Ergoterapi til patienter i minimal bevidsthedstilstand

Den primære ergoterapeutiske behandling af disse patienter går ud fra ABC-principperne, især GTIT og FOTT. Hovedfokusset i den ergoterapeutiske behandling af patienter i MCS er at fremme aktivitets- og vågenhedsniveauet. 

Vores formål med dette projekt har været at indsamle dokumentation både for den ergoterapeutiske interventions betydning for patienter i MCS ift. patientens aktivitets- og vågenhedsniveau og for ergoterapeuters erfaringer med dette. 

Problemformulering: Hvordan kan ergoterapeutisk intervention fremme aktivitets- og vågenhedsniveauet hos patienter i Minimal bevidsthedstilstand?

Metode: Undersøgelsen har været kvalitativt fænomenologisk og har bestået af videoobservationer af 2 ergoterapeutiske interventioner og efterfølgende individuelle semi-strukturerede interviews med de behandlende ergoterapeuter.
Først analyserede vi videooptagelserne ud fra Analysesystem til Kvalitativ Dialektisk Relationsobservation og interviewene ud fra Kirsti Malteruds analysemetode, Systematisk tekstkondensering, hver for sig. Efter dette trin, sammenholdte vi videooptagelsen og interviewet omhandlende den enkelte patient. Til sidst sammenholdtes resultaterne fra hver intervention og heraf udledtes de samlede og præsenterede resultater. Informanterne i dette projekt var dels patienter i MCS og dels deres behandlende ergoterapeuter

Resultat: Der observeres reaktioner i forbindelse med den ergoterapeutiske intervention hos begge vores patienter. Det er en langvarig proces, dette giver de behandlende ergoterapeuter også udtryk for. De reaktioner, der observeres, ses specielt ved brugen af Facial Oral Tract Therapy (FOTT) og Guidet Interaktionsterapi (GTIT), reaktionerne fra patienterne er i begge tilfælde små bevægelser, både i ansigtsmuskulaturen og resten af kroppen. 

Konklusion: Der observeres resultater af den ergoterapeutiske intervention. Der bliver forsøgt at inkorporere meningsfulde aktiviteter fra ergoterapeuternes side gennem de basale hverdagsaktiviteter, som ergoterapeuterne laver med patienterne. Der bliver fundet frem til meningsfulde aktiviteter gennem patienternes pårørende. I første omgang bliver basale behov dog prioriteret højest, da det er vigtigt patienten lærer bl.a. at varetage egen vejrtrækning sikkert igen.

Perspektivering: Projektet kan bruges til at videreudvikle forskningen indenfor denne patientgruppe, da der mangler forskning på området og de ergoterapeuter der arbejder med denne patientgruppe efterlyser det. Ved en videreudvikling af projektet kunne der arbejdes kvantitativt og evt. med fokusgruppeinterviews. Der kunne dertil undersøges, hvorvidt arbejdsmetoder og -principper kunne bruges til behandlingen af patienter med nærliggende diagnoser for at fremme deres forløb. 
For at belyse emnet på en anderledes måde, kunne man undersøge problemstillingen internationalt.