Efter at der for nylig blev rejst kritik af kommunernes bevilling af servicehunde i et tv-program, kontaktede to ergoterapeuter socialministeren for at gøre opmærksom på behovet for tydelige lovkrav på området. En juridisk ekspert forstår deres rådvildhed.
Grædende borgere og bange hunde.
Billederne var hjerteskærende, da DR’s udsendelse ”Kontant” undersøgte servicehundeområdet i udsendelsen ”Når servicehunden svigter”, der blev sendt i slutningen af februar.
Programmet viste, hvordan en række mennesker med psykiske udfordringer havde fået bevilget hunde, som ikke magtede opgaven med at støtte og hjælpe, men tværtimod gjorde borgerens udfordringer endnu større, og journalisterne afslørede også, hvordan flere af leverandørerne havde tvivlsom bogføring.
Undervejs i programmet medvirkede den ansvarlige minister, socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S), og hun udtalte:
- Kommunerne har de værktøjer, der skulle sikre, at man får den rigtige kvalitet.
Den udmelding fik Ida Beck Jonasson, der er ergoterapeut og faglig koordinator i Slagelse Kommune, til at henvende sig til ministeren for at gøre opmærksom på kommunernes problemer, når det gælder servicehunde.
- Jeg var selvfølgelig dybt rystet over at se, hvordan mennesker og hunde blev behandlet, men jeg blev også arrig, fordi jeg synes, at ministeren smed samtlige kommuner under bussen. Det er unfair at sige, at kommunerne bare skal stille nogle ordentlige krav til forhandlerne, for det er så komplekst et område med så store konsekvenser for både borgere og levende dyr, at det umuligt skal være op til den enkelte kommune at stå alene med, siger Ida Beck Jonasson.
For én ting er at bevilge en kørestol til et menneske med en fysisk funktionsnedsættelse. Noget ganske andet er at vurdere, hvorvidt et levende væsen kan hjælpe en borger med store psykiske udfordringer.
- Hos os har vi været heldige, at der har været en dygtig medarbejder, som har et stort hjerte for hunde, og som har gjort et kæmpe stykke arbejde med at udarbejde kravspecifikationer og kvalitetsstandarder, men det er jo langt fra tilfældet alle steder, pointerer Ida Beck Jonasson.
Mangler lovkrav
Tv-udsendelsen fik også faglig leder i Hvidovre Kommune, ergoterapeut Eva Johansen til at skrive til ministeren.
Hun har flere gange tidligere henvendt sig til både Ankestyrelsen og de ansvarlige ministerier for at efterspørge klare retningslinjer på området, efter Ankestyrelsen i 2018 i en principafgørelse slog fast, at servicehunde er omfattet af servicelovens § 112 om hjælpemidler.
Udsendelsen bekræftede Eva Johansens oplevelse af, hvor galt det kan gå, hvis hund og borger ikke udgør det rette match, eller hunden fx spejler borgerens angst.
- Det er et svært felt, og det store problem er, at vi ikke har nogen regler og retningslinjer at holde os til, når vi skal finde ud af, om en leverandør er kvalificeret, om en servicehund er egnet, og om den træning, hunden har fået, reelt har ændret dens funktion fra almindelig hund til en servicehund, som er egnet til målgruppen, siger Eva Johansen.
Hun fortæller, hvordan medarbejderne bruger deres ergo- og fysioterapeutiske faglighed til at afdække borgernes funktionsevne, ressourcer og begrænsninger samt deres ønsker og behov i forhold til de daglige aktiviteter.
- Men i forhold til træning af hunden, risikerer vi at behandle sagerne ud fra fornemmelser og de begrænsede erfaringer, vi har på området, påpeger Eva Johansen, der igennem flere år har udvekslet erfaringer med ledere og sagsbehandlere fra andre kommuner, der også kæmper med at formulere kriterier på området.
I Hvidovre har man gjort et stort arbejde for at kunne formulere en kravspecifikation for servicehunde, og man har bl.a. hentet inspirationen fra Tyskland og England, der har retningslinjer på området, ligesom man har henvendt sig til Udvalget for tjenestehunde under Dansk Standard, der er i gang med at udvikle et ensartet grundlag for træning.
