I virkeligheden gik det godt. Der var sjældent udfordringer med patienterne, og der var kun af og til behov for at scanne om. Alligevel slog chefbioanalytiker Boris Hoyer Mathiasen til, da afdelingen fik tilbuddet om få supervision af Sygehus Lillebælts nye demenskonsulent, Mette Rostgaard.
— Vi ville gerne have et servicetjek for at se, om der var noget, vi kunne gøre bedre, fortæller han.
På Nuklearmedicinsk Afdeling er personalet dagligt i kontakt med mennesker, der er mistænkt for at have en demenssygdom, for scanning er en del af udredningen. I den forbindelse udfører personalet bl.a. en undersøgelse af hjernens metabolisme ved hjælp af radioaktivt sukker, og ideelt set skal hjernen være i ”resting state”, når denne FDG-PET-scanning foregår, forklarer Boris Hoyer Mathiasen. Derfor kan det have stor betydning, hvis patienten er oprevet eller forvirret.
— Hvis ikke vi formår at få det dæmpet, kan der være aktivitet i forskellige centre i hjernen, så vi ikke får det mest sande billede af patientens tilstand, hvilket kan have konsekvenser for behandlingen, siger han.
Blik for forstyrrelser
Afdelingen havde, allerede inden Mette Rostgaard besøgte dem, indført tiltag, der skulle give ro omkring mennesker med demens. Fx er der — for at minimere forstyrrelser — kun én medarbejder, som følger fra den ene scanner til den næste. Men Mette observerede blandt andet, hvordan andre medarbejdere overhalede på gangene. En afbrydelse, som kunne gøre patienten urolig. Derfor blev der informeret om behovet for at tage hensyn, når kollegaen var undervejs med en patient.
— Det er bare et eksempel på, at de redskaber og den viden, Mette har givet os, har ført til en bedre oplevelse og diagnostik, konkluderer Boris Hoyer Mathiasen.
Størstedelen af Mettes råd til personalet handlede dog ikke om arbejdsgange, men om kommunikationen og relationen med patienten.
— Som sundhedspersonale skal vi have noget fra hånden, og vi udstråler nok en vis effektivitet. Men Mette gjorde os opmærksom på, at vi med den her gruppe patienter skal huske at tage en dyb indånding og stoppe op for at være sikker på, at vi har dem med i det, vi gør, siger Boris Hoyer Mathiasen.
Et nyt perspektiv
Det personale, der har direkte patientkontakt på Nuklearmedicinsk Afdeling, er primært radiografer og bioanalytikere, og den ergoterapeutiske tilgang gav dem et nyt perspektiv.— Det er ikke fordi, vi ikke har arbejdet situationsbestemt og haft øje for patienten før, men det med at huske at se hele mennesket, kunne vi virkelig lære noget af. Vi tænker måske ikke så meget over, hvad vi ”oplever” i mødet med patienten, men mere over hvad vi kan måle, og hvad vi ved er statistisk signifikant, og det har været en øjenåbner at få en terapeut med et helt andet syn ind over vores arbejde, fortæller Boris Hoyer Mathiasen.
I fremtiden fortsætter afdelingen samarbejdet med demenskonsulenten, der bl.a. skal uddanne flere nøglepersoner blandt radiografer og bioanalytikere.
Som sundhedspersonale skal vi have noget fra hånden, og vi udstråler nok en vis effektivitet. Men Mette gjorde os opmærksom på, at vi med den her gruppe patienter skal huske at tage en dyb indånnding og stoppe op for at være sikker på, at vi har dem med i det, vi gør.