IPPA - Individually Prioritised Problems Analysis

Individually Prioritised Problems Analysis (IPPA) kan bruges til at udrede aktivitets- og deltagelsesproblemer og dokumentere effekten af hjælpemiddel- og rehabiliteringsindsatser.

Individually Prioritised Problems Analysis (IPPA) fokuserer på at fremme borgerens deltagelse i hverdagslivet samtidig med, at det kan evaluere effekten af et hjælpemiddel. Det er et tværfagligt redskab, som både kan anvendes på hjælpemiddelområdet og inden for rehabilitering generelt.

IPPA er baseret på borgerens egne præferencer og fremmer samarbejdet med borgeren, samtidig med at resultatet af indsatsen dokumenteres. 

IPPA er blevet til som en del af et EU-projekt, og den danske version af IPPA er oversat og afprøvet i et samarbejde mellem Fredericia Kommune og Socialstyrelsen med støtte fra Ergoterapeutforeningen.

IPPA i praksis

Ergoterapeuter kan bruge IPPA som grundlag for en struktureret samtale mellem ergoterapeuten og borgeren før og efter en indsats. Begge samtaler resulterer i en vurdering, og effekten defineres på baggrund af forskellen mellem de to vurderinger. 

I samtalen identificerer borgeren sine problemer med hverdagens aktiviteter og udvælger de syv vigtigste. Dernæst vurderer borgeren, hvor vigtig den enkelte aktivitet er, og hvor let/svært det er at udføre aktiviteten. Senere foretages et opfølgningsinterview om sværhedsgraden af aktivitetsudøvelsen.
Det tager 15-45 minutter at foretage det første interview, og opfølgningsinterviewet tager 15-30 minutter. Det kan også foretages som telefoninterview og tager så 5-10 minutter.

Til download

Manualen gennemgår selve redskabet og brugen af det. Du finder manualen her og bilag her

Brug for hjælp?

Skriv til ETF