Job på særlige vilkår

Har du af den ene eller anden grund ikke mulighed for at bestride et fuldtids- eller deltidsjob, er der heldigvis mange andre måder, du kan være ansat på. Læs mere om job på særlige vilkår her på siden.

Der kan være flere årsager til, at en fuldtids- eller deltidsstilling ikke er tilgængelig eller mulig for dig.  Måske har du begrænset arbejdsevne, en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, måske har du manglende sprogkundskaber eller også er du dimittend eller senior og har svært ved at komme ind på jobmarkedet. 

Uanset hvad din situation er, er der forhåbentlig hjælp at hente i nogle af de mange etablerede aktiveringsordninger og i ETF. 

På undersiderne her kan du læse om: 

• Fleksjob
• Seniorjob
• Job med løntilskud 
• Virksomhedspraktik
• § 56-aftale
• Jobrotation
• Personlig assistance-ordning
• Isbryderordningen

Fleksjob

Fleksjob kan blive oprettet på både offentlige og private arbejdspladser til personer, der har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Med varige og væsentlige begrænsninger menes, at din arbejdsevne skal være nedsat til omkring 50 procent eller mindre. 
Begrænsningerne skal betyde, at du ikke har mulighed for at opnå eller fastholde beskæftigelse på almindelige vilkår, og at alle relevante tilbud er afprøvet fx virksomhedspraktik inden for et andet fagområde, vejledning, opkvalificering eller omskoling. 

For at få fleksjob skal du desuden:

• Være under folkepensionsalderen
• Ikke modtage førtidspension
• Din arbejdsevne skal være væsentligt og varigt nedsat i ethvert erhverv
• Alle muligheder for almindelig ansættelse skal være undersøgt

I 2013 blev reglerne for fleksjob lavet om, således at fleksjob som udgangspunkt blev gjort midlertidigt. 
Er du under 40 år, bevilges det første fleksjob for en fem-årig periode, og når de fem år er gået, skal der så tages stilling til, om du fortsat opfylder betingelserne. 

Er du over 40 år, er det første fleksjob også bevilliget til en fem-årig periode, men herefter kan bevillingen gøres permanent, hvis du fortsat opfylder betingelserne.

Hvordan bliver et fleksjob oprettet? 

Kan jeg blive på min hidtidige arbejdsplads, hvis jeg får tilkendt fleksjob?

Via et såkaldt fastholdelsesfleksjob, kan du muligvis blive på din hidtidige arbejdsplads, hvis du er i arbejde og får tilkendt fleksjob. 
Det er din bopælskommune, som afgør, om du skal bevilliges et fastholdelsesfleksjob, men som udgangspunkt skal følgende være opfyldt: 

• Er din arbejdsplads dækket af en overenskomst, skal du have været ansat under overenskomstens sociale kapitel i mindst 12 måneder. Mange overenskomster har sociale kapitler, som bl.a. forholder sig til at fastholde medarbejdere med nedsat erhvervsevne.  
• Er din arbejdsplads ikke dækket af en overenskomst, skal du have været ansat på særlige vilkår i mindst 12 måneder. Særlige vilkår indikerer, at arbejdspladsen har taget særlige hensyn til dig på grund af din nedsatte arbejdsevne.

Både aftaler om ansættelse efter sociale kapitler og særlige vilkår skal være skriftlige og indeholde beskrivelser af, hvilke funktioner du har svært ved eller ikke kan udføre. Skånebehov skal også fremgå af aftalen. 

Har du haft perioder med praktik eller job med løntilskud på arbejdspladsen, tæller de ikke med i opgørelsen af de 12 måneder. 

Din arbejdsgiver skal altså helt konkret kunne redegøre for, at vedkommende reelt har forsøgt at fastholde dig på almindelige vilkår fx en omplacering til andet arbejde, omlægning af arbejdsopgaver eller nedsat tid. 

Bliver du ramt af pludselig, alvorlig sygdom, eller har du været udsat for en arbejdsskade kan 12 måneders kravet fraviges.

Løn- og ansættelsesvilkår for fleksjobbere

Du er omfattet af de samme overenskomster og aftaler som dine almindeligt ansatte kollegaer, når du bliver ansat i et fleksjob, det vil sige også eventuelle lokale aftaler, indbetaling af pension med mere. 

