Evidensen for effekten af arbejdsrettede rehabiliterende indsatser er sparsom. Men ny viden er på vej. Blandt andet undersøger en række igangværende studier sammenhængen mellem ADL-evne og arbejdsstatus – forskning, som skal give ny viden om - og måske med tiden evidens for - brugen af ergoterapeutiske redskaber i indsatserne.

Præcis hvordan rehabiliterende indsatser skal skrues sammen, når målet er at få mennesker tilbage i arbejde efter længere tids sygdom, findes der ikke en opskrift på, for evidensen for indsatserne er, som Marc Sampedro Pilegaard udtrykker det, ”ikke entydig”.

Derfor venter et stort forsknings- og dokumentationsarbejde forude. Sammen med Lisa Gregersen Østergaard, giver Marc Sampedro Pilegaard her et overblik over den viden, der trods alt er på området.

— Effekten på arbejdsrelaterede mål som at nedsætte sygefraværet og vende tilbage til et arbejde, ser vi kun lav eller meget lav evidens for i tværfaglige, arbejdsrettede indsatser - både i nationale og internationale studier. Derimod ser vi på nogle sygdomsområder moderat evidens for effekten på funktionsevnen, siger han.

Blandt andet et Cochrane review fra 2014 (reference 1) har vist effekt af at give rehabilitering til mennesker med lænderygsmerter, fortæller han:

— Her så man blandt andet moderat til lav evidens for effekten af tværfaglige rehabiliterende indsatser på funktionsevnen. Det er vel at mærke indenfor et område, hvor der er lavet en betydelig mængde forskning. Sammen med kollegaer er han i gang med at publicere et systematisk review omkring evidensen for at kombinere en arbejdspladsintervention med anden rehabilitering uden for arbejdspladsen hos sygemeldte med lænderygsmerter.

I én af interventionerne indgik en ergoterapeutisk komponent, hvor ergoterapeuten var ansvarlig for at vurdere arbejdspladsen og hvilke ergonomiske tiltag, der kunne bruges til at understøtte den sygemeldte med lænderygsmerter.

— Her ser vi fortsat moderat til lav evidens i forhold til effekten på funktionsevne og at vende tilbage til arbejde. Indenfor kræftområdet, hvor der også er en hel del forskning, ser vi det samme (reference 2). Her består evidensen særligt af fysisk træning, psykoedukation og en komponent, der skal støtte den kræftramte i at komme tilbage i arbejde, forklarer Marc Sampedro Pilegaard.

Et tidligt fokus

På det sundhedsøkonomiske område har Lisa Gregersen Østergaard sammen med en gruppe nordiske forskere set specifikt på ergoterapeutiske indsatser målrettet personer med psykiske lidelser, der enten var sygemeldte eller i risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet.

— I et systematisk review har vi set på ergoterapeutiske indsatser, hvoraf nogle var tværfaglige, der havde til formål at få mennesker med psykiske lidelser tilbage i arbejde. Her kom vi frem til, at særligt indsatser der byggede på SE-IPS-metoden (Supported Employment - Individual Placement and Support) så ud til at være effektive til at få folk tilbage i arbejde og at være omkostningseffektive ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, forklarer hun.

Nogle af kerneelementerne i SE-IPS er det tidlige arbejdsrettede fokus, en individuelt tilpasset støtte ud fra den enkelte borgers behov, og at styrke samarbejdet med borgeren på tværs af sundhed og beskæftigelse.

— Også på det område mangler vi stadig mere evidens i form af nogle stærkere studier. Både til at finde ud af hvilke indsatser der er effektive og omkostningseffektive, men også til at blive klogere på hvad der virker og til hvem og hvorfor, siger hun.

Emne: Arbejdsrettet rehabilitering

Evidensen for effekten af arbejdsrettede rehabiliterende indsatser er sparsom. Men ny viden er på vej. Blandt andet undersøger en række igangværende studier sammenhængen mellem ADL-evne og arbejdsstatus – forskning, som skal give ny viden om - og måske med tiden evidens for - brugen af ergoterapeutiske redskaber i indsatserne.

Præcis hvordan rehabiliterende indsatser skal skrues sammen, når målet er at få mennesker tilbage i arbejde efter længere tids sygdom, findes der ikke en opskrift på, for evidensen for indsatserne er, som Marc Sampedro Pilegaard udtrykker det, ”ikke entydig”.

Derfor venter et stort forsknings- og dokumentationsarbejde forude. Sammen med Lisa Gregersen Østergaard, giver Marc Sampedro Pilegaard her et overblik over den viden, der trods alt er på området.

— Effekten på arbejdsrelaterede mål som at nedsætte sygefraværet og vende tilbage til et arbejde, ser vi kun lav eller meget lav evidens for i tværfaglige, arbejdsrettede indsatser - både i nationale og internationale studier. Derimod ser vi på nogle sygdomsområder moderat evidens for effekten på funktionsevnen, siger han.

Blandt andet et Cochrane review fra 2014 (reference 1) har vist effekt af at give rehabilitering til mennesker med lænderygsmerter, fortæller han:

— Her så man blandt andet moderat til lav evidens for effekten af tværfaglige rehabiliterende indsatser på funktionsevnen. Det er vel at mærke indenfor et område, hvor der er lavet en betydelig mængde forskning. Sammen med kollegaer er han i gang med at publicere et systematisk review omkring evidensen for at kombinere en arbejdspladsintervention med anden rehabilitering uden for arbejdspladsen hos sygemeldte med lænderygsmerter.

I én af interventionerne indgik en ergoterapeutisk komponent, hvor ergoterapeuten var ansvarlig for at vurdere arbejdspladsen og hvilke ergonomiske tiltag, der kunne bruges til at understøtte den sygemeldte med lænderygsmerter.

— Her ser vi fortsat moderat til lav evidens i forhold til effekten på funktionsevne og at vende tilbage til arbejde. Indenfor kræftområdet, hvor der også er en hel del forskning, ser vi det samme (reference 2). Her består evidensen særligt af fysisk træning, psykoedukation og en komponent, der skal støtte den kræftramte i at komme tilbage i arbejde, forklarer Marc Sampedro Pilegaard.

Et tidligt fokus

På det sundhedsøkonomiske område har Lisa Gregersen Østergaard sammen med en gruppe nordiske forskere set specifikt på ergoterapeutiske indsatser målrettet personer med psykiske lidelser, der enten var sygemeldte eller i risiko for at miste tilknytning til arbejdsmarkedet.

— I et systematisk review har vi set på ergoterapeutiske indsatser, hvoraf nogle var tværfaglige, der havde til formål at få mennesker med psykiske lidelser tilbage i arbejde. Her kom vi frem til, at særligt indsatser der byggede på SE-IPS-metoden (Supported Employment - Individual Placement and Support) så ud til at være effektive til at få folk tilbage i arbejde og at være omkostningseffektive ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, forklarer hun.

Nogle af kerneelementerne i SE-IPS er det tidlige arbejdsrettede fokus, en individuelt tilpasset støtte ud fra den enkelte borgers behov, og at styrke samarbejdet med borgeren på tværs af sundhed og beskæftigelse.

— Også på det område mangler vi stadig mere evidens i form af nogle stærkere studier. Både til at finde ud af hvilke indsatser der er effektive og omkostningseffektive, men også til at blive klogere på hvad der virker og til hvem og hvorfor, siger hun.