Professor Thomas Maribo har stået i spidsen for arbejdet med Hvidbog om rehabilitering og svarer her på den kritik, som er fulgt i kølvandet på den nye definition på rehabilitering.

Den nye definition på rehabilitering, som er blevet lanceret i Hvidbog om rehabilitering, har ikke kun mødt klapsalver, men også kritik.

Ergoterapeuten Forskning har derfor bedt formanden for hvidbogens tværgående ekspertgruppe, Thomas Maribo, der også er professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og forskningsleder ved DEFACTUM, Region Midtjylland, om at svare de kritiske røster.

Ét kritikpunkt handler om, at definitionen ikke længere er tidsbestemt. Flere eksperter har fremhævet, at netop tidsbegrænsning er vigtig for rehabiliteringsforløbet i forhold til at være realistisk over for borgeren, så hvorfor fjerne ordet ”tidsbestemt”?

- Jeg er enig i, at der skal være en tidsplan for et rehabiliteringsforløb. Jeg mener ikke, at man kan lave en rehabiliteringsindsats uden at tænke en eller anden form for tidsplan ind i det, siger Thomas Maribo og forklarer, hvorfor der alligevel i styregruppen var konsensus om at fjerne ordet ”tidsbestemt” fra definition:

- Baggrunden er, at ordet erfaringsmæssigt har givet nogle uhensigtsmæssige administrative udfordringer i tilrettelæggelsen af rehabilitering i sundhedsvæsenet. Erfaringen var, at tiden ofte blev det definerende mål for rehabiliteringen, og det er ikke hensigtsmæssigt.

- Om ordet ”tidsbestemt” skal optræde i definitionen eller ej, opfatter jeg som en uinteressant diskussion, fordi tidsbegrebet under alle omstændigheder optræder implicit, idet der står i definitionen, at ”rehabiliteringsindsatser er målrettede”. For at en indsats kan være målrettet, er du nødt til at definere et tidsperspektiv, forklarer han.

Et andet kritikpunkt går på, at brugen af hjælpemidler og hverdagsteknologier fylder relativt lidt i hvidbogen — set i forhold til den betydning brugen har for rehabiliteringen. Thomas Maribo medgiver, at hjælpemidler og hverdagsteknologier kunne have været beskrevet mere indgående i hvidbogen:

- Ekspertgruppen skrev nye afsnit om både hjælpemidler og hverdagsteknologi, efter at hvidbogen havde været i høring. Her kom det nemlig frem, at afsnittet om hjælpemidler var mangelfuldt, og at et afsnit om hverdagsteknologier skulle tilføjes. Jeg medgiver, at de nye afsnit kunne have været fyldigere, siger han og forklarer hvorfor ekspertgruppen ikke gik mere i dybden med afsnittene.

- Hvidbogen skal dække en bred vifte af emneområder, og derfor er der selvfølgelig en grænse for, hvor meget vi kan gå i dybden med hvert emne. Der har f.eks. også været kritik af, at der står for lidt om ulighed i sundhed og om specialundervisning, siger han og opfordrer til at bruge hvidbogen som afsæt for faglige debatter.

- Hvidbogen er tænkt som et indspark til debatten, så mit håb er, at den kan være med til at fortsætte og igangsætte debatter om de emner, som er taget op i hvidbogen, og som måske ikke er beskrevet fyldestgørende nok.

Når det gælder emnet ”hverdagsteknologier” går kritikken på, at hvidbogen overser betydningen af de udfordringer og begrænsninger, hverdagsteknologier kan give i hverdagen. F.eks. at man ikke nødvendigvis kan sætte en borger, der på grund af KOL ikke er i stand til at handle i et fysisk supermarked, til at handle på nettet.

- Jeg anerkender, at hverdagsteknologier lægger udfordringer eller begrænsninger ned over en gruppe borgere, der ikke har samme muligheder som tidligere. Det kunne have været rigtig fint at have fået det med i hvidbogen, siger Thomas Maribo og tilføjer:

- Til gengæld har vi beskrevet, at ”der er behov for et større fokus på uddannelse af professionelle indenfor velfærdsteknologi”. Og det mener jeg er virkelig vigtigt.