Du bliver aflønnet af din arbejdsgiver for din reelle arbejdsindsats, og din bopælskommune yder et fleksløntilskud, som udbetales direkte til dig. Det betyder, at hvis du ansættes i et fleksjob 20 timer om ugen, men kun kan arbejde med en intensitet svarende til halvdelen, så får du fuld løn for 10 timer. Fleksløntilskuddet kan maksimalt udgøre 98 procent af den højeste dagpengesats, og afhænger af størrelsen på din løn. Hvis du kender din timeløn og antal løntimer per uge, kan du få en vejledende beregning af din indtægt i et fleksjob her.

Sygdom, barsel og ferie som fleksjobber

Ved graviditet eller adoption gælder de samme regler for barselsorlov for fleksjobbere som ved almindelig ansættelse. 
Hvis du bliver syg i et ansættelsesforhold, har du ret til både løn og fleksløntilskud. Din arbejdsgiver har ret til refusion for dine sygedagpenge fra første fraværsdag.

Du optjener ret til ferie med løn efter de regler, der gælder i din overenskomst. Står du i en situation, hvor du ikke har optjent ret til ferie med løn, kan du være berettiget til ledighedsydelse. Får du løn eller feriegodtgørelse under ferien, er du også berettiget til fleksløntilskud. Det tilskud bevarer du, hvis du opholder dig i udlandet under din ferie.

Seniorjob

Har du højst fem år til efterlønsalderen, og opbruger du din ret til dagpenge fx fordi du har været ledig i to år, kan du have ret til et seniorjob i din bopælskommune. 
Betingelserne for at få et seniorjob er: 

• Du skal være medlem af en a-kasse
• Du skal være ledig
• Du skal være med i efterlønsordningen
• Dagpengeperioden må og skal tidligst udløbe fem år før efterlønsalderen
• Du skal kunne opfylde anciennitetskravet for efterløn, når du når efterlønsalderen.

ETF råder dig til at kontakte din a-kasse for yderligere regler og frister gældende for at søge et seniorjob. Du kan fx læse mere om seniorjob på DSAs hjemmeside her. 

Job med løntilskud

Virksomhedspraktik 

Er du ledig eller modtager sygedagpenge, er virksomhedspraktik en mulighed for at komme ind på en arbejdsplads og prøve sig selv af inden for et nyt fagområde eller opnå nye kompetencer. Du bliver ikke ansat af arbejdsstedet, og derfor får du ikke løn, men fortsætter med at modtage den ydelse, du har inden praktikken.   

Dem, der kan komme i virksomhedspraktik er: 

• Dagpengemodtagere
• Kontanthjælpsmodtagere
• Sygedagpengemodtagere
• Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse
• Revalidender
• Ledige fleksjobbere
• Integrationsydelsesmodtagere
• Modtagere af uddannelseshjælp

Er du ledig, kan du være i virksomhedspraktik i op til fire uger, er du ledig dimittend, kan du være i virksomhedspraktik i op til otte uger, og er du sygedagpengemodtager, kan du være i virksomhedspraktik i 13 uger med mulighed for forlængelse op til 26 uger. 

Sådan kommer du i virksomhedspraktik

Det er altid jobcenteret, der visiterer dig til virksomhedspraktik, men virksomhedspraktik kan blive etableret på tre forskellige måder:

1. Dit jobcenter kontakter en arbejdsplads for at høre om muligheden for at etablere virksomhedspraktik. Arbejdspladsen snakker med jobcenteret om mulige arbejdsopgaver og dine faglige og personlige kompetencer.
 
2. Arbejdspladsen tager initiativ til at etablere virksomhedspraktik ved at kontakte jobcenteret. Praktikken bliver tilbudt til en person fra målgruppen, der kan løse arbejdsopgaverne. Passer du på den profil, arbejdspladsen søger, kan det blive dig.
 
3. Du kontakter selv arbejdspladsen for at komme i virksomhedspraktik.

ETF anbefaler, at du kontakter din a-kasse, hvis du gerne vil i virksomhedspraktik.  

§ 56-aftale

Hvis du lider af en langvarig eller kronisk sygdom, og af den grund er i risiko for forøget fravær fra dit arbejde, så har du mulighed for at få en aftale, der nedsætter din arbejdsgivers udgifter i forbindelse med dit sygefravær. Det er jævnfør § 56, som henviser til Lov om sygedagpenge § 56. 

Aftalen betyder, at din arbejdsgiver kan få sygedagpengerefusion fra din første fraværsdag. 
Du har også mulighed for at få en aftale, hvis du skal indlægges, gå til ambulant behandling eller modtage nødvendig genoptræning. 
Det kan gøre det lettere for dig at melde dig syg og have de fraværsdage, der er nødvendige, samtidig med din arbejdsgiver får færre udgifter end ellers, når du er væk.

