Journalføringen og målsætningsarbejdet er sat i system, og der bliver diskuteret videnskabelige artikler ved personalemøderne. ”Det er blevet helt naturligt for os at spørge: Hvad siger forskningen?”, fortæller Anine Thilqvist, der er ergoterapeut i Børnecenter København, hvor man har haft succes med at indføre en mere systematisk og evidensbaseret tilgang.
— Kan jeg det? Er jeg dygtig nok?
Anine Thilqvist blev helt i tvivl, da hun for seks år siden fik en leder, som havde visioner om at styrke den evidensbaserede tilgang.
— Jeg synes, det kan være svært at læse forskningsartikler. Vi gør det selvfølgelig på studiet, men når det ikke bliver holdt ved lige, glemmer man det i hverdagen. Jeg tænkte nok også, at der ikke var nogen, som havde forsket i de børn, jeg arbejder med, fordi de har så komplekse diagnoser, forklarer Anine Thilqvist, der er ansat som ergoterapeut i Børnecenter København, som er et specialiseret tilbud til børn og unge med svære funktionsnedsættelser.
Her yder hun bl.a. rådgivning og træner med børn på en specialskole.
Som nyansat havde Anine Thilqvist haft et par dages sidemandsoplæring, inden hun overtog stedets rutiner og blandede dem op med sin egen faglige erfaring.
Men når hun som klinisk underviser havde studerende, kunne hun godt se, at arbejdsprocesmodellerne ikke var tydelige nok. Aktivitetsanalysen skinnede vist heller ikke klart igennem.
— Det var sådan en slags tavs viden. Noget, der lå på rygraden, mindes hun.
Jordnær forskning
Men nu skulle terapeuternes praksis styrkes.
Et af de første tiltag handlede om at ensrette journalføringen med en fælles skabelon, der kunne understøtte den evidensbaserede praksis og ensrette arbejdet.
— Førhen lavede vi bare et notat, hvor vi skrev lidt om barnet, og hvad der var sket på dagen. Nu er der nogle faste, fælles nedslagspunkter i arbejdsprocessen, som vi skal have udfyldt, og vi er mere bundet op på mål og forskning, fortæller Anine Thilqvist, der hurtigt kunne se, at det nye system gav god mening.
Både for vikarer og nyansatte, der havde nemmere ved at overtage sager, men også for hende personligt.
— Der er en tilfredsstillelse i at vide, at man lever op til det, der bliver forventet af én.
Som en del af indsatsen blev der også ansat en fysioterapeut med en ph.d.-grad. Han skulle drive og understøtte implementeringen af en mere evidensbaseret praksis blandt terapeuterne ved bl.a. temadage og workshops, fortæller Anine Thilqvist, der har været glad for den nye funktion.
— Han har været god til at gøre det jordnært og enkelt for os, og han har hele tiden haft stor respekt for vores praksis, pointerer hun.
Tema:
Evidens i praksis
Læs de øvrige artikler i temaet herunder:
Anine Thilqvist
Ergoterapeut og koordinerende faglig vejleder, certificeret kliniker i børne- og ungerehabilitering, medlem af bestyrelsen for EFS Børn og unge, bidragsyder til den bogen ”Aktivitetsanalyse i ergoterapeutisk praksis”.
Børnecenter København
Nem artikelsøgning
Medarbejderne er bl.a. blevet introduceret for værktøjet Consensus.app, der er en AI-generet søgemaskine, som hjælper med at stille spørgsmål til forskningsartikler, uden at man skal være en haj til at søge i databaser, forklarer Anine Thilqvist.— Jeg er helt vild med den! Det kan være svært at formulere sig på den rigtige måde, når man søger forskningsartikler i databaser, men den serverer det hele for dig på en nem måde. Fx laver den en opsummering på dansk, så man ikke skal sidde og læse kringlet fagsprog på engelsk, og den giver hurtige svar, som passer lige ned i min praksis, siger AnineThilqvist, der bl.a. har brugt Consensus, da en af hendes elever, et barn med multiple funktionsnedsættelser, havde et mål om at ville cykle.
— Jeg tænkte, gad vide, om der ligger noget forskning på det, og så gav Consensus mig et australsk studie, der beskrev, hvordan man kan opbygge cykeltræning for netop den målgruppe, siger Anine Thilqvist, der oplever, at det styrker hendes faglige antagelser.
