Med Nordisk Housing Enabler kan ergoterapeuter vurdere tilgængelighed i boliger og nærmeste omgivelser.
I tilfælde hvor en person eksempelvis bliver udskrevet fra et hospital efter en apopleksi og skal tilbage og fungere bedst muligt i eget hjem, kan Nordisk Housing Enabler bruges i rehabilitering rettet mod den individuelle person.
Det er således relevant i større boligsager eller ved behov for systematisk undersøgelse af en boligs tilgængelighed.
Nordisk Housing Enabler kan også anvendes i en sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende indsats. Her kan redskabet bruges på gruppeniveau, fx hvis der skal etableres et nyt boligbyggeri til ældre borgere eller personer med bestemte funktionsnedsættelser, hvor ergoterapeuter og andre professionelle deltager i planlægningen af de nye boligers opførelse og således er med til at sikre et tilgængeligt boligdesign fra starten.
Til download
Du kan hente den danske, reviderede udgave af Housing Enabler her.