Hvad nu hvis det at drikke alkohol, købe sex, sælge stoffer eller tigge på gaden er en meningsfuld aktivitet for borgeren? I et nyt bachelorprojekt peger Nina Mønsted det skarpe lys hen på de aktiviteter, som terapeuter ofte overser eller ligefrem ignorerer, fordi de fx opfattes som usunde eller uacceptable. ”Vi har behov for at brede vores aktivitetskategorier ud”, argumenterer Mønsted, og hendes undersøgelse viser, at mange ergoterapeuter er enige. I dag modtager hun Ergoterapeutforeningens bachelorpris for sit projekt.
Det begyndte som en stille undren undervejs i studiet, husker Nina Mønsted. Hun og hendes medstuderende trænede flittigt i at hjælpe fiktive borgere og cases med at klare havearbejdet, brygge kaffe, strikke eller mødes med børnebørnene, og der blev terpet analyser, spillet rollespil og gennemført interviews.
Aktiviteter var vejen til bedring, lærte de. Men hvad nu hvis borgeren fx ønskede hjælp til at komme på bodega, til at tage stoffer på en sikker måde eller havde brug for noget i forbindelse med sit sexliv?
For Nina virkede det mere uklart, hvad man som ergoterapeut skulle gøre i de tilfælde.
- Det blev nævnt i en sidebemærkning, men når vi havde eksempler, var det altid de samme klassiske ADL-aktiviteter. Jeg kan huske, at jeg studsede over, at der ikke var en faglighed, vi kunne læne os op ad. Det var ligesom op til den enkelte at tage fat på, forklarer Nina Mønsted, der gik ud fra, at når de studerende ikke øvede sig i at tale om de aktiviteter, som ikke lige passer til idealet om at være sikre og sundhedsfremmende på studiet, ja, så var der måske også en blind vinkel for kollegerne ude i praksis.
Og det til trods for, at ergoterapeuter bryster sig af at arbejde klientcentreret og ud fra borgerens ønske om at blive integreret i det almindelige liv via deltagelse i meningsfulde aktiviteter.
Da hendes vejleder på Københavns Professionshøjskole, Anette Enemark Larsen, præsenterede Nina for et bachelorprojekt, der gav mulighed for at undersøge området, slog hun til, og hendes arbejde indbringer hende i dag Ergoterapeutforeningens bachelorpris. En pris, hun håber, kan sætte mere spot på området.
- Jeg mener, at vi har behov for at brede vores aktivitets-kategorier ud. Hvis aktivitetsvidenskab skal være en legitim videnskab, er vi nødt til at se på et bredt spektrum af aktiviteter. Vi kan ikke kun undersøge de aktiviteter, som vi umiddelbart synes er sundhedsfremmende. Som terapeuter, sender vi også et signal til vores klienter, hvis der er en del af deres aktivitetsliv, som vi overhovedet ikke spørger ind til. Det kan bidrage til stigmatisering, og de kan føle, at vi ikke undersøger deres aktivitetsliv neutralt, når vi kun spørger til nogle bestemte områder, pointerer hun.
Om Bachelorprisen
- Ergoterapeutforeningen uddeler en pris til ergoterapeutstuderende på 15.000 kroner for bedste bachelorprojekt.
- Prisen gives til projekter af høj kvalitet med perspektiver for ergoterapifaget.
- Bachelorprisen uddeles én gang pr. semester.
Halvt rundt om borgeren
Aktiviteter af denne type er blevet kaldt ”The dark side of occupation”, men Nina Mønsted har valgt den lidt mere positivt klingende betegnelse ”ubelyste aktiviteter” i sit bachelorprojekt. I det undersøgte hun ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, hvad ergoterapeuter tænker om de aktiviteter, som mennesker udfører, men som ikke altid opfattes som "passende" i interventionen.I Danmark er der ikke enighed om, hvordan man betegner aktiviteterne, så allerførst måtte hun oversætte de engelske begreber til dansk og spørge respondenterne, om de danske betegnelser virkede relevante.
Giver det fx mening at tale om aktiviteter, som vi i samfundet ser som ”risikable”, ”usunde”, ”uetiske”, ”umoralske” eller ”uacceptable”? Ja, mente respondenterne, der i undersøgelsen også tilkendegav, at de i langt de flestes tilfælde var positivt stemte overfor at undersøge og anerkende betydningen af ubelyste aktiviteter.
