Overskriften var "Vejen til en bæredygtig hjælpemiddelformidling" ved den politiske debat på hovedscenen til Health & Rehab-messen. Der gik ikke mange minutter, før lange ventetider blev omdrejningspunktet for debatten.
– Det største problem, vi ser i hjælpemiddelformidlingen, er lange ventetider. Ventelisterne bliver længere, men der kommer ikke flere sagsbehandlende ergoterapeuter. Der er brug for afbureaukratisering og forenkling, men uden at gå på kompromis med fagligheden, siger Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen, i sin indledende replik.
Forinden havde Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicapforbund, pointeret vigtigheden af, at borgerne får de rigtige hjælpemidler fra begyndelsen.
– Det betyder alt. Det betyder alt for et menneskes selvstændighed og mulighed for at være en del af samfundet, siger hun.
Blandt hele panelet, der også består af Kirsten Normann Andersen (SF) og Christian Friis Bach (V), er der bred enighed om, at der i Danmark er behov for en forenkling af hjælpemiddelformidlingen.
– Vi bliver nødt til at lytte til borgerne først og se på regningen bagefter. Derfor er jeg glad for afskaffelsen af afgrænsningscirkulæret – men vi har stadig et system, der skal forenkles og ryddes op i, siger Kirsten Normann Andersen (SF).
Christian Friis Bach (V) præsenterer nogle konkrete forenklinger i sin første tur ved mikrofonen.
– Forhandlingerne om den nye sundhedsreform går i gang meget snart, og rammen er beskrevet – det skal forenkles. Der er for lange ventetider og for meget bureaukrati. Det skal vi afhjælpe med centralisering, ”click and collect”-løsninger og positivlister.
Især de to sidste løsningsforslag bekymrer Tina Nør Langager:
– Det er vigtigt med en forenkling, men det er lige så vigtigt at holde fast i fagligheden. Det handler om at give borgerne den faglige sparring, de har ret til. Det er en faglig sparring, der skal foretages af ergoterapeuter, da vi som fagpersoner har hele menneskets omgivelser for øje – det handler ikke kun om, hvorvidt man sidder godt i en kørestol, men også om, hvorvidt man kan komme rundt i den, fx i egen lejlighed.
Den faglige sparring skal ifølge Tina Nør Langager sikres ved at fjerne nogle af de mange dokumentationskrav, ergoterapeuter har. Hun fremhæver, at flere ergoterapeuter bruger mere tid ved skrivebordet end sammen med borgerne – det skal der laves om på.
– Der skal altid være en ergoterapeut involveret i bevillingen af hjælpemidler. Der skal oprettes kvikskranker med ergoterapeuter i alle landets kommuner. Derudover skal dokumentationskravene for de mere simple sager sænkes.
Til slut kommer Tina Nør Langager med en opfordring til især Christian Friis Bach, der skal sidde med i forhandlingerne om en forenkling af regelsættet på hjælpemiddelområdet og en ny model for afgrænsning af behandlingsredskaber og hjælpemidler:
– Vi er meget glade for afskaffelsen af afgrænsningscirkulæret, men vi kan ikke vente til 2027. Vi skal huske, at det ikke kun handler om kompressionsstrømper – det drejer sig også om stativer til børn født med spastisk lammelse. Hvis barnet skal bruge et ståstøttestativ til at strække hofter og lår, er det et behandlingsredskab, og så er det regionens ansvar at visitere og betale. Hvis barnet skal bruge det samme ståstøttestativ til at tegne og deltage i hverdagsaktiviteter, er det et hjælpemiddel, og så er det kommunens ansvar.
- Læs også nyheden "Afgrænsningscirkulæret afskaffes"
