Nyt sundhedsudspil fra Regeringen

Dato: 23. september 2024

SUNDHEDSSTRUKTUR:
Ergoterapeutforeningen er dykket ned i Regeringens udspil til en ny organisering og ansvarsfordeling på sundhedsområdet med særligt fokus på de områder, der har indflydelse på ergoterapeuters arbejde. Der er tale om et ambitiøs reformudspil. 

 

- Overordnet set, er der rigtige gode takter i udspillet. På flere områder bliver det påpeget, at myndighedsansvar og økonomi skal følges ad bl.a. med oprettelsen af 17 sundhedsråd. Der er også forslag, som umiddelbart lyder som kunstige opdelinger og svære at implementere i praksis, fx på akutområdet. Jeg er desuden særlig optaget af samspillet med Ældreloven, som netop er i høring, siger Tina Nør Langager, formand for ETF siger om udspillet. Hun fortsætter:

- Det er en ambitiøs reform, som vil kræve faglig og politisk ledelse at implementere. Det er væsentligt at påpege, at der er tale om Regeringens udspil, som nu skal politisk forhandles. Samtidig står vi overfor en stor reform af vores sundhedsvæsen, som vil betyde forandringer for mange ergoterapeuter. Det er vi meget optaget af i Ergoterapeutforeningen. Og det helt naturligt, at det kommer til at fylde på arbejdspladserne og hos den enkelte. Lige nu er der flere spørgsmål end svar. Og skal vi være realistiske kommer det til at være sådan en tid endnu. 

- Vi er i Ergoterapeutforeningen klar til at hjælpe de medlemmer, som vil blive væsentligt berørt af nye opdelinger og flytning af opgaver. Vi må dog afvente at kunne gå ind den konkrete hjælp, til vi ved, hvordan de nye strukturer og opdelinger tegner sig, og hvilken betydning de vil få på de enkelte arbejdspladser. 

Væsentlige pointer i udspillet

Fire Regioner og 17 sundhedsråd

Region Sjælland og Region Hovedstaden sammenlægges til en ny region med navnet Region Østdanmark. De øvrige tre regioner bevares.

De 4 regioner får det primære ansvar for sundhedsvæsenet i regionen og for den tværgående planlægning og prioritering. Det svarer til en samlet opgaveflytning fra kommuner til regioner på op til 5 mia. kr.

Regionerne skal sikre sygehuse, der fortsat leverer behandling af høj kvalitet, og de skal sikre, at ressourcerne fordeles sådan, at der er læger nok til stede i de områder, hvor borgerne har det største behandlingsbehov. 

De særlige genoptræningsindsatser der er kendetegnet ved en opgaveløsning, der kræver et patientgrundlag, der overstiger størrelsen på de fleste kommuner, flyttes til regionernes ansvar. Her er hjerneskadeområdet nævnt. Opgaveflytningen skal således styrke kvaliteten for de patienter, der har behov for mere specialiserede indsatser. Derudover flyttes finansieringsansvaret for specialiseret genoptræning fra kommuner til regionerne. Denne opgave løses allerede i dag af sygehusene, men finansieres af kommuner.

Der etableres 17 nye sundhedsråd, mens de nuværende sundhedsklynger nedlægges. De geografiske inddelinger af sundhedsrådene tager afsæt i strukturen for de 21 akutsygehuse. Der ligger som minimum ét akutsygehus inden for hvert sundhedsrådsområde. Regeringen vil derfor foretage en massiv prioritering på samlet 4,3 mia. kr. årligt (i 2030-niveau), som via de nye sundhedsråd skal sikre en bedre balance i sundhedsvæsenet. Sundhedsrådene kan bruge midlerne til at medfinansiere kommunale sundhedsopgaver.

Det foreslås også, at Sundhedsrådene vil kunne indgå aftaler med kommunerne om, at de varetager opgaver tæt på borgerne på vegne af regionen.  Det vil derfor være op til de lokale forhold, hvordan opgaverne varetages og af hvem.

Større sammenhæng i psykiatrien

Med regeringens initiativ vil der ske en organisatorisk sammenlægning, der skal skabe større sammenhæng i behandlingen. Denne sammenlægning skal ske gennem en aftale med regionerne. Det fremgår ikke af udspillet, hvornår dette skal ske. Samtidigt får sundhedsrådene ansvar for behandlingstilbuddene for både fysisk og psykisk sygdom i deres område.
ETF støtter fuldt op om, at mennesker med psykiske sygdomme får lige adgang til det somatiske sundhedsvæsen, som det fremgår af det - i øvrigt korte afsnit om psykiatrien - der findes i udspillet. 

