Målet er at komme bæredygtigt tilbage
Målet er at komme bæredygtigt tilbage
Omkostninger til sygefravær og førtidspension overstiger for nogle patientgrupper de øvrige samlede omkostninger til operation, indlæggelse og opfølgende behandling, viser seniorforsker Lisa Gregersen Østergaards forskning. Det gør arbejdsrettede rehabiliterende indsatser attraktive – ikke mindst for at undgå gensygemeldinger.
De samfundsmæssige omkostninger ved at være sygemeldt er enorme. Det viser en række af de forskningsprojekter, som ergoterapeut Lisa Gregersen Østergaard har været involveret i, siden hun i 2014 færdiggjorde sin ph.d. I dag er hun seniorforsker og programleder ved Defactum, Region Midtjylland, og lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
— En af de helt store samfundsmæssige omkostninger ved sygdomsforløb er langt sygefravær. Det har vi set igen og igen hos forskellige patientgrupper, hvor udgifterne til sygefravær ofte overstiger de øvrige sundhedsomkostninger fx efter en stivgørende rygoperation eller hos patienter med skulderlidelser, siger Lisa Gregersen Østergaard.
Forskningen viser også, at et langt sygefravær øger risikoen for, at en person falder ud af arbejdsmarkedet. Og så bliver det endnu dyrere, når en førtidspension skal lægges oveni de samfundsmæssige omkostninger. Det er her, at de arbejdsrettede rehabiliterende indsatser for alvor bliver attraktive.
— Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv giver det god mening, at vi bruger ressourcer på arbejdsrettede rehabiliterende indsatser, der kan hjælpe folk til bedre at kunne vende tilbage i arbejde og fastholde deres arbejde, siger hun og uddyber:
— Det kan faktisk betale sig at lægge rigtig mange ressourcer i at fastholde blot én person på arbejdsmarkedet eller hjælpe en langtidssygemeldt til at vende tilbage i arbejde.
Ønsker hjælp
Flytter vi perspektivet fra samfundet og over til den enkelte sygemeldte person, ser arbejdsrettede rehabiliterende indsatser også ud til at give rigtig god mening. Forskning viser, at tilknytning til arbejdsmarkedet ofte prioriteres højt hos personer, der bliver ramt af sygdom og nedsat funktionsevne.
— Eksempelvis ved vi fra vores forskning, at personer med senfølger efter Covid19 i høj grad oplever aktivitetsproblemer relateret til arbejdslivet, og at de vægter problemerne som betydningsfulde og som noget, de ønsker at få hjælp til at håndtere. Vi ved også fra forskning, at det ofte har stor betydning for den enkeltes hverdagsliv og kan påvirke både vaner, roller og livskvalitet at være sygemeldt eller stå udenfor arbejdsmarkedet, forklarer Lisa Gregersen Østergaard og tilføjer:
— Dertil kommer den økonomiske usikkerhed, der kan være forbundet med ikke at vide om eller hvornår, man efter en længere sygemelding kan vende tilbage til sit arbejde.
Undgå gensygemelding
Når rehabiliterende indsatser skal få sygemeldte tilbage i arbejde, handler det ikke kun om at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Forskning peger nemlig på, at gensygemeldinger kan være en konsekvens, hvis personen ikke får den tilstrækkelige tid eller støtte til at komme godt tilbage på arbejde.
— Fx indenfor hjertesygdom viser et nyere dansk studie, at selv om næsten 90 procent vender tilbage til deres arbejde indenfor et år, så ender 24 procent med at blive gensygemeldt, fortæller Lisa Gregersen Østergaard.
— Derfor har vi fået fokus på, når vi taler om arbejdsmarkedet og rehabiliterende interventioner, at det handler om at vende tilbage på en bæredygtig måde, siger hun.
— Målet i sig selv er derfor ikke kun at komme hurtigst muligt tilbage. Målet er at hjælpe de sygemeldte tilbage på en måde, så de rent faktisk bliver på arbejdsmarkedet og ikke ender med en gensygemelding. At arbejde med interventioner, der har det sigte, er i hvert fald noget, vi er blevet meget opmærksomme på de seneste år.
Et eksempel er forskningsprogrammet ”Sammen om praksisnær rehabiliteringsforskning”, hvor Lisa og hendes kollegaer samarbejder med Aarhus Kommune om et projekt, der støtter sygemeldte borgere i rehabilitering efter kræft eller hjertesygdom til en bæredygtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
— I indsatsen sidder jobkonsulenten fysisk sammen med de sundhedsprofessionelle, og der er et fælles møde med borgeren med henblik på at identificere borgernes rehabiliteringsmål og sikre en samlet plan for borgerens rehabilitering og tilbagevenden til arbejde, forklarer Lisa Gregersen Østergaard.
