Hvordan vi sammen øger værdien af forskning

Senest redigeret den

Hvordan skaber forskning egentlig forandring? Hvad kræver det, og hvorfor er det essentielt for både forskning, praksis og samfund? Det svarer docent Tina Helle og professor David Budtz Pedersen på i denne artikel, som samtidig forklarer begreberne samskabelse og missionsdrevet forskning og understreger vigtigheden af, at også praksis tager ansvar for forskningen.

Forskningens gennemslagskraft — eller impact — handler om dens evne til at skabe reelle forandringer i praksis og samfund. I ergoterapi forudsætter det et tættere samarbejde mellem forskning og praksis for at identificere videnshuller og dermed løse relevante problemstillinger til gavn for borgere, ergoterapiprofessionen og samfundet i sin helhed.

Forskningen kan imidlertid have svært ved at få den nødvendige gennemslagskraft i praksis, fordi implementeringen kan være vanskelig. I mange tilfælde spredes forskning kun i ringe grad via traditionelle former for formidling og publicering. Studier viser, at det tager op til 17 år, før forskningen er implementeret i en klinisk anvendelseskontekst (Morris et al. 2011; Rubin 2023; Howard 2017).

Derfor er det nødvendigt at gøre op med traditionelle lineære teorier om, at først skabes forskning og derefter implementeres i praksis. Dels fordi en sådan lineær teori er uden belæg i empirien, dels fordi komplekse problemstillinger samt ønsket om at evidensbasere praksis kræver aktivt samarbejde. Det stiller krav til forskeres og praktikeres evne til at bygge bro og mobilisere viden på tværs af sektorer, institutioner og aktører (Gensby et al., 2019).

Den vigtigste vej til impact og vidensanvendelse er samarbejde og samskabelse, hvor forskning og praksis arbejder sammen om at definere problemer, udvikle løsninger, indhente læring og evaluere effekter. Det kræver en klar forståelse af ansvarsfordeling, roller og ressourcer.

Samskabelse er et godt eksempel på en type videnssamarbejde, hvor aktører som borgere, klinikere, praktikere og forskere i fællesskab identificerer problematikker samt udvikler og afprøver forskningsbaserede løsningsforslag. Den type samarbejde fremmer forskningens gennemslagskraft, for det første fordi forskningen herved bliver relevant og anvendelig i den daglige organisatoriske praksis, og for det andet fordi, viden allerede fra starten af forsknings- og innovationsprocessen bliver integreret og absorberet i praksis.

Ergoterapeuter på tværs af forskning og praksis må derfor i langt højere grad tage ansvar og ”i professionens navn” engagere sig i forpligtende og handledygtige samarbejder.

I det følgende oplistes ideer og forslag til mulige veje at gå samt argumenter henvendt til ledere, praktikere og forskere.

Definition af impact

Impact betyder gennemslagskraft eller aftryk. På dansk er en bedre forklaring ”forandring”, eller endnu bedre: Den proces, der skaber forandring. Man skelner typisk mellem to former for impact, nemlig akademisk impact og samfundsmæssig impact (Pedersen, 2017).

Figur 1. Oversigt over de to typiske former for impact. Den grønne ring om den samfundsmæssige impact signalerer, at det er fokus for denne artikel.

Akademisk impact handler om forskningens bidrag til videnskaben selv, fx målt på publikationer, citationer og akademisk anerkendelse i form af eksempelvis priser, bevillinger og æresudnævnelser. Akademisk impact er vigtig for forskeres konkurrencedygtighed i forbindelse med hjemtag af bevillinger og besættelse af akademiske stillinger og positioner.

Samfundsmæssig impact er defineret som ”En forandring, der opstår hos mennesker, i samfundet og i omgivelser uden for den akademiske verden som et resultat af forskningens processer og dens resultater” (Gerlak et al., 2023).

Det handler om det aftryk/den indflydelse, forskningen har på samfundet målt på fx økonomiske gevinster, dvs. om forskningen fører til mere omkostningseffektive løsninger. Det kan også gælde andre typer forandring, som bliver afledt af forskningen. Det kan være impact på uddannelse, når forskningsartikler anvendes i undervisning, eller når nye teorier fører til omskrivning af grundbøger. Det kan være impact på praksis, når forskningen bidrager til ændring i kliniske retningslinjer og bevillingspraksis, eller hos private virksomheder, når forskning resulterer i kvalitetsudvikling af hjælpemidler. Og endelig kan man tale om den impact, som ergoterapeutisk forskning har på den enkelte borgers livskvalitet, sundhed, aktivitetsbalance, deltagelse etc.

