Roen, pelsen og den kravsløse tavshed. Ergoterapeut og servicehundeinstruktør Nanna Højmark uddanner servicehunde til psykisk sårbare, og hun undrer sig over, at der ikke er endnu flere, som har fået øjnene op for dyrenes terapeutiske potentiale.
Hvis man vil forstå, hvordan en servicehund hjælper mennesker med psykiske udfordringer, kan man tage en tur i hælene på Michelle og hendes hund Maze rundt i et stort, fynsk indkøbscenter en helt almindelig onsdag formiddag.
Maze er en fuldvoksen, brun labrador, der med sekunders mellemrum løfter hovedet i retning mod Michelle og ser hende roligt i øjnene, mens den dapper hen ad gangen i retning mod Matas.
Blikket udløser ros og belønning i form af en godbid fra Michelles taske, der dingler på hoften. Sammen når de til butikken, hvor Michelle finder den mascara, hun har planlagt at købe.
For bare et år siden havde sådan en tur været umulig at gennemføre.
- Jeg så alt muligt og syntes, at andre mennesker kiggede mærkeligt på mig. Det gjorde mig megatræt, og jeg kunne tænke over andres ansigtsudtryk længe efter, siger Michelle og forklarer, hvordan Maze har gjort det tåleligt for hende at være blandt mennesker – også nye steder.
- Maze flytter mit fokus og giver mig tryghed. Når jeg ser på hende, skal jeg ikke forholde mig til andre, fortæller Michelle.
Hun er 31 år og har en svær psykisk funktionsnedsættelse. Som 17-årig blev hun indlagt på psykiatrisk afdeling første gang, og siden har hun haft vanskeligt ved at komme ud blandt andre. Det var fx svært at overholde aftalerne i psykiatrien, men på et tidspunkt blev Michelle opmærksom på muligheden for at få en servicehund, der kunne følge hende. Kommunen bevilgede hjælpen til at få trænet hendes egen hund som servicehund, og for et halvt år siden kom Nanna Højmark ind i deres liv. Hun er ergoterapeut og servicehundeinstruktør, og sammen med Michelle satte hun et fælles mål om, at Maze skulle hjælpe Michelle til et mere meningsfuldt liv. Et liv med indkøbs- og caféture i kontakt med andre mennesker.
- Rigtig mange psykisk sårbare føler sig isolerede ligesom Michelle, og der kan servicehunde hjælpe, fordi de bl.a. støtter borgeren i at forblive i aktiviteten, forklarer Nanna Højmark og tilføjer:
- Hunden stiller ingen spørgsmål, som en bostøtte måske ville gøre. Den er der bare, og alene ved sit nærvær, skaber den en ro hos borgeren. På den måde bliver den et hjælpemiddel, som kan hjælpe borgeren til at få et meningsfuldt hverdagsliv.
Hunden som hjælpemiddel
En servicehund bevilges efter serviceloven §112, stk. 1.
Nanna Højmark oplever, at hunden hjælper psykisk sårbare borgere ved bl.a. at:
- Skabe struktur i hverdagen. Gåture, træning og fodring. En hund fordrer faste rutiner.
- Øge selvstændigheden. En servicehund kan styrke borgerens tro på evnen til at mestre sit liv, øge borgeren selvtillid og muliggøre deltagelse i meningsfulde aktiviteter i hverdagen.
- Aflede. Hunden flytter fokus – både fra negative tanker som fx angst og fra omgivelserne.
- Stimulere sanser. Hunden tilbyder en række sansemæssige stimuli takket være bl.a. sin pels og tyngde.
Jeg ser meget fagligt på det. Maze er ikke en almindelig familiehund, der må kegle rundt og lade sig forstyrre af andre mennesker. Den er et hjælpemiddel, og det betyder, at den alene skal støtte.
Skræddersyet hjælpemiddel
Maze er dygtig. Hun holder kontakten med Michelle gennem centrets gange, og Nanna observerer både hendes og Michelles adfærd undervejs.
- Jeg ser meget fagligt på det. Maze er ikke en almindelig familiehund, der må kegle rundt og lade sig forstyrre af andre mennesker. Den er et hjælpemiddel, og det betyder, at den alene skal støtte, siger Nanna Højmark, der instruerer Michelle i at få Maze til at sætte sig roligt ned, når de fx venter på en ekspedient.
- Hunden er det fælles tredje, som vi begge holder fokus på, og det hjælper Michelle til at være i aktiviteten i meget længere tid. Hvis jeg kan se, at hun er ved at være der, hvor energierne er brugt op, så opfordrer jeg til, at vi træner ro med Maze, så alle får en pause, forklarer Nanna Højmark.
Servicehunde er et ”skræddersyet hjælpemiddel”, som Nanna udtrykker det. Hver hund skal trænes i lige netop at tilgodese den enkelte borgers behov.
