Pioneren

Hvorfor er her ikke nogen ergoterapeuter? Mia Dahl Jensen undrede sig, da hun blev ansat i Væksthuset i København — en privat aktør, der hjælper ledige i udsatte positioner videre i job og uddannelse. I dag er de 26 ergoterapeuter fordelt over hele landet.

Ét spørgsmål tændte med Mia Dahl Jensens egne ord ”en ild” i hende under ansættelsessamtalen for seks år siden. 

Hun var blevet indkaldt til jobbet som konsulent i Væksthusets afdeling i København efter at have sendt en uopfordret ansøgning, og nu ville folkene bag virksomheden høre mere om hende. 

— En af dem, der sad med til samtalen, sagde, at han mente, at ergoterapeuter var sådan nogle, der observerede borgere og beskrev alt det, som borgeren ikke kunne, og han spurgte, hvordan det skulle kunne hjælpe mennesker i arbejde?

Mias stemme bliver helt oprørt, når hun husker tilbage.

— For er der noget, ergoterapeuter IKKE gør, så er det jo at kigge på alt det, som mennesker ikke kan, fortsætter hun og fortæller, hvordan spørgsmålet udløste en række forklaringer på, hvordan aktivitetsvidenskab kan gøre en kæmpe forskel på beskæftigelsesområdet, og hvordan redskaberne i den ergoterapeutiske værktøjskasse kan hjælpe mennesker i arbejde. 
 
Mia blev ansat på stedet, og hun blev dermed den første ergoterapeut i Væksthuset København.

— Min første tanke var: ”Hvorfor er her ikke nogen ergoterapeuter ansat?” For jeg kunne se, at der var behov for os alle steder, for alt, hvad vi laver, er i bund og grund ergoterapi. 

Insisterende og irriterende

Siden har Mia kæmpet for at udbrede faget, fordi hun kan se, at ergoterapiens klientcentrerede, helhedsorienterede og ikke mindst aktivitetscentrerede fokus passer perfekt til beskæftigelsesindsatsen.

— Det blev ret hurtigt min mission at vise, hvad vi kan som faggruppe i forhold til at udvikle mennesker mod arbejdsmarkedet, siger Mia Dahl, der har udarbejdet undervisningsmaterialer, skrevet artikler og holdt oplæg for sine kolleger om aktivitetsvidenskab og ergoterapeutiske redskaber.

— Jeg har heldigvis haft en ledelse, der syntes, at det var spændende, faglig relevant og brugbart, og de ville gerne have, at jeg udbredte min viden. Nogle gange har jeg nok også været lidt irriterende i min insisteren på at italesætte de ergoterapeutiske elementer, når vi var sammen i tværfaglige sammenhænge, så nu ved folk, at jeg er ”hende ergoterapeuten”, fortæller hun med et grin. 

Blåstemplet ergoterapi

I dag er Mia Dahl Jensen afdelingschef i væksthuset, og hun er ikke længere den eneste ergoterapeut i de Københavnske afdelinger. Her er de nu 17, og derudover er ni ansat i Væksthusets afdelinger i resten af andet.

— Nu er det blevet et kvalitetsstempel, for folk kan se, at det vi gør, virker, forklarer Mia Dahl.

Hun nævner aktivitetsanalysen som et eksempel på et værdifuldt redskab, når en borger skal hjælpes i gang.

— Det giver en mulighed for at analysere justerings- og gradueringsmuligheder, og de analyser kan man bruge, når man skal tilrettelægge opgaverne ude på arbejdspladserne, så de bliver meningsfulde — både for den enkelte og for virksomheden, forklarer hun.

Også ergoterapeuters viden om energiforvaltning og sanseintegration kan have afgørende betydning i processen med at hjælpe borgerne på plads på arbejdspladsen, fortæller hun:

— Særligt når man arbejder med borgere med psykiatriske diagnoser, som fx ADHD eller autisme, giver sanseprofiler god mening i forhold til at finde sansestimulerende hjælpemidler eller strategier. Vi kan også klæde arbejdsgiverne på til at forstå behovene, for måske handler det bare om at finde et hjørne, hvor den nye medarbejder er skærmet fra støj.

Små greb med stor effekt

Min første tanke var: ”Hvorfor er her ikke nogen ergoterapeuter ansat?” For jeg kunne se, at der var behov for os alle steder, for alt, hvad vi laver, er i bund og grund ergoterapi. 

Fokus på muligheder

Når Mia Dahl Jensen ansætter ergoterapeuter, der kommer fra stillinger på fx hospitaler, fortæller de ofte, at de i deres nye job i højere grad får mulighed for at udfolde deres faglighed og kreativitet. 

— Udover at det er meningsfuldt at hjælpe borgere til at kunne udføre en af de aktiviteter, som de fleste mener, er allermest vigtige for deres identitet og livskvalitet, så får man som ergoterapeut mulighed for at bruge sine kernekompetencer ude i den virkelighed, hvor borgerne skal fungere, nemlig på arbejdspladserne, siger Mia Dahl, der kan se, at netop ergoterapeuterne er ”vildt hurtige” til at få borgere i praktik, som hun siger. 

— Jeg tror, det skyldes deres ressourcefokus. Hvor andre faggrupper kan have en tendens til at fokusere på borgerens problemer med fx at koncentrere sig eller smerterne i lænden, har ergoterapeuterne blik for det, som den enkelte kan trods sine udfordringer, fortæller hun.

En del af behandlingen