Jacob Østergaard Madsen

Dato: 9. marts 2023

Jacob Østergaard Madsen

Jacob Østergaard Madsen

Jacob Østergaard Madsen skriver her kort om sin forskning.

Min forskning fokuserer på samspillet mellem menneske, teknologi og hverdagsliv. Dette kommer til udtryk i min involvering i forskning indenfor aktivitetsvidenskab, ergoterapi, ulighed i sundhed, sundhedsfremme og participatory design. Jeg er især optaget af aktivitetsvidenskabelig grundforskning, og hvordan denne anvendes i praksis. Her er nogle eksempler på min forskning.

Relationen mellem teori og praksis

For at uddanne ergoterapeutstuderende med kompetencer svarende til de standarder, som kræves i sundhedssystemet, har vi brug for viden om faktorer, der påvirker forholdet mellem ”teori og praksis”. Sammen med gode kolleger på Ergoterapeutuddannelsen på UCN er jeg i gang med et Group Concept Mapping-studie (GCM), som har til formål at identificere, organisere og prioritere ideer til, hvad der skal til for at understøtte relationen mellem teori og praksis igennem Ergoterapeutuddannelsen på UCN. I projektet deltager studerende, adjunkter/lektorer på uddannelsen og kliniske undervisere. Projektets resultater skal understøtte tilrettelæggelsen af Ergoterapeutuddannelsen.

Projekt IDEAHL

Jeg er tilknyttet forskningscenteret Sundhed og anvendt teknologi på UCN. I forskningscenteret forsker vi i samspillet mellem mennesker og anvendelsen af digitale teknologier. Det gør vi med henblik på at øge menneskers sundhed, aktivitet, selvstændighed og livskvalitet i relation til forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser.

I forbindelse med min tilknytning til forskningscenteret er jeg i gang med det internationale projekt IDEAHL – Improving Digital Empowerment for Active Healthy Living. Projektet har til formål at udvikle og teste viden, modeller og policy for sundhedskompetence og digital sundhedskompetence med henblik på, at borgerne bliver digitalt kompetente i relation til at leve et sundt og aktivt liv. Den genererede viden skal danne afsæt for udviklingen af en inkluderende Digital Health Literacy-strategi i Europa. I projektet er jeg ansvarlig for tilrettelæggelsen af to co-creation-delprojekter, som skal søge svar på, hvordan borgere og patienter bedst muligt kan støttes i deres digitale sundhedskompetence. Vi undersøger dette hos 20 børn med diabetes og deres forældre samt hos 60 formelle og uformelle omsorgsgivere til borgere med kronisk fysisk sygdom.

Forskningssamarbejder

Sideløbende med min forskning indgår jeg i såvel nationale som internationale forskningssamarbejder. Jeg er bi-vejleder for ph.d-studerende Matthias Möller, som i sit ph.d-projekt undersøger teoretiske og praktiske perspektiver ved implementeringen af aktivitetsorienterede programmer på psykiatriske afdelinger. Ligeledes er jeg metodisk sparringspartner på participatoriske forskningstilgange for ph.d-studerende Rikke Rishøj Mølgaard, som undersøger sygeplejerskers brug af Early Warning Score (EWS) til at understøtte klinisk beslutningstagen. Endelig er jeg medlem af Narrative in Health and Social care Research Group ved Karolinska Instituttet i Stockholm.

  • Ergoterapeut, MSc, Ph.d.
  • Lektor, Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen UCN.
  • Forskningscenteret Sundhed og anvendt teknologi, Professionshøjskolen UCN
  • Department of Neurobiology, Care Sciences and Society, Division of Occupational Therapy, Stockholm, Sweden