Denne artikel har til formål at introducere begrebet “dark side of occupation” og opmuntre læseren til at tænke over dynamikken bag aktivitetsmæssigt engagement.

Ergoterapi har brugt årtier på at udbrede et budskab om, at aktivitet er værdifuld for helbredet. Fordelene ved at deltage i meningsfuld og værdig aktivitet er i højere og højere grad almindeligt anerkendt (Hammell, 2018; Reitz & Scaffa, 2020). I vores bestræbelser på at styrke disse påstande har vi imidlertid undgået eller ignoreret aktiviteter, som kan være personligt eller socialt problematiske (Twinley, 2020). I en udførlig afhandling om positive aktiviteter og positive udfald er der eksempelvis kun brugt lidt plads på alternative oplevelser ved aktivitet (Hart, 2017; Nicholls & Elliot, 2019).

Begrebet dark side of occupation er én måde, hvorpå teoretikere udfordrer nogle af de antagelser, der hersker om aktivitet, ved at opmuntre til en bredere forståelse af den komplekse karakter af folks meningsfyldte engagement. Formålet med artiklen her er at introducere begrebet dark side of occupation og opmuntre læseren til at tænke over dynamikken bag aktivitetsmæssigt engagement.

Dark side of occupation  blev introduceret af dr. Rebecca Twinley, seniordocent, University of Brighton, Storbritannien. Hun fremhævede, hvordan en række aktiviteter traditionelt har været under-undersøgt og dårligt forstået, ofte fordi de ikke understøttede narrativet om en positiv og kausal sammenhæng mellem beskæftigelse og helbred (Twinley, 2017). Disse aktiviteter er muligvis ikke prosociale, sunde eller produktive, men de kan stadig have betydning og et formål for personen (Kiepek & Magalhaes, 2011; Twinley & Addidle, 2012).

Ved anvendelsen af begrebet “dark side of occupation” forsøgte Twinley at anerkende den manglende opmærksomhed på aktivitet og den resulterende mangel på forståelse og ikke at fælde dom over selve aktiviteterne. Derfor er aktiviteter ikke beskrevet som mørke i sig selv, men som noget, der er placeret et ubelyst sted i vores professionelle opmærksomhed (Twinley, 2017; 2020). Nogle specifikke aktiviteter så forskellige som stofmisbrug (Keipek et al, 2022), skønhedskonkurrencer (Sy, Martinez & Twinley, 2021) og sexarbejde (Huglstad et al, 2020) er blevet koblet med dark side of occupation. Mange aktiviteter har imidlertid potentiale til at blive undersøgt med det fokus, for aktiviteter kan være placeret i skyggesiden af mange årsager (Nicholls & Elliot, 2021), og hvad det er, der bestemmer, hvordan en aktivitet opfattes, er ofte nuanceret. Holdninger kan afspejle karakteren af selve aktiviteten, måden, hvorpå personen engagerer sig i den, og ydre holdninger til aktiviteten eller personen, der udfører den. (Se figur 1)

Beskæftigelse og andres vurdering

I forbindelse med person-miljø-aktivitet-triaden har der ofte været begrænset fokus på socialt engagement-konteksten. Holdninger om personer, og hvad de laver, kan imidlertid have stor indflydelse på oplevelserne af en aktivitet. F.eks. er alkoholindtagelse lovligt og almindeligt socialt accepteret i mange lande, selvom det er velkendt, at det har betydelige personlige og sociale skadevirkninger. Vi ser muligvis anderledes på det at drikke alkohol afhængig af, hvor meget en person drikker, hvor meget skade det gør på personen eller andre, og hvordan det påvirker deres indsats på arbejde og i familielivet. Vi kan imidlertid også vurdere adfærden på baggrund af egenskaber såsom alder, køn, etnicitet og social klasse, hvor det er andre fordomme, der ligger til grund for holdninger om adfærd (Lennox et al. 2018). Det betyder, at den samme aktivitet med potentielt de samme skadevirkninger kan fremkalde meget forskellige sociale reaktioner på baggrund af moralisering, diskriminering og fordomme (Pooley & Beagan, 2021).

