Interkulturel kommunikation i rehabilitering

Centralt i rehabilitering er den bruger- eller klientcentrerede tilgang, hvor familie og sundhedsarbejder i et samarbejde sætter fælles mål for indsatsen. Min erfaring er, at denne tilgang er problematisk i praksis og giver anledning til frustration. At mødet med etniske minoriteter giver anledning til frustrationer er kendt i sundhedsvæsenet. Forskning viser at problemet opstår i kommunikationen, hvor vi taler forbi hinanden. Formålet er dermed at få et forståelse af og viden om interkulturel kommunikation, som kan bringes ind i rehabiliteringen af et barn med anden etnisk baggrund. Empirien i opgaven er tekster, der analyseres. Tilgangen er hermeneutisk. Det teoretiske udgangspunkt i analysen er en model for interkulturel kommunikation, som illustrerer kulturens indflydelse på kommunikationsprocessen.  Analysens resultater diskuteres i forhold til en praksis i sundhedsvæsenet, da det er her problemet udspilles, hvorefter projektets resultat sammenfattes i en konklusion. Der konkluderes, at den interkulturelle kommunikation i rehabiliteringen af et barn med anden etnisk baggrund kvalificeres ved en forståelse af/viden om: Selve kommunikationsprocessen, relationen, eget kulturfilter, familiens kulturfilter/perspektiv, verbal og nonverbal kommunikation herunder brug af tolk. En interkulturel kompetent praksis, som bygger bro i kommunikationen.