- Der er stor åbenhed og velvilje overfor at arbejde mere holistisk og komme endnu mere rundt om den enkeltes aktivitetsliv, fastslår den 32-årige bachelorvinder.
Men hvorfor gør ergoterapeuterne det så ikke bare? Nina Mønsted tolker det som et udtryk for professionel usikkerhed og en frygt for at støde klienten, når de forbigår nogle aktiviteter.
- Der mangler en faglighed, som vi kan trække på. Hvis vi ikke er vant til at tænke på og tale om dem, risikerer vi jo at overse noget, og vi skal passe på, at vores fokus på aktiviteter ikke bliver alt for snævert. Der er fx mange ergoterapeuter, som har svært ved at tale om et helt almindeligt sexliv. De har simpelthen ikke praktisk øvelse i at få ordene ud af munden, og på studiet har de har aldrig været præsenteret for at skulle lave en aktivitetsanalyse af fx en hofteopererets begrænsninger i sexlivet. Eller en borger med cerebral parese, som kan have behov for bestemte lejringsteknikker. Det handler om at gøre det til noget ergoterapifagligt, understreger hun.
Mangler redskaber
Historisk set er aktivitetsvidenskab udviklet af kvinder fra middelklassen i en vestlig, akademisk kontekst, og måske har dette homogene udgangspunkt givet nogle blinde pletter og bias, for hvad med alle dem, der ikke lige tilhører gruppen af hvide, ”kropskapable” kvinder, som Nina Mønsted påpeger.
- Vores fag er formet af, hvad der er rent og sundt og godt at gøre i sin hverdag set fra ét bestemt perspektiv. Så de kategorier af aktiviteter, vi arbejder ud fra i dag, er lavet af nogle, der ligner hinanden ret meget, og som fx ikke har nogle handicap ligesom det er tilfældet, for de grupper, vi arbejder med.
Samtidig er de ergoterapeutiske undersøgelsesredskaber som fx COPM fokuseret på en række kategorier med faste konnotationer. Egenomsorg er nærmest lig med at gå i bad og på toilet, men måske findes der en masse andre aktiviteter, som vi ikke får spurgt til, når vi arbejder ud fra de standardiserede redskaber, påpeger Nina Mønsted.
- Mine respondenter giver i undersøgelsen udtryk for, at de mangler metoder til at undersøge denne type aktiviteter på en neutral måde.
Nuancer af sundhed
Jamen, skal ergoterapeuter nu til at hjælpe borgerne med at udføre kriminelle aktiviteter? Nej, afviser Nina Mønsted.
- Selvfølgelig er der aktiviteter, vi ikke skal støtte. Men for mig handler det egentlig ikke så meget om, hvad vi laver interventioner omkring, men om, hvad vi anerkender og italesætter overfor borgerne som en del af deres liv. Vi skal ikke gøre folk forkerte ved ikke at tale om deres aktiviteter, for selvom det fx er kriminelt, så kan det være meningsfuldt for borgeren, forklarer hun.
I hendes undersøgelse splitter spørgsmålet om, hvorvidt klientcentreret praksis indebærer, at det er ergoterapeutens ansvar at støtte de aktiviteter, som klienten ønsker at engagere sig i, uanset hvad de så går ud på, da også de adspurgte, og Nina tilskriver uenigheden, at nogle respondenter kun læser kriminelle aktiviteter ind i spørgsmålet.
- Vi skal ikke understøtte folk i at sælge stoffer. Men der findes mange aktiviteter, som ikke er ulovlige, men hvor der stadig er mange ergoterapeuter, som slet ikke vil forholde sig til dem. Det kan fx være at købe pornografi eller opsøge sexarbejde, siger Nina Mønsted, der efterlyser mere konsensus på tværs af professionen.
- Selvfølgelig skal man have mulighed for at sætte sine egne grænser som terapeut, men som det er nu, er det for individafhængigt, og jeg tror, at der er behov for, at vi skærper fagligheden på området, så vi også på den måde får øje på vores egne normer og bliver bevidste om, at der sagtens kan være forskel på ens personlige holdning og borgerens aktiviteter.
Sundt eller usundt?
For den nyslåede bachelorvinder er en vigtig pointe også, at vi ikke skal til at udpege en masse aktiviteter som ”farlige”.- Vi skal have skabt en bevidsthed om, at der findes nogle aktiviteter, som vi som samfund ser som uacceptable, men vi skal anerkende dem og spørge ind til dem på en neutral måde, siger hun og peger på, at der for såkaldt ”sunde” aktiviteter også kan være en gråzone.