Omkostninger til sygefravær og førtidspension overstiger for nogle patientgrupper de øvrige samlede omkostninger til operation, indlæggelse og opfølgende behandling, viser seniorforsker Lisa Gregersen Østergaards forskning. Det gør arbejdsrettede rehabiliterende indsatser attraktive – ikke mindst for at undgå gensygemeldinger.
De samfundsmæssige omkostninger ved at være sygemeldt er enorme. Det viser en række af de forskningsprojekter, som ergoterapeut Lisa Gregersen Østergaard har været involveret i, siden hun i 2014 færdiggjorde sin ph.d. I dag er hun seniorforsker og programleder ved Defactum, Region Midtjylland, og lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
— En af de helt store samfundsmæssige omkostninger ved sygdomsforløb er langt sygefravær. Det har vi set igen og igen hos forskellige patientgrupper, hvor udgifterne til sygefravær ofte overstiger de øvrige sundhedsomkostninger fx efter en stivgørende rygoperation eller hos patienter med skulderlidelser, siger Lisa Gregersen Østergaard.
Forskningen viser også, at et langt sygefravær øger risikoen for, at en person falder ud af arbejdsmarkedet. Og så bliver det endnu dyrere, når en førtidspension skal lægges oveni de samfundsmæssige omkostninger. Det er her, at de arbejdsrettede rehabiliterende indsatser for alvor bliver attraktive.
— Ud fra et samfundsmæssigt perspektiv giver det god mening, at vi bruger ressourcer på arbejdsrettede rehabiliterende indsatser, der kan hjælpe folk til bedre at kunne vende tilbage i arbejde og fastholde deres arbejde, siger hun og uddyber:
— Det kan faktisk betale sig at lægge rigtig mange ressourcer i at fastholde blot én person på arbejdsmarkedet eller hjælpe en langtidssygemeldt til at vende tilbage i arbejde.
Ønsker hjælp
Flytter vi perspektivet fra samfundet og over til den enkelte sygemeldte person, ser arbejdsrettede rehabiliterende indsatser også ud til at give rigtig god mening. Forskning viser, at tilknytning til arbejdsmarkedet ofte prioriteres højt hos personer, der bliver ramt af sygdom og nedsat funktionsevne.
— Eksempelvis ved vi fra vores forskning, at personer med senfølger efter Covid19 i høj grad oplever aktivitetsproblemer relateret til arbejdslivet, og at de vægter problemerne som betydningsfulde og som noget, de ønsker at få hjælp til at håndtere. Vi ved også fra forskning, at det ofte har stor betydning for den enkeltes hverdagsliv og kan påvirke både vaner, roller og livskvalitet at være sygemeldt eller stå udenfor arbejdsmarkedet, forklarer Lisa Gregersen Østergaard og tilføjer:
— Dertil kommer den økonomiske usikkerhed, der kan være forbundet med ikke at vide om eller hvornår, man efter en længere sygemelding kan vende tilbage til sit arbejde.
Undgå gensygemelding
Når rehabiliterende indsatser skal få sygemeldte tilbage i arbejde, handler det ikke kun om at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet. Forskning peger nemlig på, at gensygemeldinger kan være en konsekvens, hvis personen ikke får den tilstrækkelige tid eller støtte til at komme godt tilbage på arbejde.
— Fx indenfor hjertesygdom viser et nyere dansk studie, at selv om næsten 90 procent vender tilbage til deres arbejde indenfor et år, så ender 24 procent med at blive gensygemeldt, fortæller Lisa Gregersen Østergaard.
— Derfor har vi fået fokus på, når vi taler om arbejdsmarkedet og rehabiliterende interventioner, at det handler om at vende tilbage på en bæredygtig måde, siger hun.
— Målet i sig selv er derfor ikke kun at komme hurtigst muligt tilbage. Målet er at hjælpe de sygemeldte tilbage på en måde, så de rent faktisk bliver på arbejdsmarkedet og ikke ender med en gensygemelding. At arbejde med interventioner, der har det sigte, er i hvert fald noget, vi er blevet meget opmærksomme på de seneste år.