Studier fra Storbritannien viser, at der findes mangfoldige veje til impact - afhængig af det konkrete domæne, infrastruktur, kultur, og eksisterende vidensniveau i det pågældende samfundsfelt og blandt de deltagende organisationer (Stevenson et al. 2023, Pedersen & Hvidtfeldt 2024).

Hvordan skaber forskning egentlig forandring? Hvad kræver det, og hvorfor er det essentielt for både forskning, praksis og samfund? Det svarer docent Tina Helle og professor David Budtz Pedersen på i denne artikel, som samtidig forklarer begreberne samskabelse og missionsdrevet forskning og understreger vigtigheden af, at også praksis tager ansvar for forskningen.

Ergoterapeuter på tværs af forskning og praksis må derfor i langt højere grad tage ansvar og ”i professionens navn” engagere sig i forpligtende og handledygtige samarbejder.

I det følgende oplistes ideer og forslag til mulige veje at gå samt argumenter henvendt til ledere, praktikere og forskere.

Definition af impact

Figur 1. Oversigt over de to typiske former for impact. Den grønne ring om den samfundsmæssige impact signalerer, at det er fokus for denne artikel.

Illustration: Masao Yamasaki og Sine Jensen

Tina Helle
Docent
VIA, Aarhus
tihe@via.dk

David Budtz Pedersen
Professor
Aalborg Universitet, København
davidp@ikp.aau.dk

Den vigtigste vej til impact og vidensanvendelse er samarbejde og samskabelse, hvor forskning og praksis arbejder sammen om at definere problemer, udvikle løsninger, indhente læring og evaluere effekter.

Samskabelse og missionsdrevet forskning – vejen til større impact

Blandt fonde og vidensinstitutioner er der i stigende grad fokus på og forventninger til forskningens evne til at skabe samfundsmæssig impact. Forskere bliver målt på og skal gøre rede for, hvordan deres forskning opnår samfundsmæssig gennemslagskraft. De skal ikke alene definere, hvem forskningen gavner, men også hvordan de vil medvirke til, at den nye viden bliver bragt i anvendelse.

Impact-dagsordenen er ikke ny, og forskere har i en årrække arbejdet med forskellige samskabelsesmetoder som fx co-creation og missionsdrevet forskning, der begge har fokus på at skabe løsninger gennem tværsektorielle og tværprofessionelle samarbejder på tværs af forskning og praksis.

Samskabelse (”’co-creation”’) betyder, at flere aktører borgere, praktikere, organisationer og private virksomheder arbejder sammen om at skabe fælles viden og løsninger. Det indebærer en høj grad af samarbejde og fælles ansvar, hvor parterne bidrager med deres unikke kompetencer, erfaringer og ressourcer for at løse aktuelle udfordringer i erkendelse af, at ingen af parterne ville kunne gøre det alene.

Samskabelsesmetoder står i kontrast til føromtalte traditionelle, lineære teorier om vidensoverførsel fra forskning til praksis, idet samskabelse netop indebærer, at ny viden udvikles og tilskrives impact i en praksisnær samproduktion (Pedersen 2017).

Forklaringen er, at når både slutbrugere, interessenter, producenter og aftagere af viden er involveret i forskningsprocessen - lige fra identifikation af videnshul til evaluering af forskningen - så stiger sandsynligheden for, at forskningen bringes i anvendelse og dermed får gennemslagskraft i praksis.

Missionsdrevet forskning deler mange af de samme principper, som gælder for samskabelse, og er kendetegnet ved at være drevet af en fælles mission med et delt ønske om og ansvar for at opnå specifikke impactmål.

Missionsdrevet forskning har typisk en tematisk afgrænset problemstilling og involverer fokuserede partnerskaber, hvor forskere i tæt samarbejde med praksis og beslutningstagere udvikler viden til løsning af problemstillingen (Mazzucato & Dibb, 2019). Historisk set er månelandingen i 1969; ”Man on the moon” nok det ultimative eksempel på resultatet af missionsdrevet forskning, hvor mange aktører bidrog til at realisere et ambitiøst mål på relativt kort tid. I en ergoterapeutisk kontekst kan missionen fx være at øge kvaliteten af hjælpemiddelformidlingsprocessen.