Nogle hunde skal fx lære at spotte tegnene på, at der er et angstanfald undervejs, så de kan nå at afbryde anfaldet ved at ”dutte” snuden på borgerens hånd. Andre skal skærme ved at sætte sig tæt på borgeren i butikskøen, og endnu andre skal trænes til at give såkaldt ”Deep Pressure Therapy”, hvor hunden lægger sig op på borgeren og med sin vægt beroliger nervesystemet og stimulerer den proprioceptive og taktile sans, forklarer Nanna og siger:
- Derfor er der også måneders ventetid på servicehunde, for det er ikke bare et hjælpemiddel, vi lige går ud og finder på hylden.
Et typisk forløb
Vurdering og forberedelse. Ved det første møde vurderer Nanna Højmark borgerens funktionsnedsættelse og afgør, om en servicehund er det rette hjælpemiddel. Derefter skal personen hjælpes i forberedelsesfasen før modtagelsen af hunden.
Overlevering. Indledningsvist gennemfører Nanna en IPPA. Hunden besøger borgeren sammen med instruktøren, der guider borgeren.
Opfølgning. Efter ca. seks måneder foretager Nanna en ny IPPA, og derefter følges borger og hund resten af hundens levetid.
Dobbelt faglighed
Oprindeligt er Nanna Højmark uddannet veterinærsygeplejerske, men hun opdagede hurtigt, at hun fandt det mere interessant at tale med dyreejerne ved skranken i den dyreklinik, hvor hun arbejdede, end at operere dyr i fuld narkose. Derfor valgte hun at læse til ergoterapeut, og hun tog et af sine kliniske undervisningsforløb på Servicehundeakademiet, hvor hun efterfølgende fik job. I dag går hendes interesse for både dyr og mennesker op i en højere enhed.
- Jeg er lykkelig for at have den kombination af uddannelser, for det hjælper mig, at jeg både kan aflæse hund og borgers adfærd, siger Nanna Højmark, der i høj grad bruger sine ergoterapeutiske redskaber i jobbet.
Fx til vurderingsmøder, hvor hun anvender Transactionel Model for Aktivitet (TMO) i forhold til at nå hele vejen rundt om borgerens aktivitetsudførelse.
- Der kan fx sagtens være noget i elementerne omkring borgeren og servicehunden, som vanskeliggør borgerens aktivitetsudførelse, og det er bl.a. min opgave at støtte borgeren til at kunne håndtere det, forklarer Nanna Højmark, der også har indført Individually Prioritised Problems Analysis (IPPA) som et fast redskab hos Servicehundeakademiet.
- Jeg bruger IPPA’en rigtig meget for at følge op på, om hunden nu også gør det, den skal som hjælpemiddel, og jeg oplever, at det også er en styrke i forhold til vores samarbejde med kommunerne, at vi arbejder så fagligt og systematisk, siger hun.
Det her er noget helt andet end at bevilge en badebænk, for hvad skal man kigge efter? Jeg mener, at kommunerne risikerer at spilde en masse penge og skuffe borgere, hvis ikke de ser sig godt for.
Terapeutisk potentiale
Dyrs påvirkning på mennesker bliver i disse år undersøgt af forskere over hele verden, og Nanna følger forskningen med stor interesse. Hun har ved selvsyn set, hvad servicehunde kan gøre for alt fra børn med skolevægring til indsatte i fængsler, og hun ønsker, at kendskabet til effekterne bliver endnu mere udbredt.
- Dyrs terapeutiske potentiale er kæmpestort, og det undrer mig, at der ikke er flere, som kombinerer dyr og terapi til psykisk sårbare. Jeg synes, det er sindssygt overset.
Hun mener, at hunde alt for ofte bliver kategoriseret som hyggelige familiekæledyr, der ikke hører til i sundhedsvæsenet, men servicehunde er noget helt andet, understreger hun.
Hundene trænes til at ”gå i et med tapetet”, som hun siger, for hvis de skal støtte borgeren, skal de være rolige og konstant holde deres fokus på mennesket i den anden ende af snoren uden at ænse omgivelserne.
- Det sværeste er faktisk, at mange mennesker gerne vil nusse og snakke med hunden – selvom den har en vest på, som signalerer, at den er på arbejde. Den forstyrrelse skal både hund og borger kunne håndtere, forklarer Nanna Højmark.
Blik for borgeren
- Det her er noget helt andet end at bevilge en badebænk, for hvad skal man kigge efter? Jeg mener, at kommunerne risikerer at spilde en masse penge og skuffe borgere, hvis ikke de ser sig godt for, og spørger du mig, er det ikke nok at kigge på, hvor lang tid en person har været hundetræner. For det er sin sag at være dygtig til at træne hunde, men for at kunne træne og udplacere servicehunde som et reelt hjælpemiddel, er det nødvendigt at have forståelse for borgerens udfordringer, pointerer hun.