- Vi gør det, så godt vi kan, men det er tilfældigt, hvad den enkelte kommune har af faglighed og netværk på området, påpeger Eva Johansen.
Men der bliver jeg frustreret, for selvfølgelig vil vi gerne stille krav. Det gør vi allerede, men vi vil gerne vide, hvilke der er de rigtige.
Personstøtte kan fjernes
I december – mens udsendelsen var undervejs – modtog kommunerne et brev fra ministeriet, der mindede dem om at stille krav til leverandører af servicehunde.
- Men der bliver jeg frustreret, for selvfølgelig vil vi gerne stille krav. Det gør vi allerede, men vi vil gerne vide, hvilke der er de rigtige, siger Eva Johansen.
- Vi vil også gerne stille krav til borgerne, men jeg har oplevet, at når vi gør det, så sætter Ankestyrelsen spørgsmålstegn ved dem og kalder dem urimelige. Der mangler simpelthen et klart svar – også på tværs af ministerier og styrelser – om, hvad der er de rigtige krav at stille, siger hun.
I Hvidovre Kommune giver man afslag på langt de fleste ansøgninger med henvisning til borgerens funktionsniveau, fortæller Eva Johansen.
- Vi vil rigtig gerne bevilge de her hunde, når det giver mening, og vi er sikre på, at det har den effekt for borgeren, som det skal have – og i hvert fald ikke har en negativ effekt. For det er et stort ansvar at passe og træne en hund. Det ved enhver, der har haft en, siger Eva Johansen og fortæller, hvordan det i sidste ende kan få store konsekvenser for borgerne.
- Når vi bevilger en servicehund, så forventer vi, at borger bliver selvhjulpen. Men får man en servicehund, som fx ikke fungerer, fordi det er et ikke-regulereret område, så kan resultatet være, at man bliver frataget hjælp, som man reelt stadig har brug for. Det vil sige, at hvis en borger fx har haft §82 B eller § 85-støtte, kan vi faktisk som myndighed fratage den støtte, fordi vi regner med, at hjælpemidlet betyder, at borgeren kan komme ud til alle de ting, som den socialpædagogiske støtte ellers har skullet hjælpe dem til, siger Eva Johansen.
Fravær af faglighed
Jurist Anita Klindt har specialiseret sig i serviceloven, og hun forstår til fulde de to ergoterapeuters frustration og forvirring.
- Der mangler rammer, og derfor famler man sig frem, fastslår Anita Klindt, der peger på, at problemet med den nuværende lovgivning bl.a. er, at den er udformet til produkter frem for levende dyr, og at den stiller de samme krav til dokumentation, hvad enten det drejer sig om borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Det var netop, hvad Ankestyrelsen slog fast i sin principafgørelsen fra 2018. Problemet er blot, at der er ”totalt fravær af faglighed”, når det gælder servicehunde, som Anita Klindt formulerer det.
Både når det gælder almindelige borgere, sagsbehandlere og trænere, kan de i princippet blot have fulgt et weekendkursus, inden de giver sig i kast med at formidle hunde til borgere med psykiske funktionsnedsættelser.
- Det er helt absurd, at der ikke er taget stilling til kvalitetskrav i forhold til det her specifikke hjælpemiddel, siger Anita Klindt, der desuden undrer sig over, at ministeriet i den skrivelse, som de sendte til kommunerne i december 2024, har opfordret til at bruge ”certificerede” hunde, eftersom det pt. ikke kan lade sig gøre.
- Juridisk kan man kun tale om en certificeringsordning, når den er offentlig godkendt og har klare, ensartede krav, og sådan en blåstempling har vi slet ikke i Danmark, så der bliver stillet krav til noget, der ikke findes, siger Anita Klindt.
At ministeriet i samme skrivelse oplister eksempler på kommunal praksis, mener hun heller ikke er nogen hjælp.
