Når det bliver en kamp at få hverdagen til at hænge sammen - Ergoterapeuter kan hjælpe soldater med PTSD
Formålet med dette projekt var at undersøge, hvilke aktivitetsproblematikker danske soldater oplever samt at skabe ny viden om dette felt. Soldaterne oplevede, at skemalægning af aktiviteter og arbejde gav dem en struktur i hverdagen, som var gavnlig for deres udførelse af aktiviteter. Yderligere oplevede soldaterne, at deres sociale og institutionelle omgivelser manglede forståelse for deres sygdom, hvilket bevirkede at de fravalgte aktiviteter og mennesker i deres sociale omgivelser. Dette medvirkede til, at det var svært for dem at deltage i sociale aktiviteter. Endvidere blev det fundet, at soldaterne blev begrænset i deres aktivitetsudførelse på grund af symptomer såsom søvn- og hukommelsesproblemer samt nedsat energi, hvilket gjorde det svært for dem at deltage i hverdagslivet.