Ergoterapi er som skabt til at hjælpe senfølgeramte

Dato: 9. marts 2023
Forfatter: Sussi Boberg Bæch

Ergoterapi er som skabt til at hjælpe senfølgeramte

Ergoterapi er som skabt til at hjælpe senfølgeramte

Hovedparten af patienter med senfølger efter Covid-19 lider af mental træthed, og næsten alle har problemer med hverdagsaktiviteter. Ergoterapi er derfor som skabt til at rehabilitere patienter med Covid-19-senfølger.

Tre ud af fire med senfølger efter Covid-19 lider af mental træthed i moderat til svær grad. Det viser et forskningsprojekt med 448 senfølgepatienter (se faktaboksen ”Om projektet”). Det betød, at næsten alle patienterne havde problemer med at udføre aktiviteter — både produktive aktiviteter og fritidsaktiviteter.

- Rigtig mange med senfølger efter Covid-19 oplever kognitive problemer, herunder i særdeleshed mental træthed, og et stort tab af både deres mentale og fysiske funktionsevne. De får typisk svært ved at huske, de kan ikke koncentrere sig, og de får hovedpine og øresusen i omgivelser, hvor der er lyd og lys, fortæller Lisa Østergaard Gregersen, der er en af forskerne bag projektet.

- Ergoterapi og rehabilitering efter senfølger er derfor som skabt for hinanden, fordi rehabiliteringen koncentrerer sig om hverdagsaktiviteter. Kognitive problemer gør nemlig, at det i mange tilfælde bliver svært at passe et arbejde, og det bliver svært at overskue madlavning og andre huslige ting og gøremål derhjemme, forklarer hun.

Overlæge ved Covid-19-senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital Berit Schiøtz-Christensen er enig i det med ergoterapien. Hun var også en del af projektet og har mange års erfaring i at samarbejde med ergoterapeuter.

- Mental træthed er ikke bare almindelig træthed. Det er en træthed i hovedet, hvor alt lukker og slukker, og man ikke kan bearbejde tanker på den måde, som man er vant til. Det går i den grad ud over udførelsen af arbejde og hverdagsaktiviteter. Ergoterapeuter spiller derfor en central rolle, der er meget større, end vi regnede med, da vi startede senfølgeklinikkerne op, siger hun.

Starter med ergoterapi

Tilbage i sommeren 2020, da Covid-19-senfølgeklinikkerne endnu ikke var startet op, var fokus på Covid-19-symptomer som vejrtrækningsbesvær, muskelsvaghed og tab af muskelkraft. Ergoterapi og fysioterapi blev derfor betragtet som lige vigtige, når borgere med senfølger skulle begynde i et rehabiliteringsforløb.

- Vi ser nu, at mental træthed, problemer med handlefærdigheder i hverdagen og et brændende ønske om at komme tilbage arbejdet, er det, der fylder mest hos borgere i rehabilitering. Derfor starter de oftest op i et kommunalt rehabiliteringsforløb hos en ergoterapeut, siger Berit Schiøttz-Christensen og uddyber:

- Ergoterapeuter er suverænt dygtige til at lære patienter og borgere at forholde sig til den mentale træthed og strukturere deres hverdag, så energien bliver brugt på en måde, så de kan fungere i hverdagen, siger hun.

I alt 94 procent af de patienter, der blev set af ergoterapeuterne ved Covid-19-senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital, blev henvist til rehabilitering.

Hovedparten af patienter med senfølger efter Covid-19 lider af mental træthed, og næsten alle har problemer med hverdagsaktiviteter. Ergoterapi er derfor som skabt til at rehabilitere patienter med Covid-19-senfølger.

Tre ud af fire med senfølger efter Covid-19 lider af mental træthed i moderat til svær grad. Det viser et forskningsprojekt med 448 senfølgepatienter (se faktaboksen ”Om projektet”). Det betød, at næsten alle patienterne havde problemer med at udføre aktiviteter — både produktive aktiviteter og fritidsaktiviteter.