Servicehunde er da heller ikke et hjælpemiddel for alle. Det kræver mange ressourcer - i form af bl.a. tid, penge og ikke mindst overskud til træning og pasning - at have en hund, påpeger Nanna.
- Det kan være svært at forklare folk, når de så brændende ønsker sig en følgesvend, siger hun.
Af og til er det da heller ikke nødvendigt med en specialtrænet udgave.
- I de tilfælde, hvor borgeren ikke har et stort behov for støtte til at færdes i det offentlige rum, vil en velopdragen familiehund muligvis kunne være nok, forklarer Nanna Højmark.
Nannas redskaber
I sit arbejde med at udplacere servicehunde bruger Nanna Højmark især følgende redskaber:
Transactional Model of Occupation (TMO) og Canadian Model of Occupational Performance and Engagement (CMOP-E): til at understøtte ræsonneringen om, hvordan aktivitetsmæssige og situationsbestemte elementer påvirker hinanden samt vurdere, hvilke faktorer, der påvirker borgerens aktivitetsudførelse.
Individually Prioritised Problems Analysis (IPPA): til at udrede aktivitets- og deltagelsesproblemer og dokumentere effekten af indsatsen.
Hjælpemiddelformidlingsprocessen: til at understøtte analysen af, hvorvidt servicehunden vil være det rette hjælpemiddel, fokus på tilpasning samt implementering.
Det bør du være opmærksom på, når du bevilger en servicehund
- Ifølge Nanna Højmark:
Mål, ressourcer og omgivelser. Er hunden afgørende for, at borgeren kan deltage i aktiviteter i det offentlige rum? Har borgeren de nødvendige ressourcer og kompetencer til at varetage hundens sundhedsmæssige behov og vedligeholde servicehundens træning? Har borgeren de nødvendige ressourcer og strategier til at håndtere, når det bliver svært? Er omgivelserne velegnede?
Faglighed. Der findes flere private firmaer, som tilbyder servicehunde, men find en leverandør, som ikke bare har viden om dyr, men også en faglighed i forhold til borgernes udfordringer.
Ventetid. Hundene er specialtrænede til den enkelte borger, og derfor går der minimum otte måneder fra bevilling til borgeren rent faktisk modtager sit hjælpemiddel.
Michelle er 31 år og har en psykisk funktionsnedsættelse. Hun ønsker ikke, at den præcise diagnose skal videreformidles, men hun har haft svære symptomer. Da ergoterapeut og servicehundeinstruktør Nanna Højmark mødte hende første gang, havde Michelle ikke været til tandlæge i fire år, fordi det var uoverskueligt for hende at komme ud ad døren og være blandt andre. - Men nu har jeg Maze med hver gang, og hvis det bliver svært, lægger hun sig ind til mig, så jeg kan mærke hende, siger Michelle, der i dag er velmedicineret, lever et selvstændigt liv og har et fleksjob, hvor Maze også er sammen med hende.
Stor udvikling
Inden Michelle og Maze gik ind i indkøbscentret, havde Nanna gennemgået ruten i hovedet, så der var mulighed for at graduere efter Michelles dagsform. Efter en lille times tid er både hund og ejer trætte, og de trækker hen mod udgangen. Nanna roser dem begge.
- Jeg oplever, at du har et helt andet overskud og et andet gåpåmod, end du havde, da vi mødtes første gang. Du har rykket dig enormt meget takket være Maze, siger Nanna Højmark, og Michelle nikker.
Inden de siger farvel på parkeringspladsen, laver de en aftale om, at deres næste træning skal foregå i Rema 1000.
To brune øjne betragter indgående Michelle under hele samtalen.
Hun ser kærligt ned.
- Nu er du også blevet træt. Kom Maze. Vi skal hjem…
Hvordan påvirker dyr os?
Forskningen i effekten af servicehunde er endnu sparsom i en dansk kontekst, men enkelte undersøgelser og forskningsprojekter søger at afdække påvirkningen.
ANIMAL CONTACT. Forskere fra Aarhus Universitet ønsker med projektet ANIMAL CONTACT at identificere, hvad der sker i mødet med hunde. Der bliver bl.a. målt på deltagernes blodtryk, hjerterytme og hormoner som cortisol og oxytocin. Målet er at generere evidensbaseret viden og videreudvikle dyreassisteret terapi som supplement i behandlingen af psykisk sårbare personer.
Læsartiklen "Kan dyr påvirke vores mentale sundhed, og hvordan måler vi det?"
Servicehunde og psykisk sårbare. Servicehundeakademiet har undersøgt servicehundes betydning for psykisk sårbare. Undersøgelsen viser, at hundene fremmer det fysiske og mentale helbred. 76,5 procent svarer, at servicehunden betyder alt for at kunne bevæge sig ud mellem andre mennesker.
Læs mere om det her