— Nogle gange bekræfter forskningen mig i at gøre det på den måde, som jeg selv havde tænkt, men det giver en anden ballast, når det rent faktisk er undersøgt.
Hun oplever det også som en styrke i sparringen med tværfaglige samarbejdspartnere.
— Man får mere respekt, hvis man kan redegøre for, at der ligger tung forskning bag det, man gør, eller modsat kan sige: Jeg er bevidst om, at der ikke er meget forskning bag, men jeg har klinisk erfaring for, at det virker, siger hun.
Generelt føler hun sig bedre rustet i konsultative møder.
— Jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg vejleder ud fra. Før var det bare min erfaring, men man står bare stærkere og ranker ryggen, når man kan sige ”jævnfør den nyeste forskning”.
Tæt på hverdagen
Et andet initiativ var nyhedsbrevet ”forskningsnyt”, hvor terapeuterne hver måned fik videnskabelige artikler i kort og let forståelig form. Et eksemplarisk tiltag i en travl hverdag, vurderer Anine, men i praksis fandt de færreste tid til at læse, og derfor blev initiativet stoppet igen.— Vi er nok så praksis- og løsningsorienterede, at hvis det ikke lige giver svaret på en problemstilling, vi står med her og nu, så har vi ikke overskud til at dykke ned i det, forklarer hun.
Til gengæld oplever terapeuterne det som yderst relevant, når de på de ugentlige personalemøder skiftes til at præsentere en case fra deres hverdag, som de har optaget på video, så kollegerne kan yde faglig sparring.
— Det er blevet naturligt for os at spørge: Hvad siger forskningen? Det er gledet ind og blevet en del af vores sprog og vores arbejdsproces, siger Anine Thilqvist og peger på, at ergoterapeuter måske i særlig høj grad har brug for den sikkerhed, som forskningen tilbyder.
— Vores fag kan føles lidt ”fluffy” og være svært at forstå for omverdenen. Som min mand engang sagde til mig: Er dit arbejde bare at spille kalaha? Altså jeg har jo altid godt kunne sige en masse om finmotorik, samspil og turtagning, men nu kan jeg også forklare, hvad forskningen viser.
Ikke mere tid ved computeren
Som en del af indsatsen er der også udviklet et flowchart, hvor man ud fra barnets kognitive niveau og kommunikative færdigheder vælger et målsætningsredskab. Målet er at inddrage barnets perspektiv i målsætningsprocessen.— Det er helt klart også afledt af, at vi har arbejdet med evidensbaseret praksis.
Men risikerer det skærpede fokus på systemer, tunge forskningsartikler og flowcharts ikke at suge livet ud af ergoterapiens kerne og det relationsarbejde, der kræver øjne og ører?
Anine virrer med hovedet.
— Jeg bruger ikke mere tid ved computeren. Faktisk har det frigivet mere tid og ro til at arbejde med børnene. Der er lige så meget tid som før til at kravle, plukke blade eller lege med børnene, for nu ved jeg, hvilke tre målsætningsredskaber jeg skal bruge, så jeg skal ikke bruge tid på at opfinde den dybe tallerken hver gang.
Erfaring tæller stadig
Den nye tilgang er gradvist blevet indfaset, og medarbejderne har været inddraget i processen. Blandt andet i frivillige arbejdsgrupper.— Jeg ville have haft paraderne oppe, hvis det havde været topstyret og buldret af sted med en masse tiltag på én gang, for så ville jeg få en følelse af, at jeg ikke var god nok. Men det er foregået med en stor respekt for os og vores hverdag, og det har været vigtigt, siger Anine Thilqvist.
Hun kender alt til de reaktioner, som ønsket om at arbejde mere evidensbaseret kan udløse. Både hos sig selv og andre, og hun tilskriver dem blandt andet uvidenhed og misforståelse af begrebet.
— Jeg møder mange, som tror, at det at arbejde med evidensbaseret praksis er lig med, at de skal gøre alt, hvad der står i en forskningsartikel. De glemmer, at det udover den bedste relevante forskning også handler om klientens præferencer, altså i vores tilfælde barnets, og deres egen kliniske erfaring.