- Rigtig mange med senfølger efter Covid-19 oplever kognitive problemer, herunder i særdeleshed mental træthed, og et stort tab af både deres mentale og fysiske funktionsevne. De får typisk svært ved at huske, de kan ikke koncentrere sig, og de får hovedpine og øresusen i omgivelser, hvor der er lyd og lys, fortæller Lisa Østergaard Gregersen, der er en af forskerne bag projektet.

- Ergoterapi og rehabilitering efter senfølger er derfor som skabt for hinanden, fordi rehabiliteringen koncentrerer sig om hverdagsaktiviteter. Kognitive problemer gør nemlig, at det i mange tilfælde bliver svært at passe et arbejde, og det bliver svært at overskue madlavning og andre huslige ting og gøremål derhjemme, forklarer hun.

Overlæge ved Covid-19-senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital Berit Schiøtz-Christensen er enig i det med ergoterapien. Hun var også en del af projektet og har mange års erfaring i at samarbejde med ergoterapeuter.

- Mental træthed er ikke bare almindelig træthed. Det er en træthed i hovedet, hvor alt lukker og slukker, og man ikke kan bearbejde tanker på den måde, som man er vant til. Det går i den grad ud over udførelsen af arbejde og hverdagsaktiviteter. Ergoterapeuter spiller derfor en central rolle, der er meget større, end vi regnede med, da vi startede senfølgeklinikkerne op, siger hun.

Starter med ergoterapi

Tilbage i sommeren 2020, da Covid-19-senfølgeklinikkerne endnu ikke var startet op, var fokus på Covid-19-symptomer som vejrtrækningsbesvær, muskelsvaghed og tab af muskelkraft. Ergoterapi og fysioterapi blev derfor betragtet som lige vigtige, når borgere med senfølger skulle begynde i et rehabiliteringsforløb.

- Vi ser nu, at mental træthed, problemer med handlefærdigheder i hverdagen og et brændende ønske om at komme tilbage arbejdet, er det, der fylder mest hos borgere i rehabilitering. Derfor starter de oftest op i et kommunalt rehabiliteringsforløb hos en ergoterapeut, siger Berit Schiøttz-Christensen og uddyber:

- Ergoterapeuter er suverænt dygtige til at lære patienter og borgere at forholde sig til den mentale træthed og strukturere deres hverdag, så energien bliver brugt på en måde, så de kan fungere i hverdagen, siger hun.

I alt 94 procent af de patienter, der blev set af ergoterapeuterne ved Covid-19-senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital, blev henvist til rehabilitering.

Om projektet

  • Forskningsprojektet er et samarbejde mellem forskningsenheden Forskning i Folkesundhed ved DEFACTUM, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Kommunes Neurocenter og Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering ved Regionshospitalet Gødstrup.
  • Projektet omfatter 448 patienter med senfølger efter Covid-19.
  • Patienterne blev henvist fra senfølgeklinikken ved Aarhus Universitetshospital til ergoterapeutisk vurdering. Derfra henvises patienter via en genoptræningsplan til rehabilitering i deres hjemkommune, hvor cirka 45 procent sendes til Aarhus Kommunes Neurocenter.

Kilde: Nielsen TB, Leth S, Pedersen M, Harbo HD, Nielsen CV, Laursen CH, et al. Mental Fatigue, Activities of Daily Living, Sick Leave and Functional Status among Patients with Long COVID: A Cross-Sectional Study. Int J Environ Res Public Health. 2022 Nov 9;19(22):14739.

Arbejdet er stor drivkraft

De første resultater af forskningsprojektet er publiceret i International Journal of Environmental Research and Public Health.

Ifølge Lisa Gregersen Østergaard var det, der først sprang i øjnene, at gruppen af patienter med senfølger efter Covid-19 ikke ligner den store gruppe af ældre, multisyge patienter, der normalt befolker hospitalerne (se faktaboksen ”Om senfølgepatienterne”).

- Det er personer, der har været raske og haft et aktivt liv med familie, sociale aktiviteter og fritidsaktiviteter, før de blev syge med Covid-19. Deres uddannelsesniveau er højt, og de er ofte i beskæftigelse med krævende job, forklarer Lisa Gregersen Østergaard.

