Der ligger en stor opgave for ergoterapeuter i at træne og instruere borgere i brugen af hverdagsteknologier som onlineindkøb og apps, men ergoterapeuterne skal først klædes på til det.

Indkøb af dagligvarer på nettet, onlinebestilling af receptpligtig medicin og brug af apps til at strukturere hverdagen med. Det er blot nogle af de mange hverdagsteknologier, der kan hjælpe borgere med funktionsnedsættelser til en bedre hverdag.

- Evnen til at mestre hverdagsteknologier er vigtig, fordi det er forbundet med en større sundhedsrelateret livskvalitet (1). Samtidig ved vi fra forskningen, at især ældre og mennesker med kognitive funktionsnedsættelser — f.eks. som følge af demenssygdomme — er særligt udfordrede i forhold til hverdagsteknologier (2). Derfor er det vigtigt, at ergoterapeuter forsker i, hvilke hverdagsteknologier, der fremmer og begrænser aktivitet og deltagelse, så uligheden i sundhed og tilgængelighed ikke øges (3), siger Tina Helle.  

Hverdagsteknologier er integreret i hverdagens daglige gøremål i og udenfor hjemmet og påvirker derved måden aktiviteterne udføres på. Derfor har hverdagsteknologier en vigtig plads i ergoterapeutens arbejde, og her kræver træning i brug af hverdagsteknologier særlige kompetencer.

- Det stiller nye krav til ergoterapeuter f.eks. i rehabiliteringen at træne borgere i brug af hverdagsteknologier, ligesom vi træner dem i aktivitet med henblik på at fremme aktivitet og deltagelse. Den specialviden kan man ikke få på en grunduddannelse. Det kræver erfaring både fra kurser og praksis blandt andet gennem sidemandsoplæring, siger Tina Helle og forklarer, at der samtidig mangler viden på området:

- Jeg oplever en stor nysgerrighed på hverdagsteknologi fra ergoterapeuter. Men vi mangler både viden om, hvad der skal til for at klæde ergoterapeuterne på til opgaven, hvornår og for hvem hverdagsteknologier begrænser eller fremmer aktivitet og deltagelse, og endelig om konsekvenser, det har. Den viden er vigtig — også for at kunne udvikle efteruddannelseskurser i brugen af hverdagsteknologier i terapeutisk øjemed.

Usikkerhed smitter af

Maria Vogt oplever tilsvarende fra sin praksis, at specialviden er nødvendig, når ergoterapeuter skal instruere borgere i hverdagsteknologier.

- Min oplevelse er, at mange ergoterapeuter ikke er klædt på til at instruere i hverdagsteknologier. Men jeg oplever en voksende interesse fra ergoterapeuternes side og ser samtidig en begrænsning i, at der ikke er ressourcer til efteruddannelse, siger hun og pointerer, at det også handler om, at man som praktiker skal være indstillet på at have kendskab til, hvad teknologierne kan og bruge den viden i arbejdet med at afhjælpe aktivitetsproblemer.

- Hverdagsteknologier er nødvendige at mestre for at være en del af samfundet, og derfor skal vi som ergoterapeuter blive bedre til at tænke instruktion i teknologier som GPS, onlineindkøb, brug af rejsekort og relevante apps ind som en del af vores arbejde i rehabiliteringen, siger hun.

Fra projekter med implementering af hverdagsteknologier i praksis har Maria Vogt erfaring med, hvad der virker i formidlingen:

- Det er vigtigt, at ergoterapeuterne selv er motiverede for at formidle og forstå de avancerede hverdagsteknologier. Når man er nysgerrig og selv afprøver teknologierne, får man større succes med sin formidling.

En anden læring er, at løbende træning er vigtig for, at både borger og personale bliver ’dus’ med teknologierne.

- Borgerne er mere villige til at tage imod en ny teknologi, når vi præsenterer den for dem, og her spiller ergoterapeutens egen tryghed i brugen af en teknologi en stor rolle. Er ergoterapeuten usikker på, hvordan teknologien fungerer, projiceres usikkerheden over på borgeren, forklarer Maria Vogt.

Få de pårørende med

Også de pårørendes holdning har betydning.

- Får du de pårørende til en person, der har svært ved at overskue og strukturere dagligdagen, med på at anvende en ny teknologi, der kan hjælpe med at strukturere hverdagen og huske på aktiviteter, får du også personen med funktionsnedsættelsen med, siger Maria Vogt.