Et eksempel er forskningsprogrammet ”Sammen om praksisnær rehabiliteringsforskning”, hvor Lisa og hendes kollegaer samarbejder med Aarhus Kommune om et projekt, der støtter sygemeldte borgere i rehabilitering efter kræft eller hjertesygdom til en bæredygtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
— I indsatsen sidder jobkonsulenten fysisk sammen med de sundhedsprofessionelle, og der er et fælles møde med borgeren med henblik på at identificere borgernes rehabiliteringsmål og sikre en samlet plan for borgerens rehabilitering og tilbagevenden til arbejde, forklarer Lisa Gregersen Østergaard.
Emne: Arbejdsrettet rehabilitering
Læs de øvrige artikler i emnet herunder:Tættere på hverdagslivet
Sparsom evidens
Lisa Gregersen Østergaard Ergoterapeut, sundhedsfaglig kandidat og ph.d. Seniorforsker og programleder ved Defactum og lektor ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
Lola Qvist Kristensen
Ergoterapeut, sundhedsfaglig kandidat og ph.d.-studerende ved Fysio- og Ergoterapi, Aarhus Universitetshospital og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
Målet i sig selv er derfor ikke kun at komme hurtigst muligt tilbage. Målet er at hjælpe de sygemeldte tilbage på en måde, så de rent faktisk bliver på arbejdsmarkedet og ikke ender med en gensygemelding.
ADL-evne effektiv
Her er vi fremme ved en kerne i fremtidens arbejdsrettede rehabiliterende indsatser. Nemlig at det er nødvendigt at kunne udpege de patienter og borgere, der har størst risiko for at ryge ud af arbejdsmarkedet eller blive gensygemeldte, så de kan få en målrettet rehabiliterende indsats.
Netop det har ergoterapeut og ph.d.-studerende Lola Qvist Kristensen i sine ph.d.-studier arbejdet for at blive klogere på, hvordan man kan gøre. Hendes studier omhandler personer, som har overlevet hjertestop udenfor hospitalet.
— I et af mine studier på Aarhus Universitetshospital har vi inkluderet patienter, der blev indlagt efter at have overlevet et hjertestop. Her arbejder vi med at måle deres ADL-evne og bruge det til at forudsige, hvilke personer der på sigt vil opleve problemer i hverdags- og arbejdslivet, fortæller hun.
ADL-evnen målt af ergoterapeuter ved hjælp af redskabet AMPS har i andre studier vist sig at være en effektiv parameter til at forudsige genindlæggelse hos ældre patienter indlagt på akutafdelingen, og hos strokepatienter til at forudsige antallet af indlæggelsesdage.
— Hvis vi på baggrund af ADL-evnen tidligt i forløbet kan udpege de personer, der har størst behov for støtte, kan vi sætte tidligt ind med en målrettet rehabilitering for at støtte dem i at vende tilbage til hverdagslivet – både hjemme og på arbejdsmarkedet. Vores drivkraft er at fange alle dem, der har brug for hjælp, fordi vi i klinikken oplever, at vi taber nogen undervejs, siger Lola Qvist Kristensen.
Studiet er et prospektivt kohortestudie med 200 patienter, hvor patientens ADL-evne og kognitive funktion måles på udskrivelsestidspunktet og igen seks måneder efter. Dataanalyserne forventes afsluttet i 2025.
— Jeg kan ikke udtale mig om resultaterne endnu, men vi kan se, at en stor andel af patienterne har nedsat ADL-evne på udskrivelsestidspunktet. Det er relevant, fordi det er på det tidspunkt, vi skal tage stilling til genoptræningsplanen, der er patientens adgangsbillet til den videre rehabilitering. De har ikke et forløbsprogram eller et pakkeforløb, vi kan sende dem ud i, siger Lola Qvist Kristensen.
Praksisnær Forskning
Lisa Gregersen Østergaard forklarer, hvordan hun i Lola Qvist Kristensens ph.d.-studier om ADL-evne og hjertestopoverlevere ser et tydeligt link fra forskning til klinisk praksis:
— Jeg sidder i et forskningsprogram om praksisnær rehabiliteringsforskning sammen med blandt andre kommunale ledere. De har et stort ønske om, at forskningen kan være med til at pege på, hvilke borgere, der har brug for hvilke indsatser. Der er begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet, og det er en udfordring, der ikke bliver mindre i de kommende år. Derfor er det vigtigt at kunne differentiere og fx identificere de borgere, der er i høj risiko for at få langt sygefravær eller på sigt falde ud af arbejdsmarkedet, forklarer hun og tilføjer:
— Det giver mulighed for at sætte ind med en målrettet arbejdsrettet rehabiliteringsindsats.
