Sundhedsvæsenets stigende anerkendelse af helhedsorienterede og personcentrerede tilgange samt en søgen efter egenomsorgsstrategier, aktiviteter med mere nærvær og en øget bevidsthed om knaphed af ressourcer og interesse for upcycling har banet vejen for at få craftaktiviteter tilbage i behandlingen.

Forskningen på området

De seneste ca. 20 år er interessen for craftaktiviteternes sundhedsmæssige potentiale imidlertid øget. Sundhedsvæsenets stigende anerkendelse af helhedsorienterede og personcentrerede tilgange samt en søgen efter egenomsorgsstrategier, aktiviteter med mere nærvær og en øget bevidsthed om knaphed af ressourcer og interesse for upcycling har banet vejen for at få craftaktiviteter tilbage i behandlingen.

Aktuelt er stress, angst og depression på verdensplan et stort og stigende folkesundhedsproblem, som er forbundet med øget dødelighed, højere sundhedsomkostninger (til medicin, hospitalsindlæggelse og lægebesøg), generelt dårligere prognose og stor menneskelig lidelse (fx Santini et al., 2022; Gu et al., 2022), og det har også medvirket til et opsving i brugen af craftaktiviteter.

Der har de seneste 20 år været forsket lidt i sammenhænge mellem engagement i craftaktiviteter og sundhed. Studier med empiriske data fordeler sig med flest på selvrapporteret effekt af craft som selvvalgt aktivitet, nogle på interventioner med craft, og mindst litteratur findes som oversigtslitteratur. De fleste originalstudier er udført i små populationer med kvalitative metoder med diverse målgrupper og forskellige og/eller blandede aktivitetsformer.

Gennemgående peger studierne på en positiv effekt på mental sundhed og trivsel.

I studier med selvvalgte craftaktiviteter rapporteres resultater at være bl.a. øget selvværd, positive emotioner, reduceret angst og depression samt øget livskvalitet (Leckey, 2011; Peruzza & Kinsella, 2010; Reynolds, 2003; Reynolds et al., 2008).

En folkesundhedsundersøgelse fra Storbritannien konkluderer, at sundhedseffekter ved deltagelse i craftaktiviteter er på samme niveau eller større end socioøkonomiske faktorers betydning for trivsel (Keyes et al., 2024).

Et scoping review, som WHO står bag og som er baseret på 900 publikationer, har undersøgt crafts indflydelse på mental sundhed og trivsel, og fandt positive psykologiske, fysiologiske, sociale og adfærdsmæssige resultater inden for både sundhedsfremme, forebyggelse og behandling (Fancourt & Finn, 2019).

Indtil for nylig har der ikke været lavet systematiske litteraturgennemgange af eksisterende evidens for sundhedseffekter af interventioner med craft. Det kan skyldes, at det er komplekse interventioner med mange komponenter, som det kan være svært at effektevaluere.

For at kunne understøtte en evidensbaseret praksis på området tog undertegnede derfor i 2024 initiativ til at gennemføre et systematisk review.

Reviewet havde to formål:

1. at evaluere evidensen for effekten af craftbaserede interventioner på mental sundhed og trivsel
2. at sammenligne effekten på tværs af studier.

Nyt systematisk review

Det systematiske review (se Bukhave et al., 2025) inkluderer studier, som omfatter voksne over 18 år med udfordringer med mental sundhed og trivsel enten som primær diagnose eller sekundært til anden lidelse fx en kronisk eller livstruende sygdom. Kriterier for inklusion er originalstudier med empiriske data på interventioner med craft med et terapeutisk formål.

Craft dækker en bred vifte af aktivitetsformer, og er i reviewet defineret som aktiviteter med skabelse af genstande i fysiske materialer, som har et kendt endemål, og som kan struktureres.

Craft dækker en bred vifte af aktivitetsformer, og er i reviewet defineret som aktiviteter med skabelse af genstande i fysiske materialer, som har et kendt endemål, og som kan struktureres. Det kan være interventioner, hvor deltagerne fx strikker, laver keramik, fletter kurve eller lignende hobbybetonede aktiviteter. Studier blev sorteret fra, hvis interventionen anvendte aktivitetsformer uden kendt endemål som fx drama, musik, maleri.

Systematiske søgninger blev foretaget i fem elektroniske databaser: Scopus, Cinahl (EBSCO), APA PsycInfo (EBSCO), Eric (EBSCO) og ProQuest Dissertations and Theses. Søgningerne blev foretaget uden tidsbegrænsninger og siden suppleret af citationssøgninger for de inkluderede studier.

Studier blev inkluderet på baggrund af først screening af titel og abstract og siden fuldtekstlæsning. Alle inkluderede studier blev kvalitetsvurderet med brug af validerede tjeklister afhængigt af studiedesign fra henholdsvis Joanna Briggs Institute (2017) eller Mixed Methods Appraisal Tool (MMAT) version 2018 (Hong et al.).