Et andet eksempel på fordomsbaserede aktivitetsmæssige uligheder kan ses i afhandlingen “Living while black”. Her beskriver seniorredaktør ved CNN, Brandon Griggs, (Griggs, B. 2018) en myriade af tilfælde, hvor sorte i USA er indberettet til politiet, mens de deltog i hverdagsaktiviteter – herunder at spille golf for langsomt, at vente på en ven, at arbejde udenfor, flytte ind i en lejlighed, at shoppe gallatøj, at spørge om vej, at spise frokost på et college campus, at hjælpe en hjemløs mand, at levere aviser, at svømme i en swimmingpool og at levere aviser. Disse eksempler på adfærd er ikke i sig selv problematiske, men er blevet tolket som sådan på grund af etniciteten af den person, der udfører dem. Dem, der har indberettet disse eksempler på dagligdags adfærd har vurderet (og kriminaliseret) - ikke aktiviteten, men personen, der udførte den. Dette indikerer, at meget af det, der forviser en aktivitet til skyggerne, ligger i andres opfattelse og deres “sociale godkendelse” af aktiviteten (Kiepek et al. 2019) — idet de dømmer personen eller gruppen, der udfører adfærden, frem for selve adfærden. Den rolle, som fordomme og diskriminering spiller i forhold til aktivitet, bliver mere og mere anerkendt, da den skaber barrierer for ydeevnen og frembringer professionelle og offentlige holdninger til, hvad folk gør, og samtidig giver anledning til vigtige aktivitetsmæssige uretfærdigheder (Lockmiller & Armstrong-Heimsoth, 2022; Pooley & Beagan, 2021).

Denne artikel har til formål at introducere begrebet “dark side of occupation” og opmuntre læseren til at tænke over dynamikken bag aktivitetsmæssigt engagement.

Ergoterapi har brugt årtier på at udbrede et budskab om, at aktivitet er værdifuld for helbredet. Fordelene ved at deltage i meningsfuld og værdig aktivitet er i højere og højere grad almindeligt anerkendt (Hammell, 2018; Reitz & Scaffa, 2020). I vores bestræbelser på at styrke disse påstande har vi imidlertid undgået eller ignoreret aktiviteter, som kan være personligt eller socialt problematiske (Twinley, 2020). I en udførlig afhandling om positive aktiviteter og positive udfald er der eksempelvis kun brugt lidt plads på alternative oplevelser ved aktivitet (Hart, 2017; Nicholls & Elliot, 2019).

Begrebet dark side of occupation er én måde, hvorpå teoretikere udfordrer nogle af de antagelser, der hersker om aktivitet, ved at opmuntre til en bredere forståelse af den komplekse karakter af folks meningsfyldte engagement. Formålet med artiklen her er at introducere begrebet dark side of occupation og opmuntre læseren til at tænke over dynamikken bag aktivitetsmæssigt engagement.

Dark side of occupation  blev introduceret af dr. Rebecca Twinley, seniordocent, University of Brighton, Storbritannien. Hun fremhævede, hvordan en række aktiviteter traditionelt har været under-undersøgt og dårligt forstået, ofte fordi de ikke understøttede narrativet om en positiv og kausal sammenhæng mellem beskæftigelse og helbred (Twinley, 2017). Disse aktiviteter er muligvis ikke prosociale, sunde eller produktive, men de kan stadig have betydning og et formål for personen (Kiepek & Magalhaes, 2011; Twinley & Addidle, 2012).

Ved anvendelsen af begrebet “dark side of occupation” forsøgte Twinley at anerkende den manglende opmærksomhed på aktivitet og den resulterende mangel på forståelse og ikke at fælde dom over selve aktiviteterne. Derfor er aktiviteter ikke beskrevet som mørke i sig selv, men som noget, der er placeret et ubelyst sted i vores professionelle opmærksomhed (Twinley, 2017; 2020). Nogle specifikke aktiviteter så forskellige som stofmisbrug (Keipek et al, 2022), skønhedskonkurrencer (Sy, Martinez & Twinley, 2021) og sexarbejde (Huglstad et al, 2020) er blevet koblet med dark side of occupation. Mange aktiviteter har imidlertid potentiale til at blive undersøgt med det fokus, for aktiviteter kan være placeret i skyggesiden af mange årsager (Nicholls & Elliot, 2021), og hvad det er, der bestemmer, hvordan en aktivitet opfattes, er ofte nuanceret. Holdninger kan afspejle karakteren af selve aktiviteten, måden, hvorpå personen engagerer sig i den, og ydre holdninger til aktiviteten eller personen, der udfører den. (Se figur 1)