Projektets resultater viste, at langt de fleste havde aktivitetsproblemer med både lønnet og ulønnet arbejde, husligt arbejde, sociale aktiviteter, fritidsaktiviteter og stillesiddende aktiviteter (se faktaboksen ”Projektets resultater”). Men når deltagerne skulle prioritere, hvilke aktiviteter, der var vigtigst for dem, fyldte især arbejdet.

- Det at komme tilbage til arbejdet var en stor drivkraft for mange af deltagerne. Det var den aktivitet, som flest deltagere — i alt 27 procent — prioriterede som vigtigst, fortæller Lisa Gregersen Østergaard.

Andre aktiviteter, der blev prioriteret som vigtige af mange deltagere, var sociale aktiviteter (18 procent), aktive fritidsaktiviteter (17 procent) og husligt arbejde (14 procent).

Aktivitetsproblemer blev kortlagt ved hjælp af Canadian Occupational Performance Measure (COPM).

Økonomisk usikkerhed

Ergoterapeut Sanne Skjellerup Meng fra Aarhus Kommunes Neurocenter, der også var en del af forskningsprojektet, giver sit bud på, hvorfor det med arbejdet fylder så meget for de senfølgeramte.

- Mange af dem, vi ser på neurocenteret, har et kognitivt krævende arbejde. Når de bliver ramt af senfølger, ender mange med et langt sygdomsforløb, hvor de ikke formår at komme tilbage til arbejdet eller bliver afskediget. Det er selvsagt forbundet med en stor økonomisk usikkerhed at være sygemeldt fra sit arbejde, hvor bekymringerne f.eks. går på, om familien har råd til at blive boende i deres hus, siger hun.

Med til historien hører, at når borgere ankommer til et rehabiliteringsforløb på Aarhus Kommunes Neurocenter, bliver de ofte anbefalet at sygemelde sig fra arbejdet, hvis de ikke er det i forvejen.

- At være i rehabilitering kræver al din energi, så hvis du også kæmper dig på arbejde hver dag, kan du ikke rehabilitere, forklarer Sanne Skjellerup Meng.

Hun har erfaret, at det er vigtigt, at både praktiserende læger og senfølgeklinikker er opmærksomme på at få sendt de personer med senfølger efter Covid-19, der lider af mental træthed, videre til rehabilitering i en fart.

- Det er sindssygt vigtigt, at vi får de personer, der lider af mental træthed, sendt hurtigt videre til rehabilitering. Hvis de går længe uden ergoterapi, bliver hjernetrætheden og deres funktionsevne markant forværret, forklarer hun.

Forskningsprojektet viste nemlig, at der gik lang tid — i alt næsten 250 dage — fra deltagerne fik deres Covid-19-infektion, til de blev vurderet i senfølgeklinikken.

Projektets måleredskaber

  • Mental Fatigue Scale (1): Spørgeskema til vurdering af mental træthed.
  • Post Covid Functional Status Scale (2): Måler funktionsevnen hos patienter, der har haft covid-19.
  • Canadian Occupational Performance Measure (COPM) (3): er et individualiseret redskab til måling af en persons egen opfattelse af sine problemer i forbindelse med aktivitetsudøvelser.
    Kilder
  1. Johansson J og Ronnback L. Evaluation of the Mental Fatigue Scale and its relation to Cognitive and Emotional Functioning after Traumatic Brain Injury or Stroke. Int J Phys Med Rehab 2014,2:1. Tilgængelig fra: https://brainfatigue.se/wp-content/uploads/2020/06/MFS-English.pdf.
  2. Maglietta G, Diodati F, Puntoni M, Lazzarelli S, Marcomini B, Patrizi L, et al. Prognostic Factors for Post-COVID-19 Syndrome: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Clin Med. 2022;11(6).
  3. Ergoterapiforeningen. Tilgængelig her

Vigtigt med forældrerolle

Også rollen som forældre eller ægtefælle har stor betydning for de senfølgeramte, viser forskningsprojektet.

- Den typiske borger med senfølger bor sammen med sin partner, og hver anden har hjemmeboende børn. Mange beskriver aktivitetsproblemer knyttet til, at de mangler overskud til at være sammen med deres børn og deltage i en børnefamilies mange aktiviteter, fortæller Lisa Gregersen Østergaard.