Et centralt element i missionsdrevet forskning er etableringen af et ”fælles tredje rum” – et mødested, hvor parterne udveksler ideer, erfaringer og perspektiver, hvorved de udvikler en fællesmængde af viden og metoder, som indgår i problemløsningen (Spaapen og van Drooge, 2011).

Rationalet bag disse former for samarbejde og vidensproduktion er, at de faciliterer udveksling og ibrugtagning af ny viden i takt med, at den udvikles. Herigennem sikres forskningens anvendelighed samtidig med, at de involverede parter opnår en fælles forståelse af og ejerskab til løsningerne. Det gør, at forskningen hurtigere og mere effektivt får gennemslagskraft i praksis end det er tilfældet ved traditionelle, lineære teorier for vidensoverførsel efter forskningens ophør.

Ved at kombinere samskabelsens praksisnære tilgang med den missionsdrevne forsknings fokus på målrettede løsninger, skabes en unik mulighed for at mobilisere ressourcer og udvikle viden, der direkte adresserer komplekse udfordringer. Det styrker den ergoterapeutiske forsknings relevans og sikrer, at faget udvikler sig.

Fælles ansvar for forskningens samfundsmæssige impact

I samskabende og missionsdrevne samarbejder er forskere blot en af flere aktører, og ergoterapeuter i praksis er en anden væsentlig aktør. Nødvendigheden af aktørernes samarbejde betyder, at praksis også bærer et ansvar for udvikling og implementering af ny viden og dermed for forskningens gennemslagskraft i praksis. Ergoterapeuter i praksis bør derfor i langt højere grad end det er tilfældet i dag have mulighed for at engagere sig i forskningsprojekter.

Et grundlæggende vilkår for forskningens gennemslagskraft er netop den tætte forbindelse mellem forskning og praksis, fordi denne medvirker til at sikre forskningens relevans og aktualitet således, at ny viden ikke afkobles den kontekst, hvori den skal anvendes (Pedersen et al., 2019).

En anden afgørende faktor er samfundets parathed til at modtage, anvende og implementere ny viden. Forskning viser, at denne parathed er lige så afgørende for forskningens gennemslagskraft som selve det videnskabelige grundlag (Pedersen, 2017). Det vil sige, at forskere kan forske i ergoterapi fra nu af og til evig tid uden at generere impact, hvis ikke praksis er parat til at omsætte og realisere forskningen. Derfor må praksis mobilisere ressourcer til at indgå aktivt, kritisk og engageret i forskningssamarbejder.

Uden denne kombination af forskningsmæssig kompetence og praksismæssig parathed vil forskningens praksisnære impact være begrænset (Rip, 2015). I yderste konsekvens kan det resultere i, at ergoterapiprofessionen stagnerer, og samtidig vil fraværet af en evidens- og forskningsbaseret praksis betyde ringe interventioner og problemer med at dokumentere effekt og nytteværdi af ergoterapi mv. Forskning, der alene bliver publiceret i videnskabelige tidsskrifter og dermed alene genererer akademisk impact, er – sat på spidsen – værdiløs (Sarewitz, 2016).

Forskning og forskere er altså afhængige af praksis og praktikere.

Nogle gange inviterer forskere praksis til møder, kickoff-seminarier eller workshops for at udvikle projektideer og etablere partnerskaber omkring udvikling, afprøvning og implementering af ny viden. Andre gange kontakter forskere praksis for at få hjælp til at rekruttere deltagere til forskningsprojekter, validere undersøgelsesredskaber eller for at medvirke i fokusgruppeinterview eller spørgeskemaundersøgelser.

Selvom praksis i udgangspunktet er imødekommende over for forskningsmæssige henvendelser, er det generelt svært at få praksis til at involvere sig i forskning, og så bliver praksis en barriere for forskningens gennemslagskraft. Derfor er det afgørende, at ledelsen baner vejen for en medvirkning i forskning ved at afsætte ressourcer og skabe en kultur, der understøtter vigtigheden af at arbejde forskningsbaseret, hvilket Ergoterapeutforeningens forskningspolitik gør opmærksom på i sin anbefaling nr. 7 om ledelsesansvar (se faktaboksen ETF’s forskningspolitik)

Opsummering

Forskning i ergoterapi skal stræbe efter både akademisk og samfundsmæssig impact – det vil sige både kvalitet og relevans. Det kræver fælles missioner og mål via samskabende samarbejder mellem forskere og praktikere, hvor de involverede parter tager ansvar for at sikre forskningens relevans og anvendelighed.

