilbud, som er målrettet ældre borgere, og det er ret problematisk.

Det vil studiets nye tværfaglige indsats gøre op med ved at lave gruppebaseret undervisning for de unge voksne. Her har ergoterapeuterne fokus på en komponent, der handler om, hvordan man mestrer sit hverdagsliv, når man fx har fatigue og er kognitivt udfordret.

Deltagerne får viden om energiforvaltning og diskuterer strategier til at håndtere fatigue, hvordan de bedst balancerer ressourcer og energi, og hvordan de kan håndtere hukommelses- og koncentrationsproblemer i hverdagen.

— Forskningen på området med unge kræftoverlevere er i en præmatur fase, hvor vi er i gang med at opbygge evidens. Den eksisterende viden handler meget om fysisk genoptræning og psykologiske indsatser, og der har ikke været ret meget fokus på hverdagslivet, forklarer Marc Sampedro Pilegaard.

Tydelig rolle for ergoterapeuter

At indsatserne kommer tættere på borgerens hverdagsliv med en mere individualiseret tilgang, er rigtigt og nødvendigt. Det er professor i socialmedicin og rehabilitering ved Defactum og socialoverlæge ved Regionshospitalet Gødstrup Claus Vinther Nielsen enig i.

Han har arbejdet med rehabilitering i 30 år og har i alle årene arbejdet tæt sammen med ergoterapeuter. Han peger på, at der netop er behov for at individualisere tilgangen i rehabilitering.

— Rehabilitering handler om, at fx smerter også har noget at gøre med, i hvilke rammer og hvordan du lever dit liv i øvrigt, siger han og forsætter:

— En ny forståelse af, at arbejdsrettet rehabilitering skal være en individuel foranstaltning, som kræver meget stor inddragelse af personen, har vundet frem. Vi skal være bedre til at forstå personens virkelighed — ikke kun på arbejdet, men også i hjemmet. Hvordan er fx interaktionen med børn, ægtefælle og de omgivelser, man bor i, i forhold til det funktionstab, man har?

Claus Vinther Nielsen ser derfor en tydelig rolle for ergoterapifaget i arbejdsrettede, rehabiliterende indsatser:

— Der kan være behov for at ændre på roller og prioriteringer i hjemmet og at have en åben dialog med arbejdsgiver om midlertidige ændringer i mødetid, arbejdstid og arbejdsfunktioner. Her er ergoterapeuter den faggruppe, der har de bedste kompetencer til at forstå, at menneskers virkeligheder er forskellige — og hvis der er tale om komplekse problemstillinger, at der skal findes individuelt tilpassede løsninger.

Større åbenhed

Claus Vinther Nielsen ser flere nye tendenser indenfor arbejdsrettet rehabilitering. Blandt andet er det blevet mere udbredt at være åben om egen situation overfor arbejdsgiveren, og generelt oplever han en større parathed til at tale om det, der belaster. Det siger han på baggrund af de dialoger, han i sit arbejde har med arbejdstagere, kommunale medarbejdere og arbejdsgivere.

Det er vigtigt, fordi vi ved fra forskningen, at når du har været sygemeldt i en til to måneder, falder chancen for at komme tilbage til arbejdsmarkedet eksponentielt.

— Jeg oplever også en mere udbredt forståelse fra arbejdsgiver og arbejdsgiverorganisationer, der i højere grad forholder sig til den sygemeldtes situation for at undgå varige sygemeldinger. Og jeg oplever en større fleksibilitet i forhold til at finde løsninger, der kan give mulighed for beskæftigelse til personer med varigt nedsat funktion.

— Det giver bedre mulighed for at fastholde personen i arbejde fx ved hjælp af kortere og færre arbejdsdage under en deltidssygemelding eller — som vi ser det i dag — at flere handicappede kommer i arbejde, selvom det slet ikke er på højde med personer uden handicap.

— Det er vigtigt, fordi vi ved fra forskningen, at når du har været sygemeldt i en til to måneder, falder chancen for at komme tilbage til arbejdsmarkedet eksponentielt. Fx har halvdelen af sygemeldte med problemer i lænderyggen efter nogle måneders sygemelding dårligere chancer for at komme i arbejde, siger Claus Vinther Nielsen.

Kræver faglige specialister

Han peger på, at den nye forståelse af rehabiliteringen med en mere individualiseret tilgang udfordrer de kommunale systemer både nu og i fremtiden. Og netop her bliver der i større grad brug for specialister som fx ergoterapeuter.

— Den nye forståelse af arbejdsrettet rehabilitering er, at vi skal være endnu bedre til at forstå folks virkeligheder både på arbejdet og i hjemmet. Vi skal forstå, hvordan borgeren oplever sin egen situation, og ud fra det tilrettelægge et individuelt rehabiliteringsforløb, hvor borgere med størst behov også får den største opmærksomhed, siger Claus Vinther Nielsen.

Vi er nødt til at forske mere i de barrierer, der er for implementering af ny viden.

En så individualiseret tilgang kræver faglige specialistkompetencer, løbende kompetenceudvikling og et stærkt ledelsesmæssigt fokus, forklarer han:

— Det ved vi fra kræftområdet, hvor bl.a. en tidlig specialisttilgang i sygehusvæsenet har haft succes. Og det er en stor udfordring for de kommunale rehabiliteringsprogrammer og pakkeprogrammer, fordi kommunerne ikke har et stærkt nok fokus på de specialistkompetencer, der skal sikre den individuelle tilgang. Og det bliver for alvor udfordrende, hvis man — som ønsket i flere reformer — vil sætte de fagprofessionelle fri af love og bekendtgørelser.

Spørgsmålet er, hvad forskningen kan gøre for at skabe et større fokus på, hvor vigtigt det er med specialistkompetencer.

Ifølge Claus Vinther Nielsen handler det om implementering af ny viden:

— Vi er nødt til at forske mere i de barrierer, der er for implementering af ny viden. Vi har rigtig meget viden om, hvad vi bør gøre på en række specialistområder, og hvor vi ser, at den viden ikke omsættes i praksis.

— Fx ved vi, at fysisk aktivitet er svaret på at mindske smerter i lænderyggen, og at en række psykosociale forhold kan være en barriere for at komme sig. Den viden skal ud til kommunale fagprofessionelle, der sammen med de praktiserende læger skal sende de få procent borgere med lænderygsmerter videre, som skal tilses af en speciallæge, og tilbyde resten et forløb med fokus på fysisk aktivitet, siger han.

Et kig i krystalkuglen

En række projekter indenfor ergoterapeutisk forskning peger på en sidste vigtig tendens: At det bliver muligt tidligt i et arbejdsrettet rehabiliteringsforløb på baggrund af ADL-evnen at forudsige, hvilke borgere der har størst risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet.

— Vi får færre og færre ressourcer i samfundet, og derfor er vi nødt til at give forskellige indsatser og behandlinger til forskellige grupper af personer. Her kan ADL-evne muligvis bruges som en indikator til at udpege dem, som særligt vil have gavn af en mere helhedsorienteret indsats målrettet både de daglige aktiviteter og arbejde, siger Marc Sampedro Pilegaard.