Om Ergoterapifagligt Selskab for Sundhedsfremme og Forebyggelse
Her kan du læse mere om Ergoterapifagligt Selskab for Sundhedsfremme og Forebyggelse.
Formål
Bestyrelsen
Formand
Trine Elleby Møller
Furesø kommune
elleby@mollernet.dk
Økonomiansvarlig
Helle Sandø Petersen
Hillerød Kommune
hsanster@gmail.com
Medlem af bestyrelsen
Heidi Sørensen
Gladsaxe Kommune
heis@outlook.dk
Medlem af bestyrelsen
Christina Jessen-Winge
Ergoterapeutuddannelsen København
cwji@kp.dk
Medlem af bestyrelsen
Jeanette Reffstrup Christensen
Syddansk Universitet
jrchristensen@health.sdu.dk
Medlem af bestyrelsen
Kirsi-Mari Lehtonen
Center for Genoptræning - Østerbro Team 1, København
aw6k@kk.dk
Vedtægter
Vedtægter for EFS for Sundhedsfremme og Forebyggelse
§ 1 Netværkets navn
Fagligt Netværk i Ergoterapeutforeningen - EFS for Sundhedsfremme og Forebyggelse
Netværket er oprettet i henhold til Ergoterapeutforeningens (Etf) vedtægter § 4 og § 18.
§ 2 Afgrænsning
EFS for Sundhedsfremme og Forebyggelse er et fagligt netværk for ergoterapeuter, der er organiseret i ETF, og som har interesse i aktivitetsvidenskabens forståelse for aktiviteters betydning for sundhed.
§ 3 Formål
Netværkets formål er at gavne medlemmernes interesser ved:
- At indsamle og formidle viden og erfaringer på området
- At oprette idebank med temaer
- At skabe kollegialt netværk, der kan yde støtte til løsning af uddannelses- og arbejdsmæssige opgaver
- At opmuntre til og bistå ved undersøgelser af arbejdsområdet
- At støtte ergoterapeuter til at indgå i samarbejde omkring sundhedsfremme
- At bistå regionsbestyrelser, hovedbestyrelsen og afdeling Fag & Politik i Etf vedrørende spørgsmål inden for netværkets faglige område
§ 4 Generalforsamling
Stk. 1: Den årlige generalforsamling er netværkets højeste myndighed.
Stk. 2: Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen med mindst 3 ugers varsel og med angivelse af hvor generalforsamlingen afholdes samt dagsorden. Indkaldelsen annonceres på www.etf.dk og Facebook og/eller tilsendes medlemmerne af netværket.
Stk. 3: Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes til bestyrelsen senest 10 dage før generalforsamlingen afholdes.
Stk. 4: Der kan indkaldes til ekstraordinært besluttende generalforsamling, når 1/3 af medlemmerne eller 3 medlemmer af bestyrelsen forlanger det. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes senest 3 uger efter krav er fremsat og med mindst 2 ugers varsel. Indkaldelse følger i øvrigt § 4, stk. 2.
Stk. 5: Stemmeret ved generalforsamlingen opnås ved personligt fremmøde og når årets kontingent er betalt.
Stk. 6: Dagsorden til generalforsamlingen skal mindst indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent og referent
- Bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af revideret regnskab for det forrige hele kalenderår
- Indkomne forslag
- Fastlæggelse af arbejdsprogram for det kommende år
- Fastsættelse af kontingent for det kommende hele kalenderår
- Budget for det kommende hele kalenderår
- Valg af bestyrelse
- Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
- Valg af økonomisk kontrollant og -suppleant
- Eventuelt
Stk. 7: Alle valg afgøres ved simpelt flertal blandt de fremmødte.
Stk. 8: Referatet udsendes til alle medlemmer eller lægges på www.etf.dk.
§ 5 Bestyrelsen
Stk. 1: Bestyrelsen består af 3-5 medlemmer og 2 suppleanter.
Stk. 2: Bestyrelsen vælges for 2 år ad gangen. Suppleanter vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted.
Stk. 3: Hvert lige år er 1-2 bestyrelsesmedlemmer på valg. Hvert ulige år er 2-3 bestyrelsesmedlemmer på valg.
Stk. 4: Bestyrelsen har det daglige ansvar mellem de årlige generalforsamlinger.
Stk. 5: Konstitution: Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og økonomiansvarlig samt med fx sekretær og webansvarlig.
§ 6 Økonomi
Stk. 1: Kontingent fastsættes for 1 år ad gangen.
Stk. 2: Bestyrelsen vælger af sin midte en økonomiansvarlig, der bemyndiges til at tegne netværket.
Stk.3: Netværket kan have indtægter fra eget kontingent, arrangementer og tilskud fra Etf centralt.
Stk.4: Netværket skal følge de af Etf fastsatte regler for regnskabsaflæggelse og revision.
§ 7
Ændring af vedtægterne kan kun ske på en generalforsamling og såfremt 2/3 flertal af de stemmeberettigede deltagere på generalforsamlingen stemmer for.
§ 8 Opløsning
Stk. 1: Netværket kan kun opløses, såfremt 2/3 flertal af de på generalforsamlingen fremmødte stemmer for det eller ved urafstemning blandt alle medlemmer.
Stk. 2: Ved opløsning af netværket overgår evt. overskydende midler til Etf.
Ovenstående vedtægter er vedtaget på stiftende møde den 12.3.2010.
Revideret på generalforsamling den 8.3.2012, 12.6.2014 og 28.5.2015.