Ledelse og praksis må give dette høj prioritet og spille en aktiv rolle for at fremme forskningens gennemslagskraft. Forskning, der ikke når ud i praksis, har begrænset værdi – derfor bør impact være en kerneprioritet i både forskning og praksis.

Det er en fortløbende læreproces at udvikle modeller og mekanismer, der bringer forskningen længere ud i samfundet, og som mobiliserer viden i praksis. Men det er en læreproces, der i høj grad er indsatsen værd. Forskning med impact er forskning med mening.

Ergoterapeutforeningens forskningspolitik

Præsenterer i alt 12 anbefalinger til at fremme forskning i ergoterapi.
I anbefaling nr. 7 om ledelsesansvar lyder det bl.a.: Det er også et ledelsesansvar, at ergoterapeuter baserer deres praksis på forskningsbaseret viden. Hvis ergoterapeuter i højere grad skal anvende den nyeste forskningsbaserede viden i egen praksis, skal ledelsesansvaret i forhold til at sikre en evidensbaseret praksis styrkes. (…) Implementeringen (af forskningsbaseret viden, red.) kan fremmes ved at tilknytte forskere, men også udviklingsterapeuter til praksis og afsætte ressourcer til at opsøge og anvende denne viden.
Læs hele politikken her

Referencer

A.K. Gerlak, Z. Guido, G. Owen, M.S.R. McGoffin, E. Louder, J. Davies, K.J. Smith, A. Zimmer, A.M. Murveit, A. Meadow, P. Shrestha, N. Joshi (2023). Stakeholder engagement in the co-production of knowledge for environmental decision-making. World Dev., 170, Article 106336, 10.1016/j.worlddev.2023.106336

ETF_forskningspolitik_A5_enkeltsider2024.pdf (downloadet 10.01.2025)

Gensby, U., Malmros, P., Limborg, H.J., Dyreborg, J., og Bengtsen, E. (2019), Mobilisering af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø, Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.

Howard DH. Evidenced-Based Claims About Evidence. MDM Policy & Practice. 2017;2(2). doi:10.1177/2381468317734527

Morris ZS, Wooding S, Grant J. (2011). The answer is 17 years, what is the question: understanding time lags in translational research. J R Soc Med. 104(12):510-520. eng.

Pedersen, D.B. & Grønvad, J.F. (2016). Nye værktøjer til at måle effekten af forskning. AAU, Aalborg Universitet.

Pedersen, D. B. (2017). IMPACT: Redskaber og metoder til måling af forskningens gennemslagskraft.

Pedersen, D.B., Martiny, K.M., Hansted, A.B., og Wested, J. (2019), Kollaboration: vejen til åben forskning og åben innovation, København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Pedersen, D., Grønvad, J.F., og Hvidtfeldt, R. (2020), Methods for mapping the impact of social sciences and humanities – A literature review, Research Evaluation, 29(1): 4-21.

Pedersen, D.B. og Hvidtfeldt, R. (2021), The Danish Eco-System of Science for Policy: Discussion Paper, Copenhagen: Danish Ministry of Higher Education and Science.

Pedersen, D.B. & Hvidtfeldt R. (2024). The missing links of research impact, Research Evaluation, Volume 33, rvad011, https://doi.org/10.1093/reseval/rvad011

Rip, A. (2015). An extended overview of the topics proposed by the EAG for the EU Horizon 2020 SWAFS Work Programme 2016-2017. Bruxelles.

Rubin, R. (2023). It Takes an Average of 17 Years for Evidence to Change Practice—the Burgeoning Field of Implementation Science Seeks to Speed Things Up. JAMA. 329(16):1333–1336. doi:10.1001/jama.2023.4387

Sarewitz, Daniel, et al. Saving science. The New Atlantis, 2016, 49.37: 4-40.

Stevenson, Cagla, Jonathan Grant, Martin Szomszor, Cecilia Ang, Devika Kapoor, Salil Gunashekar, and Susan Guthrie, Data enhancement and analysis of the REF 2021 Impact Case Studies. Santa Monica, CA: RAND Corporation, 2023. https://www.rand.org/pubs/research_reports/RRA2162-1.html.