Beskæftigelse og andres vurdering

I forbindelse med person-miljø-aktivitet-triaden har der ofte været begrænset fokus på socialt engagement-konteksten. Holdninger om personer, og hvad de laver, kan imidlertid have stor indflydelse på oplevelserne af en aktivitet. F.eks. er alkoholindtagelse lovligt og almindeligt socialt accepteret i mange lande, selvom det er velkendt, at det har betydelige personlige og sociale skadevirkninger. Vi ser muligvis anderledes på det at drikke alkohol afhængig af, hvor meget en person drikker, hvor meget skade det gør på personen eller andre, og hvordan det påvirker deres indsats på arbejde og i familielivet. Vi kan imidlertid også vurdere adfærden på baggrund af egenskaber såsom alder, køn, etnicitet og social klasse, hvor det er andre fordomme, der ligger til grund for holdninger om adfærd (Lennox et al. 2018). Det betyder, at den samme aktivitet med potentielt de samme skadevirkninger kan fremkalde meget forskellige sociale reaktioner på baggrund af moralisering, diskriminering og fordomme (Pooley & Beagan, 2021).

Et andet eksempel på fordomsbaserede aktivitetsmæssige uligheder kan ses i afhandlingen “Living while black”. Her beskriver seniorredaktør ved CNN, Brandon Griggs, (Griggs, B. 2018) en myriade af tilfælde, hvor sorte i USA er indberettet til politiet, mens de deltog i hverdagsaktiviteter – herunder at spille golf for langsomt, at vente på en ven, at arbejde udenfor, flytte ind i en lejlighed, at shoppe gallatøj, at spørge om vej, at spise frokost på et college campus, at hjælpe en hjemløs mand, at levere aviser, at svømme i en swimmingpool og at levere aviser. Disse eksempler på adfærd er ikke i sig selv problematiske, men er blevet tolket som sådan på grund af etniciteten af den person, der udfører dem. Dem, der har indberettet disse eksempler på dagligdags adfærd har vurderet (og kriminaliseret) - ikke aktiviteten, men personen, der udførte den. Dette indikerer, at meget af det, der forviser en aktivitet til skyggerne, ligger i andres opfattelse og deres “sociale godkendelse” af aktiviteten (Kiepek et al. 2019) — idet de dømmer personen eller gruppen, der udfører adfærden, frem for selve adfærden. Den rolle, som fordomme og diskriminering spiller i forhold til aktivitet, bliver mere og mere anerkendt, da den skaber barrierer for ydeevnen og frembringer professionelle og offentlige holdninger til, hvad folk gør, og samtidig giver anledning til vigtige aktivitetsmæssige uretfærdigheder (Lockmiller & Armstrong-Heimsoth, 2022; Pooley & Beagan, 2021).

Dark side of occupation tilvejebringer et nyt sæt “linse og spejl” til undersøgelse af aktivitet

Eksklusion og skjulte aktiviteter

Når personer og aktiviteter bedømmes og tolkes forskelligt, former det folks fornemmelse for deres aktivitetsmæssige muligheder. Ofte har personer, der allerede føler sig ekskluderet, sværere ved at gå i gang med en ny aktivitet, idet de frygter fordømmelse eller at føle sig uvelkommen. Jung identificerede selvets skygge som alt uden for bevidsthedens lys (Jung, 1938). En naturlig del af individet, positiv eller negativ, skyggen kan være udfordrende, fordi den er mindre åbent integreret: “Alle bærer en skygge, og jo mindre den er inkorporeret i individets bevidste liv, jo sortere og tættere er den” (Jung, 1938, p.131). Tilsvarende kan man sige, at jo mere fordømt en aktivitet (eller personen, der udfører den) er, jo mere skjult bliver den, idet den skubbes ind i skyggerne. Jo mere en person føler, at vedkommende “ikke passer ind” i en sammenhæng, jo mere pres er der på for ydelsesmæssigt “at passe ind” (Beagan et al. 2022), give afkald på muligheder eller skjule deres valgte aktiviteter af frygt for at blive fordømt (Balliard, 2013).