§ 56 gælder for: 

• Alle lønmodtagere, uanset om du er offentligt eller privat ansat.
• Du har en langvarig eller kronisk lidelse.
• Du årligt er sygemeldt mindst ti dage grundet lidelsen (en formodning er tilstrækkelig) 

Det er jobcenteret i din bopælskommune, der skal godkende en §56-aftale. Aftalen indgås mellem dig og din arbejdsgiver på en blanket, som du finder på borger.dk. Når blanketten er udfyldt, skal din læge dokumentere den lægelige del, før kommunen endeligt kan godkende aftalen.

En §56-aftale godkendes for en periode på op til to år. Aftalen er knyttet til et bestemt arbejdsforhold og til en bestemt sygdom.

Vær opmærksom på, at selvom du opfylder lovens betingelser for at få en §56-aftale, kan du risikere, at din arbejdsgiver ikke er interesseret i at indgå i aftalen. I givet fald betyder det, at den ikke kan etableres. 

Jobrotation

Har du været ledig i seks måneder, kan du komme ind på arbejdsmarkedet ved at vikariere for ansatte, der deltager i efteruddannelse. 

Du skal være modtager af enten dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp for at kunne komme i jobrotation, og det er dit jobcenter, der i samarbejde med arbejdspladsen afgør, om du kan komme i jobrotation. 
Jobcenteret skal også godkende betingelserne for arbejdsstedets uddannelsesforløb og ansættelse af vikarer.  

Du kan højst være ansat i 6 måneder som jobrotationsvikar, og du skal ansættes mindst 10 timer ugentligt på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår.
Du skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunktion, som den eller de medarbejdere, der er på efteruddannelse, normalt varetager.

Du kan ikke blive ansat som jobrotationsvikar på den arbejdsplads, hvor du senest har haft ordinær beskæftigelse. Du kan derimod godt ansættes på en arbejdsplads, hvor du har været i støttet beskæftigelse. 

Læs mere om jobrotation her. 

Personlig assistance-ordning

Har du en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, er det muligt at få en personlig assistent, som kan yde støtte i forbindelse med de arbejdsfunktioner, du ikke selv kan udføre på grund af din funktionsnedsættelse. Hjælpen kan fx være: Hjælp til fysisk krævende arbejdsopgaver, sekretærfunktioner, kørsel til og fra borger, hjælp til at strukturere arbejdsdagen.
Hjælp, som gør, at du fortsat er i stand til at udføre de fagligt indholdsmæssige jobfunktioner, således at dine løn- og ansættelsesvilkår forbliver uændrede.

En personlig assistent kan bevilges i op til 20 timer om ugen, hvis du arbejder på fuld tid og kan ydes til ledige (der har behov for nødvendig efteruddannelse inden et konkret ansættelsesforhold påbegyndes), lønmodtagere, beskæftigede i seniorjob og selvstændigt erhvervsdrivende. Det er din bopælskommune, som afgør, om du kan få bevilliget en personlig assistent, da det er bopælskommunen, som giver din arbejdsplads tilskud til den personlige assistent. 
Får du bevilliget en personlig assistent, er det uden tidsbegrænsning, men bevillingen følger dit ansættelsesforhold. 

Den personlige assistent kan enten være en kollega, som allerede er ansat eller en person, som bliver ansat på din arbejdsplads som en ny medarbejder. 

Du kan læse mere om ordningen her.  

Isbryderordningen

Er du nyuddannet og har en funktionsnedsættelse, kan du gennem isbryderordningen på et særligt løntilskud. Ordningen er med til at sikre, at du som nyuddannet med en funktionsnedsættelse får erhvervserfaring indenfor det område, som din uddannelse har kvalificeret dig til.

Betingelserne er, at: 

• Du skal have gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed
• Din uddannelse giver ret til optagelse i en a-kasse (der er ikke krav om medlemskab af en a-kasse)
• Du mangler erhvervserfaring som ergoterapeut
• Din ansættelse påbegyndes inden 2 år efter din uddannelse er afsluttet

Bliver du ansat efter isbryderordningen, arbejder du til overenskomstmæssig løn både ved private og offentlige ansættelser. Din arbejdsgiver får et tilskud til din løn efter forhandling med jobcenteret, hvorfor det er jobcenteret i din bopælskommune, du skal henvende dig til, hvis du ønsker at benytte isbryderordningen.

Isbryderordningen kan vare i op til et år, og hvis du er medlem af en a-kasse, skal du være opmærksom på, at du som ansat efter isbryderordningen forbruger af din dagpengeperiode så længe, du er ansat efter ordningen.

Du kan læse mere om ordningen her.