- Senfølgerne påvirker evnen til at varetage rollen som omsorgsperson, og mange oplever aktivitetsproblemer i forhold til ikke længere at kunne deltage på lige fod med deres partner i de praktiske gøremål i hjemmet eller i familiens sædvanlige sociale aktiviteter ud af huset, forklarer hun.

Resultaterne stemmer overens med det, Sanne Skjellerup Meng har erfaret fra sin kliniske praksis.

- Rollen som forælder og ægtefælle har en kæmpestor betydning. At have en hverdag, hvor det er muligt i et eller andet omfang at bevare sin rolle som mor eller far og som ægtefælle, står højt på ønskelisten hos de senfølgeramte. Vi oplever desuden, at forældre med små børn er meget påvirket af deres hjernetræthed, fordi livet som småbarnsforælder stiller store krav, forklarer hun.

Projektets hovedresultater

  • I alt 75 procent oplevede mental træthed i moderat eller svær grad.
  • Godt halvdelen var sygemeldte.
  • Gennemsnitsalderen var 47 år.
  • 73 procent var kvinder.
  • Tre ud af fire boede sammen med en partner.
  • Halvdelen havde hjemmeboende børn.
Kilde: 4: Nielsen TB, Leth S, Pedersen M, Harbo HD, Nielsen CV, Laursen CH, et al. Mental Fatigue, Activities of Daily Living, Sick Leave and Functional Status among Patients with Long COVID: A Cross-Sectional Study. Int J Environ Res Public Health. 2022 Nov 9;19(22):14739.

Vil undersøge effekt

Lisa Gregersen Østergaard er i gang med at planlægge et nyt ph.d.-projekt sammen med præ-ph.d.-studerende Trine Brøns Nielsen. Ph.d.-projektet skal undersøge effekten af de ergoterapeutiske og fysioterapeutiske rehabiliterende interventioner over tid.

- Forskningsmæssigt vil vi gerne evaluere på, hvordan det går de pågældende borgere over tid og sammenligne forskellige rehabiliteringsindsatser, så vi sikrer, at rehabiliteringen kan ske på så evidensbaseret et grundlag som muligt, forklarer Lisa Gregersen Østergaard.

I et andet ph.d.-projekt ønsker forskergruppen blandt andet at undersøge, om det er muligt på et tidligt tidspunkt at finde frem til de borgere med senfølger, der har særligt svært ved at vende tilbage til et normalt hverdagsliv og arbejde.

- Hvis vi kan identificere de borgere med senfølger efter Covid-19, der har en høj risiko for at få langvarige problemer og ryge ud af arbejdsmarkedet, giver det mulighed for at udvikle målrettede rehabiliterende indsatser til den gruppe, siger Lisa Gregersen Østergaard.

Hovedparten af deltagerne oplevede aktivitetsproblemer 

  • 84 procent havde problemer med at udføre lønnet eller ulønnet arbejde.
  • 73 procent havde problemer med at udføre husligt arbejde og med at være sociale.
  • 67 procent havde problemer med at være aktive i fritiden.
  • 40 procent havde problemer med stillesiddende aktiviteter.

Prioritering af aktivitetsproblemer

  • 27 procent angav arbejde som den vigtigste aktivitet
  • 18 procent angav sociale aktiviteter som den vigtigste aktivitet
  • 17 procent angav ”active recreation”, der dækker over fysisk krævende fritidsaktiviteter som sport og rejser, som den vigtigste aktivitet.

Om senfølgepatienterne 

  • Når patienter med senfølger efter Covid-19 kommer til senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital, er mere end halvdelen — 56 procent — sygemeldt fra deres arbejde.
  • Gruppen af patienter er anderledes, end de kroniske patienter, der normalt kommer på hospitalerne, hvor hovedparten er ældre og multisyge:
    • Det er personer i den erhvervsaktive alder: Gennemsnitsalderen for patienter med senfølger efter Covid-19 er 47 år.
    • Tre ud af fire bor sammen med en partner, halvdelen har hjemmeboende børn, og de beskriver typisk ingen tidligere funktionsnedsættelser samt en lav grad af komorbiditet.
    • Der er en overvægt af kvinder: De udgør 73 procent.