- Hvis du løber for meget eller hører for høj musik, kan det også gøre skade. Det er heller ikke sundt for en person med hjerteproblemer at drikke alkohol, men hvad nu hvis vedkommendes eneste sociale fællesskab er på det nærliggende værtshus?
Netop alkohol og rygning er to områder, som mange af respondenterne i hendes undersøgelse udpegede som eksempler på aktiviteter, som de i deres hverdag stødte på i deres hverdag, og som kunne høre under definitionen ”ubelyste aktiviteter”, men også fx computerspil og tatovering blev nævnt.
- Jeg håber, at mit projekt kan være med til få flere til at interessere sig for emnet. Et næste skridt kunne være, at man på uddannelserne og i forskningen begynder at beskæftige sig langt mere med området, så vi kan få udviklet nogle undersøgelsesredskaber, der i højere grad kommer 360 grader rundt om personen, siger hun.
Mere forskning
I en dansk kontekst er det stadig sparsomt, hvad der er skrevet om ubelyste aktiviteter, og Nina Overgaard Mønsted tolker bl.a. den manglende forskning som et udtryk for, at der kan være en modstand mod at belyse, at aktiviteter ikke altid kun bidrager til det, vi traditionelt set definerer som ”et sundt liv”.- En stor del af vores professions-DNA er netop at virke sundhedsfremmende, så det strider lidt imod den. Men nu viser mit projekt i hvert fald, at der blandt almindelige ergoterapeuter er en stor velvilje i forhold til at tale mere om det, og forhåbentlig kan det også inspirere forskerne.
Hendes undersøgelse har foreløbigt ført til endnu et bachelorprojekt, for de mange fritekstkommentarer i spørgeskemaet og vilje til at deltage i fokusgruppeinterview giver en gruppe nye studerende mulighed for at dykke dybere ned i data og at gå mere kvalitativt til værks.
Selv afviser Nina da heller ikke, at hun en dag vil forske. Hun har stor lyst til at tage en kandidatuddannelse i ergoterapi, men fra maj gælder det et barselsvikariat på Instituttet for Blinde og Svagtsynede.
- Hvis jeg en dag skal blive en god forsker, skal jeg lige lære at blive en god ergoterapeut først, så der starter jeg, som hun siger.
Læs mere om emnet
• I artiklen i forskningsmagasinet nr. 3 2023 om ”The dark side of occupation”
Om undersøgelsen
- Titel: ”Opfattelsen af ubelyste aktiviteter – En spørgeskemaundersøgelse blandt danske ergoterapeuter”.
- Forfatter: Nina Mønsted, metodevejleder: Anette Enemark Larsen, Københavns Professionshøjskole Ergoterapeutuddannelsen.
- Metode: Spørgeskemaundersøgelse blandt danske ergoterapeuter med besvarelse fra 198 respondenter. Spørgeskemaet stammer oprindeligt fra USA og er oversat til dansk.
- Konklusion: Selvom langt de fleste respondenter var positivt stemt overfor at undersøge og anerkende betydningen af ubelyste aktiviteter, tyder resultaterne på, at der ikke er fuldstændig enighed om, hvordan man håndterer dem i praksis. Den danske oversættelse af begreberne opleves relevant af respondenterne i forhold til at beskrive, hvordan ubelyste aktiviteter bliver anset af det omgivende samfund.
- Læs bachelorprojektet her
Hvad er ubelyste aktiviteter?
- I forbindelse med Nina Mønsteds undersøgelse blev der udarbejdet en foreløbig oversættelse af begreberne, som deltagerne kunne læne sig op ad, når de besvarede spørgeskemaet.
- Risikable aktiviteter: Fx bandeengagement, parkour og stofmisbrug.
- Usunde aktiviteter: Fx spise junkfood eller spille videospil, men også maratonløb kan påvirke kroppen negativt og anses for at være "usund”.
- Uetiske aktiviteter: Handlinger, der kan inkludere et niveau af skade eller potentiel skade på andre, fx anmode om penge til en sag og derefter ikke bruge pengene som lovet.
- Umoralske aktiviteter: Fx aktiviteter, hvor man ved, at noget er "forkert" i henhold til et samfunds normer.
- Uacceptable aktiviteter: I modsætning til tilladte, acceptable og lovlige aktiviteter, der anses for passende ifølge love, værdier eller moral i samfundet.