Forskningens ingredienser

Dato: 9. marts 2023

Forskningens ingredienser

Forskningens ingredienser

Forskning benytter sig af tre ingredienser: Data, teori og metode, skriver Mogens Hørder i forordet til dette års udgave af Ergoterapeuten Forskning.

Når du læser artiklerne i dette nummer af Ergoterapeuten Forskning vil du støde på betegnelser, du nok kan genkende, men måske alligevel ikke give en skarp beskrivelse af - begreber som praksisnær, empirisk baseret, brugerinvolvering.

Forskere bruger begreberne selvfølgeligt, men som almindelig læser er man formentlig ikke på samme måde på hjemmebane, når det gælder forskningens ingredienser. Næste trin her kunne være en videnskabsteoretisk udredning, men lad os gøre det enkelt.

Forskning benytter sig af tre ingredienser: Data, teori og metode.

For at tage det sidste først, så er metode den redskabskasse, forskeren åbner, når forskningen planlægges og gennemføres.

Valg af metoderedskaber er betinget af forskningsspørgsmålet, der skal belyses, og er betinget af hvilken type data, der indsamles – om det f.eks. er kvalitative eller kvantitative data. Desuden kan betjeningen af redskabet afsløre, om resultaterne er troværdige. Det er derfor en ph.d.-studerende vurderes på sin evne til at vælge metode og anvende metoderedskabet på rette måde

Teori dækker den for-forståelse af emnet, forskeren har som udgangspunkt. Teorien vil derfor ændre sig over tid, således at den vil opfange nye forståelser af ergoterapi – f.eks., at forskning i ergoterapi i disse år ofte bygger på ”aktivitetsvidenskab”.

Den tredje ingrediens er data: Forskning på sundhedsområdet hviler i allerhøjeste grad på data fra klinisk praksis – det vil sige data, der er indsamlet fra daglig praksis. Derfor er samarbejdet mellem forskere og praktikere essentielt. Senest er brugerinvolvering blevet et led i dataindsamlingen, fordi det viser sig, at   patienter og pårørende-brugerne ofte har mere viden om, hvilke data der kan føre til resultater, som kan forbedre praksis.

Data, teori og metode er de faste ingredienser i langt de fleste forskningsartikler. Undertiden med vægt på metode, andre gange på teori. I dette nummer af Ergoterapeuten Forskning bygger hovedvægten af den omtalte forskning på data, som er høstet fra praksis og er anvendt empirisk.

God fornøjelse med forskningsmagasinet.

Forskning benytter sig af tre ingredienser: Data, teori og metode, skriver Mogens Hørder i forordet til dette års udgave af Ergoterapeuten Forskning.

Når du læser artiklerne i dette nummer af Ergoterapeuten Forskning vil du støde på betegnelser, du nok kan genkende, men måske alligevel ikke give en skarp beskrivelse af - begreber som praksisnær, empirisk baseret, brugerinvolvering.

Forskere bruger begreberne selvfølgeligt, men som almindelig læser er man formentlig ikke på samme måde på hjemmebane, når det gælder forskningens ingredienser. Næste trin her kunne være en videnskabsteoretisk udredning, men lad os gøre det enkelt.

Forskning benytter sig af tre ingredienser: Data, teori og metode.

For at tage det sidste først, så er metode den redskabskasse, forskeren åbner, når forskningen planlægges og gennemføres.

Valg af metoderedskaber er betinget af forskningsspørgsmålet, der skal belyses, og er betinget af hvilken type data, der indsamles – om det f.eks. er kvalitative eller kvantitative data. Desuden kan betjeningen af redskabet afsløre, om resultaterne er troværdige. Det er derfor en ph.d.-studerende vurderes på sin evne til at vælge metode og anvende metoderedskabet på rette måde

Teori dækker den for-forståelse af emnet, forskeren har som udgangspunkt. Teorien vil derfor ændre sig over tid, således at den vil opfange nye forståelser af ergoterapi – f.eks., at forskning i ergoterapi i disse år ofte bygger på ”aktivitetsvidenskab”.

Den tredje ingrediens er data: Forskning på sundhedsområdet hviler i allerhøjeste grad på data fra klinisk praksis – det vil sige data, der er indsamlet fra daglig praksis. Derfor er samarbejdet mellem forskere og praktikere essentielt. Senest er brugerinvolvering blevet et led i dataindsamlingen, fordi det viser sig, at   patienter og pårørende-brugerne ofte har mere viden om, hvilke data der kan føre til resultater, som kan forbedre praksis.

Data, teori og metode er de faste ingredienser i langt de fleste forskningsartikler. Undertiden med vægt på metode, andre gange på teori. I dette nummer af Ergoterapeuten Forskning bygger hovedvægten af den omtalte forskning på data, som er høstet fra praksis og er anvendt empirisk.

God fornøjelse med forskningsmagasinet.

Mogens Hørder

Professor, dr. med, Brugerperspektiver og Borgernære Indsatser, Syddansk Universitet