Registerstudie med 5.646 personer, der har fået hjertestop udenfor hospitalet:
- 25-30 procent vender ikke tilbage til deres arbejde, viser anden litteratur.
- I det første år efter hjertestoppet var hospitalsudgifter den største omkostningsmæssige byrde, men to til fem år efter hjertestoppet var sygefravær og førtidspension den største byrde.
- Omkostninger samt antal uger med sygefravær og førtidspension var højere for hjertestopoverleverne sammenlignet med personer, med blodprop i hjertet.
Kilde: Qvist Kristensen L, van Tulder MW, Eiskjær H, Sørensen L, et al. Resuscitation. 2024 Jun;199:110239.
Læs om studiet her
Indsatser skal målrettes
Noget tyder på, at hjertestopoverlevere kunne drage fordel af målrettede indsatser. Ifølge Lola Qvist Kristensen er de et eksempel på en gruppe, der har vanskeligt ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet, og som den nuværende hjerterehabilitering ikke rammer.
Selvom de fleste, der er i den arbejdsdygtige alder og har overlevet et hjertestop, på sigt vender tilbage til deres arbejde, er der omkring 25-30 procent, der ikke gør, og mange vender tilbage på nedsat tid eller i mindre krævende funktioner.
— Personer, der har oplevet et hjertestop udenfor hospitalet, er en overset gruppe, når vi kigger på rehabiliterende indsatser. Det er en kompleks gruppe, der udover de medicinske udfordringer også oplever kognitive, motoriske og emotionelle udfordringer, og vores kliniske erfaring er, at de ofte takker nej til hjerterehabilitering. Måske fordi de ikke oplever, at deres behov bliver mødt, siger Lola Qvist Kristensen.
For at udforske behovet for at målrette de rehabiliterende indsatser til hjertestopoverleverne har hun i et andet studie — et retrospektivt kohortestudie med nationale registerdata fra 5.646 patienter — undersøgt, om de samfundsmæssige omkostninger til bl.a. sygefravær og førtidspension var højere for personer, der har overlevet et hjertestop, end for personer, der har haft en blodprop i hjertet.
— I det første år efter hjertestoppet var omkostningerne til arbejdsfravær næsten dobbelt så høje for hjertestopoverlevere sammenlignet med personer, der havde overlevet en blodprop i hjertet. Her stod sygefraværet for 80 procent af de samlede omkostninger til arbejdsfravær. Så de koster mere, forklarer Lola Qvist Kristensen.
Set over en seksårig periode var omkostningerne til arbejdsfravær, der inkluderede sygefravær, førtidspension, erhvervsrehabilitering og arbejdsløshed, 30 procent højere efter et hjertestop sammenlignet med efter en blodprop i hjertet. Ifølge Lola Qvist Kristensen siger det noget om behovet for at målrette rehabiliteringen.
— Det er vigtigt, at vi målretter en rehabilitering specifikt til hjertestopoverlevere, da de måske ikke passer ind i hjerterehabiliteringen. Vores forskning er med til at understøtte, at der kan være behov for at allokere ressourcer til rehabiliterende indsatser med en langsigtet effekt på arbejdsevnen hos hjertestopoverleverne. I stedet for at bruge pengene på sygefravær og førtidspension.
Det kan være svært at klare arbejdslivet, hvis ikke hverdagen i hjemmet fungerer. Ergoterapeuter har kompetencerne til at forbedre funktions- og ADL-evnen og til at støtte patienter i at vende tilbage til arbejdet.
Forskning tager tid
Selvom Lola Qvist Kristensens ph.d.-projekt startede i 2021 og snart er ved vejs ende, er der langt igen, før frugterne af hendes forskning for alvor kan høstes.
— I min ph.d. har jeg set på, hvordan ADL-evnen hænger sammen med tilbagevenden både til hverdagslivet og til arbejdslivet. På sigt håber vi, at vi på et tidligt tidspunkt i et sygdomsforløb kan bruge den viden til på baggrund af ADL-evnen at udpege de personer, der har brug for ekstra støtte, siger hun og fortsætter:
— Det næste skridt er at se på, om de personer, der har overlevet et hjertestop, deltager i den eksisterende rehabilitering. Hvis vi skal udvikle nye arbejdsrettede rehabiliterende interventioner, er vi nødt til at vide, om vi kan nøjes med en add on-løsning til den eksisterende rehabilitering, eller om vi skal udvikle en ny intervention til målgruppen.
Hun forestiller sig, at ergoterapeuter kan spille en fremtrædende rolle, når det handler om at få mennesker tilbage i arbejde.