Til at skabe overblik over resultaterne blev der brugt en narrativ, tematisk syntesemetode.

19 studier med 1.224 deltagere

Samlet set blev der i det systematiske review identificeret 14.115 studier i databaserne. Udvælgelsesprocessen førte til, at 18 studier kunne inkluderes. Citationssøgningen ledte til inklusion af yderligere ét studie, der var blevet publiceret efter hovedsøgningen, og dermed blev i alt 19 studier inkluderet i reviewet.

Reviewets samlede population udgør 1.224 deltagere, og diversiteten i studiepopulationen omfatter personer med bl.a. psykiske lidelser, Parkinsons sygdom, demens, håndartrose samt plejehjemsbeboere og forældre til spædbørn indlagt på neonatale afdelinger. Deltagerne omfattede både mænd og kvinder, men flertallet var kvinder.

Studierne er publiceret i perioden 1997-2024.

Af de 19 inkluderede studier er:

• seks udført med mixed methods-design
• syv er ikke-randomiserede præ- og posttestforsøg
• tre er randomiserede kontrollerede forsøg (RCT'er)
• ét er et pilot-RCT
• ét anvender et kvalitativt design
• ét er en registerundersøgelse

Ni af studierne anvendte kontrolgrupper og sammenlignede med sædvanlig behandling som fx social færdighedstræning, fysioterapi og rehabilitering.

Craftbaserede interventioner

Studierne i det systematiske review havde i deres interventioner anvendt en række aktivitetsformer enten solitære eller en blanding af aktiviteter. I elleve af studierne lavede deltagerne keramik eller andet relateret til ler, i to studier lavede deltagerne tekstile håndværk som broderi og strik. I to studier af asiatisk oprindelse anvendtes fødevarer som medie for interventionen - det såkaldte Food Art.

Mange studier refererer til kunstterapi som teoretisk basis for deres praksis, mens kun ét studie nævner sine antagelser om virkningssammenhænge mellem interventionen og sundhed (Johnson et al., 2021). Dette studie havde en antagelse om, at fx tro på egne evner kan stimuleres ved, at deltagerne tager nye udfordringer på sig og øver deres færdigheder over tid.

I tre af de 19 studier i det systematiske review blev interventionen leveret af ergoterapeuter.

Varigheden af interventionerne varierede fra en enkelt 10-minutters session til 14 ugers behandling á to-timers sessioner, og effekten af en intervention blev typisk målt umiddelbart efter afslutningen af en intervention.

Aktuel evidens for craftbaserede interventioner

To af studierne i reviewet konstaterede, at interventionerne havde en positiv effekt på helbredsrelateret livskvalitet og livstilfredshed. På baggrund af hele det systematiske review konkluderer forfatterne bag, at craftbaserede interventioner på tværs af målgrupper har en positiv effekt på depression, angst, stress, mental mistrivsel og på oplevelsen af håbløshed (Bukhave et al., 2025).

Enkelte studier viser en god metodekvalitet uafhængigt af studiedesign, mens de fleste studier har metodemæssige mangler som fx, at evalueringen af interventionen er foretaget af den person, som har udført den, at data er ukomplette eller, at der mangler rapportering af formodede virkningsmekanismer og begrundelser for en interventions varighed og intensitet. Desuden tog ingen studier stilling til interventionernes kompleksitet.

Da de inkluderede studier er meget forskellige, hvad angår studiedesign, interventionstyper, målemetoder og studiepopulationer, er det ikke muligt at sammenkæde data til sammenlignelige analyser, idet det ville kunne føre til vildledende konklusioner (McKenzie et al., 2019).

Resultaterne af det systematiske review tyder på, at den forskningsbaserede viden er begrænset, men at evidensen er stærkest, når det gælder craftbaserede interventioner mod depression, angst og stress samt til forbedring af subjektiv trivsel.

Konsekvenser for praksis og forskning

Resultaterne af det systematiske review tyder på, at den forskningsbaserede viden er begrænset, men at evidensen er stærkest, når det gælder craftbaserede interventioner mod depression, angst og stress samt til forbedring af subjektiv trivsel.

Forfatternes konklusion er derfor, at der er behov for yderligere forskning i virkningsmekanismer og effekter af craftbaserede interventioner – ikke mindst for at finde ud af, hvilke målgrupper, som vil have mest gavn af interventionerne.

Der er aktuelt i praksis og blandt ergoterapeutstuderende en stor interesse for at genfinde ”ergoterapiens rødder”, hvor meningsfulde aktiviteter som craft af hobbymæssig karakter kan tilbydes målgrupper inden for fx sundhedsfremme, forebyggelse, behandling og rehabilitering. Der er med den aktuelle og udbredte samfundsmæssige interesse for engagement i craft en unik mulighed for, at ergoterapifaget kan sætte sit kvalificerede præg på interventioner med craft til gavn for patienter og borgere.