Aktivitet: Et centralt forskningsmæssigt grundlag for ergoterapeutisk praksis
Aktivitet: Et centralt forskningsmæssigt grundlag for ergoterapeutisk praksis
Studier, der har til formål at udvikle og evaluere ergoterapeutiske interventioner, er fortsat få. Derfor er videndeling og erfaringsudveksling vigtig for den fortløbende udvikling. I denne udgave af Ergoterapeutforeningens forskningsmagasin giver vi ordet til danske ergoterapiforskere, der arbejder med udvikling og evaluering af ergoterapeutiske interventioner.
Borgeres engagement i aktivitet er ergoterapiprofessionens omdrejningspunkt, en kerneværdi, en terapeutiske agent samt mål for en ergoterapeutisk intervention. Tilgangen bygger på antagelser om, at sundhed og velvære er stærkt associeret med de aktiviteter, mennesker engagerer sig i. Derfor er ergoterapeuter optagede af at levere interventioner og sundhedsfaglige ydelser gennem en praksis, der, i tråd med det fundamentale filosofiske grundlag i ergoterapi, bruger aktiviteter som mål og middel i interventionen. Litteraturen demonstrerer stigende evidens for effekt af denne form for praksis.
Metoder, der inddrager aktivitet i den ergoterapeutiske intervention, er under udvikling. I 2013 introducerede professor Anne G. Fisher fra Umeå Universitet tre måder, hvorpå aktivitet kommer til udtryk i ergoterapi:
1: Aktivitets-centreret refererer til professionens opfattelse, informeret af det filosofiske grundlag, som guider handlinger og tilgange i praksis og forskning. 2: Aktivitets-baseret og 3: Aktivitets-fokuseret refererer til professionens praksis, dvs. ’hvad vi gør’, og ’hvordan vi gør det’. I en aktivitets-baseret tilgang benyttes aktiviteter som midler i og evalueringsmetoder af interventionen, mens en aktivitets-fokuseret praksis indebærer at have aktivitet som mål for interventionen. Således kan en intervention enten være aktivitets-baseret, aktivitets-fokuseret eller begge dele.
Den forskning, vi præsenterer i magasinet her, giver eksempler på aktivitets-baserede metoder. Hensigten er at medvirke til mere entydig operationalisering og karakteristik af ergoterapi i praksis og i videnskab og danne grundlag for fortsat udvikling og evaluering af ergoterapeutisk intervention.
Studier, der har til formål at udvikle og evaluere ergoterapeutiske interventioner, er fortsat få. Derfor er videndeling og erfaringsudveksling vigtig for den fortløbende udvikling. I denne udgave af Ergoterapeutforeningens forskningsmagasin giver vi ordet til danske ergoterapiforskere, der arbejder med udvikling og evaluering af ergoterapeutiske interventioner.
Borgeres engagement i aktivitet er ergoterapiprofessionens omdrejningspunkt, en kerneværdi, en terapeutiske agent samt mål for en ergoterapeutisk intervention. Tilgangen bygger på antagelser om, at sundhed og velvære er stærkt associeret med de aktiviteter, mennesker engagerer sig i. Derfor er ergoterapeuter optagede af at levere interventioner og sundhedsfaglige ydelser gennem en praksis, der, i tråd med det fundamentale filosofiske grundlag i ergoterapi, bruger aktiviteter som mål og middel i interventionen. Litteraturen demonstrerer stigende evidens for effekt af denne form for praksis.
Metoder, der inddrager aktivitet i den ergoterapeutiske intervention, er under udvikling. I 2013 introducerede professor Anne G. Fisher fra Umeå Universitet tre måder, hvorpå aktivitet kommer til udtryk i ergoterapi:
1: Aktivitets-centreret refererer til professionens opfattelse, informeret af det filosofiske grundlag, som guider handlinger og tilgange i praksis og forskning. 2: Aktivitets-baseret og 3: Aktivitets-fokuseret refererer til professionens praksis, dvs. ’hvad vi gør’, og ’hvordan vi gør det’. I en aktivitets-baseret tilgang benyttes aktiviteter som midler i og evalueringsmetoder af interventionen, mens en aktivitets-fokuseret praksis indebærer at have aktivitet som mål for interventionen. Således kan en intervention enten være aktivitets-baseret, aktivitets-fokuseret eller begge dele.
Den forskning, vi præsenterer i magasinet her, giver eksempler på aktivitets-baserede metoder. Hensigten er at medvirke til mere entydig operationalisering og karakteristik af ergoterapi i praksis og i videnskab og danne grundlag for fortsat udvikling og evaluering af ergoterapeutisk intervention.
Litteraturliste
Colaianni D, Provident I. The benefits of and challenges to the use of occupation in hand therapy. Occup Ther Health Care.2010;24(2):130-146. doi:10.3109/07380570903349378Dahlqvist A, Rosen B. Early occupational performance intervention enhances outcome after distal radius fracture: A nonrandomized controlled trial. Hand Ther. 2016;21(3):100-109. https://doi.org/10.1177/1758998316656019
Earley D, Shannon M. The use of occupation-based treatment with a person who has shoulder adhesive capsulitis: A case report. Am J Occup Ther. 2006;60(4):397-403. doi:10.5014/ajot.60.4.397
Estes J, Pierce DE. Pediatric therapists’ perspectives on occupation-based practice. Scand J Occup Ther. 2012;19(1):17-25. doi:10.3109/11038128.2010.547598
Fisher A. Occupation-centred, occupation-based, occupation-focussed: Same, same or different? Scand J Occup Ther. 2013;20:162-173. doi:10.3109/11038128.2012.754492
Guzelkucuk U, Duman I, Taskaynatan M, Dincer K. Comparison of therapeutic activities with therapeutic exercises in the rehabilitation of young adult patients with hand injuries. J Hand Surg Am.2007;32(9):1429-1435. doi:10.1016/j.jhsa.2007.08.008
Jack J, Estes RI. Documenting progress: Hand therapy treatment shift from biomechanical to occupational adaptation. Am J Occup Ther.2010;64(1):82-87. https://pdfs.semanticscholar.org/ae8d/5b2d075c81667dd5eb1d9fc73f3fc85180.... Accessed January 17, 2020.
Kristina Tomra Nielsen, Karen la Cour, Jeanette Reffstrup Christensen, Marc Sampedro Pilegaard, Cecilie von Bülow, Åse Brandt, Hanne Peoples, Hans Jonsson & Eva Ejlersen Wæhrens (2020) Lessons learned about occupation-focused and occupation-based interventions: A synthesis using group concept mapping methodology, Scandinavian Journal of Occupational Therapy, 27:7, 481-492, DOI: 10.1080/11038128.2018.1561940
Polatajko HJ, Davis JA. Advancing occupation-based practice: Interpreting the rhetoric. Can J Occup Ther. 2012;79(5):259-262. doi:10.2182/CJOT.2012.79.5.1