Ordbog til overenskomstforhandlingerne OK26 | ETF

Kommunernes Landsforening, som på vegne af alle kommuner forhandler den kommunale overenskomst.

Regionernes Lønnings- og taksationsnævn, som på vegne af alle regioner forhandler den regionale overenskomst.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Statens forhandlingsorgan, som varetager forhandlinger af de statslige overenskomster.

Akademikerne (AC) er både hovedorganisation og forhandlingspart. Ergoterapeutforeningen tilsluttede sig AC pr. 1. januar 2020, og forhandler sammen med de øvrige AC-organisationer nye overenskomster på alle de tre offentlige overenskomstområder – stat, region og kommune.

AC forhandler også alle de overordnede vilkår – fx generelle lønstigninger, og de aftaler, der gælder for alle ansatte i kommunerne og regionerne, såsom fravær af familiemæssige årsager, ferieaftale mv.

Centralorganisationernes fællesudvalg. CFU forhandler på vegne af alle offentligt ansatte i staten de overordnede vilkår – fx generelle lønstigninger, og de aftaler, der gælder for alle ansatte i staten, såsom fravær af familiemæssige årsager, ferieaftale mv.

A- og B-siden er det samme som aftaleparterne, det vil sige arbejdsgiver- og lønmodtagersiden. Man kunne lige så godt kalde det L- og H-siden, for A og B refererer ikke til, at nogle er gode og andre mindre gode som, når man i andre sammenhænge taler om A- og B-hold. A-siden er arbejdsgiverne og B-siden er lønmodtagerne.

Aftaleparterne i de offentlige overenskomster er lønmodtagerne og arbejdsgiverne. Ergoterapeuterne er som lønmodtagere repræsenteret af Akademikerne (AC), som er Ergoterapeut-foreningens (ETF) forhandlingsorgani-sation. ETF og de andre organisationer, der er medlemmer af AC, bliver også selv inddraget i forhandlingerne, og derfor sidder ETF-formand Tina Nør Langager og forhandlingschef Sine Dreyer Skjoldan med ved det store forhandlingsbord. Men det er AC, der skriver skriver under på de generelle aftaler, der bliver indgået, mens ETF selv skriver under på sine egne overenskomster.

På arbejdsgiversiden er der repræsentanter for både det statslige, det regionale og det kommunale område. Staten repræsenteres af Medarbejder og Kompetencestyrelsen, som hører under Finansministeriet. Regionerne repræsenteres af Det Regionale Lønnings- og Takstnævn (RLTN), og kommunernes repræsentant er Kommunernes Landsforening (KL).

Blokade er et kollektivt lønmodtager-våben, hvor man siger, at alle dem, der er medlemmer hos os, må ikke tage arbejde i den her virksomhed, eller hvor ansatte nægter at påtage sig tilbudt arbejde.

Forhandlingsaftale er en aftale, der indgås, når flere organisationer går sammen om at føre fælles overenskomstforhandlinger.

Hvis alle forsøg på at nå en aftale ved forhandlingsbordet er udtømt, flytter forhandlingerne ind i forligsinstitutionen. Her skal forligsmanden mægle og forsøge at få parterne til at nå et resultat. Parterne har ifølge forligsmandsloven pligt til at møde op. Lykkes det heller ikke i denne fase at nå til enighed om en ny overenskomst, så er der konflikt. Men selv under en konflikt foregår der forhandlinger i forligsinstitutionen i forsøg på at løse konflikten.

Generelle krav er krav, der er fælles for flere organisationer, fx generelle lønstigninger, ferie- og barselsregler.

Hovedaftalen er den aftale, alle overenskomster udspringer af, og nogle kalder den for arbejdsmarkedets grundlov. Aftalen beskriver de overordnede regler for samarbejdet på det danske arbejdsmarked, bl.a. systemet med de kollektive overenskomster. AC har ansvaret for den hovedaftale, som ETF-medlemmernes overenskomster hører under.

Konflikt opstår, når parterne under overenskomstforhandlingerne - heller ikke med hjælp fra forligsinstitutionen - kan nå til enighed. Der kan også blive konflikt, hvis medlemmerne af fagforbundene ved en urafstemning siger nej til forhandlingsresultatet. Lønmodtagernes konfliktvåben er strejke, og arbejdsgivernes er lockout.