• LINK: Find hvidbogen her

Professor Thomas Maribo har stået i spidsen for arbejdet med Hvidbog om rehabilitering og svarer her på den kritik, som er fulgt i kølvandet på den nye definition på rehabilitering.

Den nye definition på rehabilitering, som er blevet lanceret i Hvidbog om rehabilitering, har ikke kun mødt klapsalver, men også kritik.

Ergoterapeuten Forskning har derfor bedt formanden for hvidbogens tværgående ekspertgruppe, Thomas Maribo, der også er professor på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet og forskningsleder ved DEFACTUM, Region Midtjylland, om at svare de kritiske røster.

Ét kritikpunkt handler om, at definitionen ikke længere er tidsbestemt. Flere eksperter har fremhævet, at netop tidsbegrænsning er vigtig for rehabiliteringsforløbet i forhold til at være realistisk over for borgeren, så hvorfor fjerne ordet ”tidsbestemt”?

- Jeg er enig i, at der skal være en tidsplan for et rehabiliteringsforløb. Jeg mener ikke, at man kan lave en rehabiliteringsindsats uden at tænke en eller anden form for tidsplan ind i det, siger Thomas Maribo og forklarer, hvorfor der alligevel i styregruppen var konsensus om at fjerne ordet ”tidsbestemt” fra definition:

- Baggrunden er, at ordet erfaringsmæssigt har givet nogle uhensigtsmæssige administrative udfordringer i tilrettelæggelsen af rehabilitering i sundhedsvæsenet. Erfaringen var, at tiden ofte blev det definerende mål for rehabiliteringen, og det er ikke hensigtsmæssigt.

- Om ordet ”tidsbestemt” skal optræde i definitionen eller ej, opfatter jeg som en uinteressant diskussion, fordi tidsbegrebet under alle omstændigheder optræder implicit, idet der står i definitionen, at ”rehabiliteringsindsatser er målrettede”. For at en indsats kan være målrettet, er du nødt til at definere et tidsperspektiv, forklarer han.

Et andet kritikpunkt går på, at brugen af hjælpemidler og hverdagsteknologier fylder relativt lidt i hvidbogen — set i forhold til den betydning brugen har for rehabiliteringen. Thomas Maribo medgiver, at hjælpemidler og hverdagsteknologier kunne have været beskrevet mere indgående i hvidbogen:

- Ekspertgruppen skrev nye afsnit om både hjælpemidler og hverdagsteknologi, efter at hvidbogen havde været i høring. Her kom det nemlig frem, at afsnittet om hjælpemidler var mangelfuldt, og at et afsnit om hverdagsteknologier skulle tilføjes. Jeg medgiver, at de nye afsnit kunne have været fyldigere, siger han og forklarer hvorfor ekspertgruppen ikke gik mere i dybden med afsnittene.

- Hvidbogen skal dække en bred vifte af emneområder, og derfor er der selvfølgelig en grænse for, hvor meget vi kan gå i dybden med hvert emne. Der har f.eks. også været kritik af, at der står for lidt om ulighed i sundhed og om specialundervisning, siger han og opfordrer til at bruge hvidbogen som afsæt for faglige debatter.

- Hvidbogen er tænkt som et indspark til debatten, så mit håb er, at den kan være med til at fortsætte og igangsætte debatter om de emner, som er taget op i hvidbogen, og som måske ikke er beskrevet fyldestgørende nok.

Når det gælder emnet ”hverdagsteknologier” går kritikken på, at hvidbogen overser betydningen af de udfordringer og begrænsninger, hverdagsteknologier kan give i hverdagen. F.eks. at man ikke nødvendigvis kan sætte en borger, der på grund af KOL ikke er i stand til at handle i et fysisk supermarked, til at handle på nettet.

- Jeg anerkender, at hverdagsteknologier lægger udfordringer eller begrænsninger ned over en gruppe borgere, der ikke har samme muligheder som tidligere. Det kunne have været rigtig fint at have fået det med i hvidbogen, siger Thomas Maribo og tilføjer:

- Til gengæld har vi beskrevet, at ”der er behov for et større fokus på uddannelse af professionelle indenfor velfærdsteknologi”. Og det mener jeg er virkelig vigtigt.

• LINK: Find hvidbogen her