Først hverdag - så job

Ergoterapeuter kunne spille en meget større rolle i beskæftigelsesindsatsen, vurderer seniorforsker og lektor Marc Sampedro Pilegaard. Lige nu undersøger han, hvordan en systematisk afdækning af ADL-evne kan sikre en bedre funktionsevnevurdering af borgere henvist af kommunen til de socialmedicinske afdelinger. 

For en ergoterapeut virker det indlysende: Magter man ikke at lave mad, gøre rent eller tage et bad, evner man sandsynligvis heller ikke at møde på job, og forskningen viser da også, at et menneskes ADL-evne har betydning for vedkommendes mulighed for at vende tilbage til arbejde efter længere tids sygemelding. 
 
— At kunne fungere i dagligdagen kan være en vigtig indikator for, om man kan klare et arbejde, som Marc Sampedro Pilegaard, der er lektor ved Aarhus Universitet og seniorforsker ved Socialmedicin og Rehabilitering, Regionshospitalet Gødstrup og DEFACTUM, siger. 

Derfor giver det også god mening at rette blikket mod hverdagen fremfor udelukkende at fokusere på fx helbredsproblemer, fysisk træning eller interventioner på arbejdspladsen i den danske beskæftigelsesindsats, vurderer han. 

Men hvordan? Det håber Marc Sampedro Pilegaard at give sit bidrag til med et nyt studie, der koncentrerer sig om indsatsen på de socialmedicinske afdelinger, som er sidste instans for mange langtidssygemeldte borgere. Forud ligger årelang ledighed og uforklarlige helbredsproblemer, og nu er målet en afklaring. 

Kan den enkelte overhovedet komme i arbejde igen? Og hvis ja: I hvilket omfang? På afdelingen møder borgeren et hold af læger, reumatologer, psykiatere, psykologer og socialfaglige konsulenter, der kan afgøre den enkelte borgers videre forløb, og godt nok spørger fagpersonalet ofte til hverdagen, men de gør det ikke ud fra et ensartet og systematisk grundlag, fortæller Marc Sampedro Pilegaard.

— Der mangler redskaber til at understøtte udredningen, så man får et mere præcist billede af borgerens problemer og bedre overblik over, hvor der kan sættes ind, fastslår han.

Det vil Marc og hans forskerkolleger nu gøre noget ved. I et nyt studie afprøver de, om spørgeskemaet ADL-Q kan bruges ved de socialmedicinske afdelinger i Danmark. ADL-Q inkluderer både PADL-opgaver, fx egenomsorg, og IADL-opgaver, fx evnen til at kommunikere eller transportere sig. Alt sammen aktiviteter, der ikke kun har betydning for hverdagslivet, men også for evnen til at klare et job. 

Valget faldt på ADL-Q, fordi det er et generisk redskab, der allerede er afprøvet på forskellige målgrupper, bl.a. mennesker med psykiske lidelser, som mange af de borgere, ergoterapeuterne ser, har, forklarer seniorforskeren.

— Vi håber at, at det kan være med til at forbedre funktionsevnevurderingen på de socialmedicinske afdelinger — også for at personalet bedre kan formidle det til dem, der skal hjælpe borgeren senere hen, siger han.

Den betydningsfulde balance

Ergoterapeuter glimrer ved deres fravær på de socialmedicinske afdelinger, og det undrer Marc Sampedro Pilegaard.

— Der er tale om mennesker med komplekse problemstillinger, der kalder på en helhedsorienteret tilgang, som er grundstenen i ergoterapi, pointerer han og peger på, at ergoterapeuters særlige blik for person, omgivelser og aktiviteter gør dem til en stærk faggruppe på beskæftigelsesområdet.  

— Vi har fokus på det brede hverdagsliv og aktivitetsbalance, og det er to afgørende faktorer — også når vi taler beskæftigelse, siger Marc Sampedro Pilegaard, der peger på, at ergoterapeuter kunne yde et værdifuldt bidrag. Både i forbindelse med udredning og interventioner indenfor arbejdsrehabilitering.  

— Ergoterapeuter er dygtige til at belyse personens ressourcer og begrænsninger og finde på effektive og kreative løsninger på problemerne, og det er et vigtigt indspark blandt andre faggrupper. Vi kunne godt spille endnu mere ind i det tværfaglige samarbejde, vurderer han. 

Ønsker at ændre praksis

Endnu er det for tidligt at konkludere noget entydigt på undersøgelsen, men de første tilbagemeldinger fra læger og psykologer er positive, fortæller Marc Sampedro Pilegaard:

— De synes, at det giver rigtig god mening at bruge spørgeskemaet, fordi det betyder, at de får afdækket hverdagen på en systematisk måde. 

Forskerne havde en smule betænkeligheder ved at udsætte i forvejen belastede mennesker for en masse spørgsmål, men de foreløbige resultater viser, at deltagerne i gennemsnit kun bruger 10 minutter på at udfylde det, forklarer Marc Sampedro Pilegaard.

— Indtil nu ser det ud til, at det ikke er for meget, og borgerne er også kun interesserede i, at deres situation bliver afdækket så godt som muligt, siger han.

Planen er, at undersøgelsens resultater kan føre til en systematisk og valid vurdering af ADL-evne på de socialmedicinske afdelinger og gøre ADL-Q til en fast del af praksis, forklarer Marc Sampedro Pilegaard. Måske kan det ligefrem åbne døre for ergoterapeuter til et system, der i dag er tungt besat af andre faggrupper, påpeger han.

— Også i takt med, at der kommer flere og flere borgere med komplekse problemstillinger, som kræver, at man kigger bredt på dem, siger han. 

Mere sammenhæng, tak

Det er ikke kun i studiet af ADL-Q, at Marc Sampedro Pilegaard fokuserer på evnen til at arbejde. Han er også vejleder for en ph.d.-studerende, der skal udvikle en tidlig rehabiliterende indsats til sygemeldte borgere med lænderygsmerter, som også inkluderer et perspektiv på både hverdag og arbejde, og generelt oplever han, at det er et spændende felt. 

— Arbejde er en af de aktiviteter, som er allervigtigst for mange mennesker. Det er både med til at skabe identitet og indkomst, og det er betydningsfuldt i vores samfund, siger Marc Sampedro Pilegaard, der godt kunne ønske sig større sammenhæng i den danske beskæftigelsesindsats. 

Sammenhæng i tilgangen til borgeren, så der inddrages mange forskellige fagligheder, og sammenhæng i systemer, så ledige ikke oplever at blive kastebold mellem systemer.

— Der er siloer i kommunen, opdelinger mellem region og kommune og imellem faggrupper, og jeg håber, vi snart ryster posen og ser mere på tværs. De lediges problemer kan nemlig ikke isoleres til ét område. Det handler ikke om sundhed eller socialområdet. Om hverdag eller arbejde. Det hele hænger sammen, og det håber jeg, at vores forskning kan være med til at understrege.