Som brobygger hjælper Janni Amstrup Hansen socialt sårbare borgere ud i nye fællesskaber som en del af et projekt i to københavnske kvarterer, hvor praktiserende læger henviser patienter til lokale tilbud. Effekten viser sig bl.a. i form af færre gengangere i venteværelset.
Hvor sender man de mennesker hen, der har andre og mere komplekse udfordringer end forhøjet blodtryk og type 2-diabetes? Dem, som har få eller ingen sociale relationer, og som helt sikkert snart igen snart får et møde med sundhedsvæsenet, fordi de ikke har fået løst et af deres grundlæggende problemer: Ensomheden.
En risikofaktor på niveau med rygning.
Ja, på Vesterbro og i Sydhavnen i København kan de praktiserende læger nu henvise dem til Janni Amstrup Hansen. Ergoterapeut og brobygger i projektet ”Social Henvisning”, der sluser borgere ud i lokalsamfundet og i gang med alt fra fællesspisninger til motionstilbud.
— De kommer til lægen med en fysisk udfordring, men de har også en ensomheds- eller aktivitetsproblematik, som gør deres liv svært. Og så er det min opgave at finde et match mellem dem og et tilbud, fortæller Janni Amstrup Hansen, da vi møder hende en vinterdag i kulturhuset Karensminde, der ligger i Sydhavnen — et område med mange socialt sårbare borgere.
Det er her, det lokale frivilligcenter har til huse, og her Janni har sit kontor. Det er også her, hun ofte har sin første samtale med borgerne, hvis hun ikke tager ud til dem i deres eget hjem eller møder dem på et lokalt bibliotek. Det afgørende er, at det er nemt for borgeren, for mange af dem er det, som Janni betegner som ”meget socialt rustne”, når lægen henviser dem. Nogle har haft sociale udfordringer hele livet på grund af fx misbrug. Andre oplever ensomhed som følge af ændrede livsvilkår, hvis de fx har mistet en ægtefælle eller er blevet pensioneret.
— For nogle handler det bare om at få et lille skub, men for rigtig mange tager det flere måneder, før de overhovedet er klar til et få en rundvisning. Så er katten syg, eller også oplever de andre forhindringer, og det er hele tiden en balancegang, hvor meget jeg kan presse på, forklarer Janni Amstrup Hansen.
Sundhedsvæsen og lokalsamfund
Tilbuddet om social henvisning er rettet mod patienter på 60 år og derover, og projektet er et samarbejde mellem 45 praktiserende læger på Vesterbro og i Sydhavnen, Ældre Sagen og Frivilligcenter VSV i Sydhavnen i København.
Indtil videre er 55 borgere blevet henvist til Janni, der afdækker deres udfordringer og motivation og sammen med den enkelte borger sætter mål.
— Jeg bruger min ergoterapeutbaggrund rigtig meget. Ergoterapeuter kan noget særligt i mødet med borgere, der skal motiveres og have understøttet deres sundhedskompetencer. Lige på det område synes jeg, at vi har en helt særlig værktøjskasse. Aktivitetsanalysen er vigtig i vurderingen af motivation, ressourcer og barrierer for at indgå i en aktivitet, ligesom viden om borgerens nærmeste udviklingszone er det, og så er relationsdannelse det absolut vigtigste i et job som det her, fortæller hun.
Nogle borgere er så langt væk fra aktivitet, at det er urealistisk at koble dem til fx et foreningstilbud. Derfor har Janni valgt at starte en netværkscafé op i kulturhuset. Første møde er i eftermiddag, og hun er spændt på, hvor mange der træder ind ad døren.
— Jeg ser det som en social øvebane, hvor de på forhånd kender mig og stedet, og det kan styrke deres motivation til at dukke op, forklarer hun.
Janni Amstrup Hansen
Brobygger i udviklingsprojektet Social Henvisning Vesterbro-Sydhavnen.
Har tidligere arbejdet som bl.a. forebyggelseskonsulent.
Brug for brobygning
Bag initiativet med social henvisning på Vesterbro og i Sydhavnen står Berit Enggaard Kaae og hendes kollega Claus Rendtorff. De er begge praktiserende læger.
— Vi har nogle patienter, som vi ikke har et tilbud til, fordi deres problemer ikke bare kan løses med fx mere medicin eller en henvisning til et ambulatorium, forklarer Berit Enggaard Kaae om baggrunden for projektet.
Hun fortæller om en patient, der efter at have mistet sin nærmeste pårørende var i dyb sorg og derfor blev ved med at komme i klinikken.
— Han havde ingen at dele sin sorg med, og så blev vi hans netværk. Det er der ikke noget galt i, men der er andre, som er bedre til at tage sig af det, og på et eller andet tidspunkt slipper vores ressourcer også op, siger Berit Enggaard Kaae, der henviste manden til Janni Amstrup Hansen, som fik ham sluset ind i et frivilligt fællesskab.
