Ergoterapeuter i socialpsykiatrien

Dette med fokus på deres ergoterapeutiske ræsonnering, udøvelse af ergoterapi samt integrering af faglig viden i det tværfaglige team.

Problemstilling:

Hvordan oplever ergoterapeuter deres praksis i et tværfagligt samarbejde på socialpsykiatriske bocentre?

Metode:

Der er foretaget en kvalitativ undersøgelse baseret på seks semistrukturerede interviews med ergoterapeuter ansat på tre socialpsykiatriske bocentre. Analysen er inspireret af Malteruds modificerede udgave af Giorgis fænomenologiske analysemetode.

Resultater:

Undersøgelsen viser, at ergoterapeuterne bliver stillet over for en del faglige udfordringer. Undersøgelsens resultater viser at mange, men ikke alle, af ergoterapeuterne, arbejder ud fra ergoterapeutiske referencerammer og ræsonnerer om beboernes aktivitetsproblematikker. Flere ergoterapeuter oplever at deres arbejdsopgaver er ergoterapeutiske, men giver udtryk for at det handler om, hvordan man tænker ergoterapien ind i sine arbejdsopgaver. Mange af dem oplever det er svært at få implementeret ergoterapien i det tværfaglige samarbejde, blandt andet på grund af manglende viden omkring faget fra de andre faggrupper. Det er meget op til ergoterapeuterne selv, at få det relevante faglige fokus implementeret i deres arbejdsopgaver og i samarbejdet med de andre faggrupper.

Konklusion:

På trods af de udfordringer ergoterapeuterne er stillet over for i hverdagen, oplever de fleste af dem, at gøre brug af ergoterapeutisk ræsonnering, udøvelse af ergoterapi samt integrering af faglig viden i det tværfaglige team. Disse tre områder af den ergoterapeutiske praksis, viser sig alle at være forbundet med hinanden.