KIlde: 4: Nielsen TB, Leth S, Pedersen M, Harbo HD, Nielsen CV, Laursen CH, et al. Mental Fatigue, Activities of Daily Living, Sick Leave and Functional Status among Patients with Long COVID: A Cross-Sectional Study. Int J Environ Res Public Health. 2022 Nov 9;19(22):14739.

Senfølgesymptomer 

Koncentrationsbesvær, svimmelhed, hovedpine, tinnitus, synsforstyrrelser, sensitivitet overfor lys og lyd, smags- og lugtesansforstyrrelser, dyspnø, hjertebanken, forstyrret tarmfunktion som forstoppelse og diarré, muskelsmerter, føleforstyrrelser og oplevelsen af nedsat muskelkraft, der medfører begrænset funktionsniveau.

Kilde: 5: Berit Schiøttz-Christensen, overlæge ved covid-19 senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital, har givet sit bud på de mest typiske senfølgesymptomer med udgangspunkt i egen klinisk erfaring og Sundhedsstyrelsens publikation: Systematisk gennemgang af litteratur om senfølger efter covid-19. En gennemgang af udvalgt litteratur omhandlende senfølger af covid-19. December 2021.

Senfølger i tal

  • 5-10 procent oplever senfølger efter en Covid-19-infektion, viser større internationale studier (6,7)
  • På nationalt plan var mere end 7.000 personer per september 2021 diagnosticeret med ”senfølger efter Covid-19” (8).
  • Væsentlig flere - cirka 75 procent - af personer med svære indlæggelseskrævende Covid-19 forløb oplever senfølger efter et halvt år (9).

Kilder, samlet

  1. Johansson J og Ronnback L. Evaluation of the Mental Fatigue Scale and its relation to Cognitive and Emotional Functioning after Traumatic Brain Injury or Stroke. Int J Phys Med Rehab 2014,2:1. Tilgængelig fra: https://brainfatigue.se/wp-content/uploads/2020/06/MFS-English.pdf.
  2. Maglietta G, Diodati F, Puntoni M, Lazzarelli S, Marcomini B, Patrizi L, et al. Prognostic Factors for Post-COVID-19 Syndrome: A Systematic Review and Meta-Analysis. J Clin Med. 2022;11(6).
  3. Ergoterapiforeningen. Tilgængelig på: https://www.etf.dk/ergoterapi-og-politik/copm-0.
  4. Nielsen TB, Leth S, Pedersen M, Harbo HD, Nielsen CV, Laursen CH, et al. Mental Fatigue, Activities of Daily Living, Sick Leave and Functional Status among Patients with Long COVID: A Cross-Sectional Study. Int J Environ Res Public Health. 2022 Nov 9;19(22):14739.
  5. Berit Schiøttz-Christensen, overlæge ved covid-19 senfølgeklinikken på Aarhus Universitetshospital, har givet sit bud på de mest typiske senfølgesymptomer med udgangspunkt i egen klinisk erfaring og Sundhedsstyrelsens publikation: Systematisk gennemgang af litteratur om senfølger efter covid-19. En gennemgang af udvalgt litteratur omhandlende senfølger af covid-19. December 2021.
  6. Antonelli M, Pujol JC, Spector TD, Ourselin S, Steves CJ. Risk of long COVID associated with delta versus omicron variants of SARS-CoV-2. Lancet. 2022 Jun 18;399(10343):2263-2264. 
  7. Davis HE, Assaf GS, McCorkell L, Wei H, Low RJ, Re'em Y, et al. Characterizing long COVID in an international cohort: 7 months of symptoms and their impact. EClinicalMedicine. 2021 Aug;38:101019.
  8. RKKP. Præliminær afrapportering: Databasen for COVID-19 senfølger 2. afrapportering september 2022.
  9. Huang L, Li X, Gu X, Zhang H, Ren L, Guo L, Liu M, et al. Health outcomes in people 2 years after surviving hospitalisation with COVID-19: a longitudinal cohort study. Lancet Respir Med. 2022 Sep;10(9):863-876.