Netop brobyggerfunktionen har afgørende betydning, påpeger Berit Enggaard Kaae.
— Som læge er det umuligt at kende alle tilbud i området, og jeg kan heller ikke motivere patienterne og følge dem på vej, som brobyggeren kan.
Når valget faldt på Janni ud af rigtig mange ansøgere til stillingen, skyldtes det bl.a., at hun som ergoterapeut både har indsigt i sundhedsvæsenet og socialområdet, hvilket er afgørende i et projekt, der foregår på tværs af sektorer, pointerer Berit Enggaard Kaae.
— Derudover bruger ergoterapeuter den biopsykosociale metode, og det er vigtigt at have et helhedsorienteret blik i arbejdet med sårbare patienter.
På baggrund af det første halve år, kan Berit Enggaard Kaae se, at projektet giver god mening.
— Sådan en patient som manden, der var i sorg, blev jo en del af et fællesskab, og nu kommer han kun til os med sine fysiske sygdomme, fortæller hun.
Tålmodighedsarbejde
Kort før vores interview får Janni det første afbud til netværkscafeen i eftermiddag. En mand er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling og melder fra.
Der er altid snubletråde og udfordringer i arbejdet, men i alle sine år som ergoterapeut og forebyggelseskonsulent har Janni Amstrup Hansen været optaget af ensomhed. Hvad er årsagerne? Og hvad skal der til for at bryde ensomheden?
— Det var også det, der fik mig til at søge stillingen, selvom jeg var rigtig glad for mit daværende job, fortæller hun.
Der findes flere fællesskabsprojekter rundt om i danske byer, men Janni ser en særlig styrke i modellen for social henvisning, fordi de praktiserende læger her har en central rolle.
— For det er de praktiserende læger, der møder de mennesker, som ikke nødvendigvis er tilkoblet det kommunale system, eller som er blevet sluppet ud af hospitalerne efter fx kritisk sygdom, siger Janni Amstrup Hansen.
Janni Amstrup Hansen begyndte som brobygger i juni 2024, og projektet løber til 2026. Lige nu søger man penge, så det også kan omfatte yngre voksne. Janni håber, at social henvisning kan udbredes til resten af landet, og hun kan sagtens se ergoterapeuter spille en nøglerolle i lignende indsatser.
— Der er rigtig meget fra vores faglige værktøjskasse, som kan bruges direkte som brobygger, når vi skal analysere borgerens ressourcer og barrierer og motivere til at finde et meningsfuldt tilbud, siger hun.
Ved eftermiddagens café dukker fire deltagere op i alderen 62-92 år. Fire mennesker, som Janni har hjulpet til at tage et vigtigt skridt ud ad døren — og ind i andres selskab.
Tre eksempler fra Janni Amstrup Hansens arbejde
• Hjælp til praktikken. En ældre kvinde har tidligere været aktiv, men da hun får problemer med vandladning og knæ, bliver hun pludselig nervøs for at gå ud. Janni hjælper kvinden med at undersøge toiletforhold og trapper i den lokale kirke, hvor kvinden tidligere har været aktiv. Det giver kvinden tryghed, og hun får igen mod på at komme i kirken.
• Fra sorg til cykelpilot. En mand mister sin allernærmeste relation og er i dyb sorg. Janni hjælper manden ud i et tilbud som frivillig på det lokale plejehjem, hvor manden cykler de ældre rundt i en rickshaw. Manden finder aktiviteten meningsfuld, fordi han kan være noget for andre, ligesom han sætter pris på at være fysisk aktiv.
• Vejen til et sundt fællesskab. En kvinde har hele livet haft en alkoholproblematik. Kvinden mister sin mand og ønsker at finde et alternativ til det drikkefællesskab, der udgør en stor del af hendes sociale liv. Janni afdækker tidligere interesser, og det viser sig, at kvinden har positive erfaringer med gymnastik. Sammen med kvindens hjemmevejleder får Janni arrangeret, at kvinden kan deltage på et hold i det lokale aktivitetscenter.
Forskningen bag
• Et engelsk studie viser, at social henvisning (social prescribing) fører til, at antallet af indlæggelser reduceres, og der sker et fald i medicinforbruget.
Sådan foregår Social Henvisning Vesterbro-Sydhavnen:
1. Lægerne henviser via deres elektroniske system borgerne til brobyggeren.
2. Brobyggeren kontakter borgeren og aftaler det første møde, hvor hun bl.a. afdækker borgerens motivation og forventninger til tilbuddet.
3. Brobyggeren præsenterer et eller flere lokale fællesskabstilbud for borgeren.
4. Hvis borgeren ønsker det, kan brobyggeren arrangere følgeskab til tilbuddet.
5. Brobyggeren kontakter herefter løbende borgeren for at følge op på aftaler.
• Læs mere på www.socialhenvisning.dk