Digital Sundhed Danmark: En national drifts- og udviklingsorganisation

Digitale løsninger og velfærdsteknologi skal fremover udvikles og udbredes meget mere ensartet i hele landet. Derfor etableres der en ny national drifts- og udviklingsorganisation – Digital Sundhed Danmark – og et nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation. Digital Sundhed Danmark skal være en ny national drifts- og udviklingsorganisation, som ejes af kommuner, regioner og staten i fællesskab. 
Digital Sundhed Danmark har til formål at samle en række af de fælles digitale løsninger og infrastrukturer, som binder sundhedsvæsenet sammen, men hvor ansvaret i dag er delt mellem mange aktører. Det gælder bl.a. opgaver, som i dag løses i sundhed.dk, MedCom, Sundhedsdatastyrelsen m.fl., og fælles nationale opgaver, som i dag løses af regionerne.

- Dette er et forslag, som vi finder meget lovende, siger Tina Nør Langager. - Ved at skabe fælles nationale løsninger indenfor især det digitale område, må det på sigt kunne lette patientovergange og også gøre det lettere at være medarbejder. Jeg ser frem til at få udfoldet, hvilket nærmere indhold, der ligger i forslaget på dette område.

Styrkelse af forskning

Det er nævnt i udspillet, at flere af Ph.d.-forløbene skal målrettes det primære sundhedsvæsen og flere faggrupper end læger skal tage Ph.d.-forløb. 
Formålet er at styrke forskningen på de områder, hvor det danske sundhedsvæsen er udfordret, og hvor der er behov for mere viden og nye, bedre løsninger, samt at andre faggrupper end læger i højere grad deltager i forskningen.

– Selvom der ikke er nævnt noget om finansiering af styrkelse af forskningen, er forslaget spændende, da der er et stort behov for forskning i fx rehabilitering, men også implementeringsforskning af sundhedsindsatser er en mangelvare, siger Tina Nør Langager.  

Bedre forløb for borgere med kronisk sygdom

Regeringen ønsker at afsætte 130 mio. kr. i 2027 stigende til 550 mio. kr. i 2031 og 390 mio. kr. årligt fra 2034 og frem til kronikerpakker
Regeringen foreslår, at der indføres en ret til en samlet indsats for personer med kronisk sygdom, som omfatter en personlig behandlingsplan og opstart af behandling samt relevante patientrettede tilbud. 
Regeringen foreslår, at der udarbejdes fem sygdomsspecifikke kronikerpakker i følgende rækkefølge: 

• KOL
• Type 2-diabetes
• Hjertesygdomme
• Kroniske lænderygsmerter
• Kompleks multisygdom 

Parallelt med udrulningen af de planlagte kronikerpakker tages stilling til nye målgrupper, fx patientgrupper med visse kræftformer eller psykiske lidelser. For de enkelte pakker vil der ligeledes være tale om en gradvis indfasning. 

- Jeg er begejstret for forslaget om pakkeforløb til mennesker med kronisk sygdom, ikke mindst til KOL- patienterne, som længe har været underprioriteret i sundhedsvæsenet. Ergoterapeuter har meget at byde ind med så mennesker med KOL sikres at kunne klare hverdagen bl.a. gennem energibesparende principper, siger Tina Nør Langager og fortsætter: 

- I det Ergoterapi Faglige Selskab for Lungerehabilitering er der stærke kræfter som både indenfor praksis og forskning vil kunne bidrage til at tilrettelægge fornuftige pakkeforløb til målgruppen. Men jeg havde gerne set flere forslag til kronikerpakker på listen, fx til mennesker med demens.

Klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler

Regeringen fremhæver, at det skal være let og hurtigt for borgerne at få behandlingsredskaber som led i behandling, eller hjælpemidler, der bl.a. afhjælper følgerne af en varigt nedsat funktionsevne, som de har ret til. 
Kompressionsprodukter fremhæves som et eksempel på et område, hvor der har været uenighed mellem kommuner og regioner, da de kan have både et behandlingsformål og et forebyggende/afhjælpende formål. ETF har overfor Indenrigs- og Sundhedsministeriet anbefalet en produkttilgang i forhold til denne sondring.

Regeringen foreslår også at revidere regelsættet for udlevering af behandlingsredskaber og hjælpemidler. Også her har ETF forslået konkrete holdbare løsninger.