I dag er gevinsterne ved den nye tilgang åbenlyse for Anine Thilqvist. Nyansatte har nemmere ved at starte i en organisation med fælles fokus og systematik, og personligt har hun fået en større faglig tilfredsstillelse.
— Hvis man står og kigger ind ad vinduet, når jeg har en træning, kan man godt tænke: Altså, hvad laver hun? Er hun en legetante, pædagog eller en slags fysioterapeut? Jeg ved jo godt, hvad jeg gør, men nu har jeg fået et bedre sprog for det, og jeg hviler også mere i, at jeg faktisk har undersøgt, hvilken forskning, der ligger bag.
Det fører evidensbaseret praksis til
- Ifølge Anine Thilqvist
- Faglig sikkerhed
- Styrket fagidentitet
- Tydeligere afgrænsning af kerneydelsen
- Større ro
- Øget tillid, fra fx forældre og samarbejdspartnere
- Mere målrettet og refleksiv praksis.
Nem søgning i videnskabelige artikler?
Prøv: Consensus.app
- Man laver ikke en kulturforandring fra den ene dag til den anden
Leder af Børneterapien i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning, André Greve, fortæller om arbejdet med at løfte den evidensbaserede praksis.
Hvorfor har I sat gang i en række tiltag for at få en mere evidensbaseret praksis?
— Vi har et stort ansvar for at levere ergo- og fysioterapi af høj kvalitet. For os betyder det, at indsatserne skal være virksomme, dokumenterede og meningsfulde for børn og familier. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne har kendskab til den nyeste forskning, og målet var at skabe en kultur, hvor det at arbejde evidensbaseret blev helt naturligt i praksis. Det kan lyde stort og uoverskueligt, og nogen kan måske tro, at de skal til at læse en masse svær udenlandsk litteratur eller ændre på alt, hvad de gør. Men vi talte fra starten om, at vores mål var at holde os ajour med, hvad der sker indenfor vores fag og få et fælles sprog og en fælles måde at dokumentere på. Vi bruger fx personalemøder til at drøfte ny viden, og vi arbejder med fælles faglige refleksioner over praksisnære cases — så det bliver relevant og brugbart i hverdagen.
Hvad er særligt vigtigt at være opmærksom på, hvis man vil implementere en mere evidensbaseret praksis?
— Det er vigtigt, at det er alles proces og ikke kun ledelsens. Terapeuterne skal være motiverede for forandringen, og man skal være opmærksom på tempoet, for der er jo en travl hverdag ved siden af, som skal fungere. Man skal starte i det små. Det handler om at skabe en tryg ramme, hvor der er plads til at afprøve nye tilgange uden at skulle gøre alting perfekt fra dag ét. Jeg ser udviklingen af evidensbaseret praksis som en kontinuerlig og dynamisk proces. Det vigtigste er, at vi fortsat er nysgerrige, deler viden og udvikler os sammen. Med små skridt og fælles engagement skaber vi langsomt en stærkere praksis.
Hvad har været den største udfordring?
— Vi er 55 terapeuter, der er spredt på matrikler ud over hele byen, og det er en stor gruppe, når man arbejder med udvikling. Man kunne arbejde på en anden måde med det, hvis vi fx kun var fire terapeuter, der sidder på det samme kontor hver dag. Det har krævet, at vi tænker i nye måder at skabe sammenhæng og fagligt fællesskab på.
Hvad er I lykkedes særligt godt med?
— Vi har fået skabt en kultur, hvor det er blevet helt naturligt for medarbejderne at vidensdele og fx gå med en kollega for at yde faglig sparring eller bruge tiden på at fordybe sig i noget litteratur, hvis de en dag fx får et afbud.
7 gode råd til at implementere en mere evidensbaseret praksis
– ifølge André Greve
- Afmystificér begrebet
- Tydeliggør formålet
- Inddrag medarbejderne
- Udpeg ansvarlige tovholdere, der kan understøtte indsatsen
- Sæt tempo og mål for udviklingsarbejdet realistisk i forhold til hverdagens øvrige opgaver
- Gør det let for medarbejderne at holde sig ajour
- Fokusér kontinuerligt. Gør fx evidensbaseret praksis til et fast punkt på personalemøder og i forbindelse med MUS-samtaler