Penge, som de lønmodtagere, der er medlemmer af en fagforening, modtager under en konflikt.

Aftaleparterne sender en liste over det, som de hver især ønsker ændret i den gældende aftale, til hinanden. ETF har indsamlet krav fra alle sine medlemmer og sendt dem videre til AC, som så tager kravene fra alle sine organisationer med til forhandlingsbordet.

Køreplansaftalen er den aftale for OK-forløbet, som parterne, det vil sige arbejdsgivere og lønmodtagere, bliver enige om som køreplan for overenskomstforløbet. I aftalen står, hvornår de forskellige dele af forhandlingen skal være på plads, og den beskriver også fx, hvad parterne skal gøre, hvis de ikke er blevet enige til den aftalte tid.

Lockout er arbejdsgivernes våben under en konflikt. Ved en lockout lukker arbejdsgiveren arbejdspladsen for medarbejderne, så de ikke kan komme på arbejde og dermed heller ikke får løn.

I overenskomsten er aftalt, hvad man skal have i løn for det arbejde, man er ansat til. Men den løn står ikke stille, for samfundet udvikler sig, og arbejdsopgaven udvikler sig og samtidig er der også inflation, som betyder, at forbrugerpriserne udvikler sig. For at ens løn ikke bliver udhulet, så skal der ske en lønudvikling.

Specielle krav gælder kun én organisations medlemmer. Her ser man fx på, hvad der er vigtigt for lige præcis ergoterapeuterne med de arbejdsopgaver, de har. Det er også vigtigt for ergoterapeuter at have gode barselsregler, men de specielle krav handler om det, der kun er vigtigt, når man arbejder som ergoterapeut. ETF’s specielle krav gælder bl.a. tillæg for at være klinisk underviser og særlige varslinger for ændring af vagter.

Strejke er når lønmodtagerne nedlægger arbejdet – det er deres våben ved konflikt. En strejke skal varsles og er kun lovlig i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Uden for overenskomstforhandlinger er der fredspligt, og en strejke i den periode er overenskomststridig. Under strejke får lønmodtagere ikke løn.

Den økonomi, der ligger som grundlag for de nye overenskomster vil som regel indeholde nogle midler (organisationspuljer) til organisationernes specielle forhandlinger. Ved de specielle forhandlinger aftales der forbedringer for grupper af ergoterapeuter.

Varigheden af den nye overenskomst er typisk 3 år, men der har været afvigelser herfra. Det var der fx ved OK24, OK13 og OK11, hvor de nye overenskomster havde en længde på 2 år.

Rammen er den samlede økonomiske opgørelse af værdien af den nye overenskomst. Den estimeres ved overenskomstens indgåelse, men vil først endeligt kunne gøres op hen mod overenskomstperiodens afslutning. I rammen indgår fx værdien af alle forbedringer, fx værdien af generelle lønstigninger, pensionsforbedringer, forbedringer vedr. barsels- og andre fraværsforhold.

Reguleringsordningen er en mekanisme, der skal sikre at lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked tilnærmelsesvist følger udviklingen på det private arbejdsmarked. Det betyder, at der er en parallelitet i lønudviklingen, og at hverken den private eller offentlige lønudvikling stikker af fra den anden.

Reguleringsordningen påvirker størrelsen af de generelle lønstigninger. Hvis udmøntningen er positiv, forhøjes de generelle lønstigninger, hvis den er negativ, modregnes reguleringsordningen i de generelle lønstigninger.

En reallønsforbedring betyder, at lønudviklingen forbedrer ergoterapeuters købekraft. Købekraften afhænger af, hvor mange penge man har til rådighed og hvad det man køber koster. Der er tale om en reallønsudvikling, hvis der er tilstrækkelige lønstigninger til, at man kan købe mere, selvom priserne er steget.

Med en reallønssikring modsvarer de aftalte lønstigninger de forventede prisstigninger i overenskomstperioden. Med andre ord har man samme købekraft.

Når der foreligger et overenskomstforlig, sendes det til urafstemning blandt medlemmerne. Medlemmerne får dermed mulighed for at godkende eller forkaste forliget. Urafstemningen er således den endelige godkendelse af et overenskomstforlig.