— Det kan være svært at klare arbejdslivet, hvis ikke hverdagen i hjemmet fungerer. Ergoterapeuter har kompetencerne til at forbedre funktions- og ADL-evnen og til at støtte patienter i at vende tilbage til arbejdet. Derudover ved vi fra litteraturen, at mange har brug for tilpasninger på arbejdspladsen, siger Lola Qvist Kristensen og uddyber:
— De vender ikke tilbage til de samme krævende arbejdsopgaver, og det er bl.a. her, at ergoterapeuter har kompetencerne til at kunne gå ind og lave arbejdstilpasning, så det også på sigt bliver en god og bæredygtig tilbagevenden til arbejdet.
Om studierne
Studie I: Hjertestopoverlevere
Hvad: Prospektivt kohortestudie med 200 patienter indlagt efter at have overlevet et hjertestop.
Hvordan: Patienternes ADL-evne og kognitive funktion måles på udskrivelsestidspunktet og igen seks måneder efter. Efter seks måneder spørges også til livskvalitet, og information om deres arbejdsstatus hentes via register. I analyserne deles deltagerne op efter, om ADL-evnen er alderssvarende eller ej. Værktøjer: AMPS, ADL-I og MoCA (Montreal Cogntive Assessment).
Hvorfor: ADL-evne kan potentielt set være et godt værktøj til at differentiere patienterne, så det bliver muligt at identificere dem, der vil have størst vanskeligheder med at vende tilbage i arbejde. Det vil gøre det muligt at give ekstra støtte til de patienter ved hjælp af målrettede indsatser.
Hvor: Afdeling for Fysio- og Ergoterapi, Aarhus universitetshospital i samarbejde med Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Hvornår: Data er indsamlet 2019-2022.
Forsker: Ph.d.-studerende Lola Qvist Kristensen.
Studiet er ikke publiceret: En artikel er i review ved et internationalt tidsskrift.
Studie II: Hjertestopoverlevere
Hvad: Retrospektivt kohortestudie med danske registerdata. Studiet beregner omkostninger forbundet med sundhedsydelser og arbejdsfravær blandt 5.646 personer, der har overlevet et hjertestop udenfor hospital.
Kontrolgrupper: Studiet havde to kontrolgrupper - personer indlagt efter en blodprop i hjertet og personer uden hjertesygdom.
Hvorfor: Hjertestopoverlevere er en overset gruppe, der har vanskeligt ved at vende tilbage i arbejde. Store udgifter forbundet med arbejdsfravær kan argumentere for målrettede rehabiliterende indsatser, der kan hjælpe hjertestopoverleverne i arbejde igen.
Hvor: Patientregisteret, Sygesikringsregisteret, Dansk Hjertestopregister, DREAM-databasen.
Hvornår: Data fra 2005 til 2018.
Forsker: Ph.d.-studerende Lola Qvist Kristensen.
Læs mere: Studiet er publiceret i tidsskriftet Resuscitation.Omkostninger ved sygefravær
- ·Økonomisk evaluering i forbindelse med et lodtrækningsstudie: Omkostningerne forbundet med sygefravær et år efter en stivgørende rygoperation hos 82 patienter oversteg de samlede sundhedsudgifter forbundet med operation og indlæggelse og ambulante kontroller på hospital samt omkostninger i primærsektoren som besøg hos praktiserende læge og privatpraktiserende fysioterapeut.
Kilde: Oestergaard LG, Christensen FB, Nielsen CV, et al. Spine (Phila Pa 1976). 2013 Nov 1;38(23):1979-85.
Læs evalueringen her
- I et cost-of-illness registerbaseret studie med 617.334 personer under 65 år og matchende kontroller udgjorde omkostningerne ved sygefravær 70 procent af de samlede omkostninger ved sundhedsydelser, som også dækkede over læge, praktiserende fysioterapeut, ambulante besøg på hospitalet, indlæggelser og andet.
Kilde: Sørensen L, van Tulder M, Johannsen HV, et al. Pain. 2022 Nov 1;163(11):2162-2171.
Læs studiet her
- I et registerstudie med mere end 561,665 personer var sygemelding ved diagnosetidspunktet den stærkeste prædiktor for høje sundheds- og sygefraværsomkostninger hos mennesker i den erhvervsaktive alder med skulderlidelser.
Kilde: Sørensen L, van Dongen JM, van Tulder M, Oestergaard LG. Pain. 2023 Sep 1;164(9):2104-2111.