Skamfølelser er ofte dybt indgroet som følge af marginalisering (Lockmiller & Armstrong-Heimsoth, 2022), hvilket frembringer følelser af undertrykkelse via manglende selvtillid, praktisk eksklusion, stigmatisering eller fordomme. Dette skaber både intern og ekstern eksklusion, som kan være åbenlys, såsom en regeringspolitik, der forhindrer lovligt arbejde for personer, der søger asyl. En sådan politik forhindrer direkte aktivitetsmæssigt engagement og øger risikoen for, at personer engagerer sig i illegalt, farligt og udnyttende arbejde (UNHCR & British Red Cross, 2022). Alternativt kan barrierer være mere skjulte, såsom de sociokulturelle indflydelser på motion for sydasiatiske kvinder, som betyder, at de ikke føler sig trygge ved at deltage i sundhedsfremmende aktiviteter (Bhatnagar, Foster & Shaw, 2021).

I begge tilfælde kan personen blive frarøvet muligheden for at engagere sig i foretrukne aktiviteter. De kan reagere på én af tre måder: de kan kæmpe hårdere for at deltage, trække sig og ikke forsøge at deltage, eller de kan skjule deres deltagelse. (Se figur 2)

Det er sandsynligt, at dette vil skabe omstændigheder, hvor kun de mest modige, energiske personer eller de, der har mindst at tabe, føler sig i stand til at engagere sig fuldstændigt. For mange personer gælder det imidlertid, at deres aktivitetsmæssige ønsker forbliver ukendte og deres behov uopfyldte. Hvis en person skjuler sin aktivitet for at undgå andres fordømmelse, kan det øge personens følelse af at skille sig ud og være isoleret, hvilket skaber følelser af skyld og skam og gør det vanskeligt at søge støtte. Det kan anspore folk til at trække sig tilbage fra samfundet i bred forstand og i stedet opsøge personer og steder, hvor de ikke vil blive fordømt, hvilket igen skaber øget marginalisering og yderligere udelukkelse (Beagan et al. 2022; Lockmiller & Armstrong-Heimsoth, 2022). 

Aktivitet kan blive en udvidelse af “betinget selvrespekt”, hvor personens egen følelse af selvværd bestemmes af ydre faktorer, såsom andres accept og social sammenligning (Crocker & Knight, 2005). Betingelserne kan variere, men er ofte fokuseret på relationer og oplevelsen af succes (Schone et al. 2015).  Aktivitet kan være et middel til at vise sin værdi og skabe betinget selvrespekt, men jo mere ekskluderet personen er, jo sværere bliver det (Hart, 2018). Denne forbindelse mellem individ, aktivitet og holdning kan forme landskabet af muligheder, der er tilgængelige for en person, og være begrænsende for deres aktivitetsmæssige valg, især hvis de er en del af en eksisterende “outsidergruppe” (Bailliard, 2014; Galvaan, 2012; 2015; Hart, 2018).

Et nyt sæt af linse og spejl

Ergoterapi kan ikke være ægte holistisk, klientcentreret og aktivitetsfokuseret uden at anerkende et bredt spekter af aktiviteter, som opleves af et bredt spekter af personer (Twinley, 2017). Uanset, kan vores teori og filosofier påtvinge perspektiver på “ideelle” måder at leve på (Al Busaidy and Borthwick, 2012; Kantartsis and Molineux, 2011) eller kun fokusere på de aktiviteter, der understøtter vores opfattelse af positivitet, produktivitet og sundhed (Pierce, 2012). Dette har negative politiske, praktiske og teoretiske konsekvenser (Castro, Dahlin-Ivanoff & Nartensson, 2014) og reducerer vores mulighed for at være inkluderende og socialt relevante (Pierce, 2012; Twinley and Addidle, 2012).

Dark side of occupation tilvejebringer et nyt sæt “linse og spejl” til undersøgelse af aktivitet (Hart, 2020). Den ekstra linse hjælper os med at se den forskelligartede karakter af aktivitetsmæssigt engagement og synliggøre ulighederne, der er en integreret del af dagligdagen (Beagan et al. 2022). Spejlet åbner mulighed for, at vi kan reflektere over og anerkende vores rolle i opretholdelsen af undertrykkelse og marginalisering og erkende, at jo mere ekskluderet en person er, jo sværere er det for vedkommende at tage aktivitetsmæssige valg (Galvaan, 2015; Hart, 2018; Hammell, 2020). Dette er essentielt, hvis vi vil anerkende den rolle, som personlig og social kontekst spiller for aktivitetsmæssige muligheder, og bruge dette som et signal til handling (Pooley & Beagan, 2021; Beagan et al. 2022).