- Samtlige 98 kommuner har jo de samme dårlige rammer at arbejde i, og det er fuldstændig individstyret, hvordan man gør det. Et sted, fokuserer man måske på, om hunden har det godt, et andet sted gør man ikke. Der er så store forskelle på, hvad der bliver gjort, og der er ikke nogen ensartethed i kvaliteten. Borgerne er overladt til den enkelte medarbejders initiativ og vidensgrundlag, og derfor er der simpelthen ulighed for loven, siger Anita Klindt, der mener, at man i stedet for at henvise til enkelte kommuners vekslende praksis burde se mod fx Tyskland, der i maj forventes at fremlægge en lov og en skærpelse af eksisterende certificeringsordning på området, eller mod Sverige.
CE-mærket eller ej?
I den mail, Ida Beck sendte til ministeren efter Kontant-udsendelsen, spurgte hun blandt andet til, hvordan en servicehund, der bevilges efter servicelovens § 112, kan omfattes af den MDR-forordning, der blev indført i 2021, og som stiller krav om CE-mærkning.
Efter cirka en måned fik Ida Beck svar fra ministeren. Ministeriet skriver, at ”Service- og førerhunde er ikke CE-mærkede som medicinsk eller andet udstyr, men det betyder ikke, at kommunerne ikke må bevillige service- og førerhunde efter servicelovens § 112.”
Ida Beck Jonasson følte sig mere forvirret end oplyst efter den besked.
Fagbladet Ergoterapeuten har også kontaktet Bolig- og Socialministeriet for at få en faglig vurdering af spørgsmålet, og en specialkonsulent svarer i en e-mail:
”Vi har nu undersøgt sagen på EU-Kommissionens sider om ce-mærkning og hos Lægemiddelstyrelsen. Der er ikke noget, der tyder på, at dyr, heller ikke servicehunde, er omfattet af MDR-forordningen.”
Men jurist Anita Klindt forstår godt tvivlen:
- Der er blevet brugt rigtig mange kræfter på at rulle MDR-forordningen stort ud, og så kommer der ét enkelt produkt, som åbenbart falder uden for skiven, fordi det er et levende væsen. Sådan en undtagelse understreger jo lige netop behovet for klare rammer, når det gælder servicehunde, siger hun.
Fagbladet Ergoterapeuten har bedt Lægemiddelstyrelsen præcisere, om servicehunde er omfattet af MDR-forordningen, og her lyder svaret, at det er de ikke. Styrelsen skriver: ”Det fremgår af definitionen i artikel 2, stk. 1 at et medicinsk udstyr er: ”ethvert instrument, apparat, udstyr, software, implantat, reagens, materiale eller anden genstand (…)”. Servicehunde er derfor ikke omfattet af MDR-forordningen.”
FAKTA
Hvad mener ministeren?
Fagbladet Ergoterapeuten ville gerne spørge Sophie Hæstorp Andersen (S):
- Hvad mener du, at der er behov for, hvis vi skal undgå, at borgere med store psykiske lidelser ender i situationer, som dem vi var vidne til i DR’s udsendelse, hvor dyrt betalte hunde skabte endnu flere udfordringer for borgerne.
- Skal det være op til hver enkelt kommune at formulere krav og standarder for servicehunde, herunder krav til hunde, trænere og borgere?
- I 2021 blev MDR-forordningen med krav om CE-mærkning af produkter indført for at øge sikkerhed og kvalitet. Kan du forstå, hvis de vekslende krav om produktmærkning skaber forvirring hos de sagsbehandlende terapeuter.
- I december 2024 opfordrede ministeriet kommunerne til at bruge certificerede servicehunde, men hvordan kan kommunerne det, når der ikke findes en officiel certificeringsordning i Danmark?
- Du har inviteret til møde den 8. april, hvor flere af de leverandører, der kritiseres i DR-programmet, er inviteret med for at give deres input til arbejdet. Kan du forstå, hvis nogle mener, at du lader ræven vogte gæs ved at lade dem få indflydelse på arbejdet.
Læs også:
”Tryghed på fire poter”, hvor ergoterapeut Nanna Højmark fortæller om sit arbejde med servicehunde.