I formidlingen skal man dog også huske, at selv om hverdagsteknologier på den ene side kan være en hjælp til hverdagens gøremål, kan de på den anden side fremme social isolation, siger hun:

- Nogle borgere kan blive mere socialt isolerede, hvis de f.eks. ordner alle indkøb hjemmefra. Derfor kan man som ergoterapeut opfordre til, at borgeren på de dårlige dage handler online for at spare på energien, men på de gode dage tager el-køretøjet ud til de fysiske butikker

Der ligger en stor opgave for ergoterapeuter i at træne og instruere borgere i brugen af hverdagsteknologier som onlineindkøb og apps, men ergoterapeuterne skal først klædes på til det.

Indkøb af dagligvarer på nettet, onlinebestilling af receptpligtig medicin og brug af apps til at strukturere hverdagen med. Det er blot nogle af de mange hverdagsteknologier, der kan hjælpe borgere med funktionsnedsættelser til en bedre hverdag.

- Evnen til at mestre hverdagsteknologier er vigtig, fordi det er forbundet med en større sundhedsrelateret livskvalitet (1). Samtidig ved vi fra forskningen, at især ældre og mennesker med kognitive funktionsnedsættelser — f.eks. som følge af demenssygdomme — er særligt udfordrede i forhold til hverdagsteknologier (2). Derfor er det vigtigt, at ergoterapeuter forsker i, hvilke hverdagsteknologier, der fremmer og begrænser aktivitet og deltagelse, så uligheden i sundhed og tilgængelighed ikke øges (3), siger Tina Helle.  

Hverdagsteknologier er integreret i hverdagens daglige gøremål i og udenfor hjemmet og påvirker derved måden aktiviteterne udføres på. Derfor har hverdagsteknologier en vigtig plads i ergoterapeutens arbejde, og her kræver træning i brug af hverdagsteknologier særlige kompetencer.

- Det stiller nye krav til ergoterapeuter f.eks. i rehabiliteringen at træne borgere i brug af hverdagsteknologier, ligesom vi træner dem i aktivitet med henblik på at fremme aktivitet og deltagelse. Den specialviden kan man ikke få på en grunduddannelse. Det kræver erfaring både fra kurser og praksis blandt andet gennem sidemandsoplæring, siger Tina Helle og forklarer, at der samtidig mangler viden på området:

- Jeg oplever en stor nysgerrighed på hverdagsteknologi fra ergoterapeuter. Men vi mangler både viden om, hvad der skal til for at klæde ergoterapeuterne på til opgaven, hvornår og for hvem hverdagsteknologier begrænser eller fremmer aktivitet og deltagelse, og endelig om konsekvenser, det har. Den viden er vigtig — også for at kunne udvikle efteruddannelseskurser i brugen af hverdagsteknologier i terapeutisk øjemed.

Usikkerhed smitter af

Maria Vogt oplever tilsvarende fra sin praksis, at specialviden er nødvendig, når ergoterapeuter skal instruere borgere i hverdagsteknologier.

- Min oplevelse er, at mange ergoterapeuter ikke er klædt på til at instruere i hverdagsteknologier. Men jeg oplever en voksende interesse fra ergoterapeuternes side og ser samtidig en begrænsning i, at der ikke er ressourcer til efteruddannelse, siger hun og pointerer, at det også handler om, at man som praktiker skal være indstillet på at have kendskab til, hvad teknologierne kan og bruge den viden i arbejdet med at afhjælpe aktivitetsproblemer.

- Hverdagsteknologier er nødvendige at mestre for at være en del af samfundet, og derfor skal vi som ergoterapeuter blive bedre til at tænke instruktion i teknologier som GPS, onlineindkøb, brug af rejsekort og relevante apps ind som en del af vores arbejde i rehabiliteringen, siger hun.

Fra projekter med implementering af hverdagsteknologier i praksis har Maria Vogt erfaring med, hvad der virker i formidlingen:

- Det er vigtigt, at ergoterapeuterne selv er motiverede for at formidle og forstå de avancerede hverdagsteknologier. Når man er nysgerrig og selv afprøver teknologierne, får man større succes med sin formidling.

En anden læring er, at løbende træning er vigtig for, at både borger og personale bliver ’dus’ med teknologierne.

- Borgerne er mere villige til at tage imod en ny teknologi, når vi præsenterer den for dem, og her spiller ergoterapeutens egen tryghed i brugen af en teknologi en stor rolle. Er ergoterapeuten usikker på, hvordan teknologien fungerer, projiceres usikkerheden over på borgeren, forklarer Maria Vogt.

Få de pårørende med

Også de pårørendes holdning har betydning.

- Får du de pårørende til en person, der har svært ved at overskue og strukturere dagligdagen, med på at anvende en ny teknologi, der kan hjælpe med at strukturere hverdagen og huske på aktiviteter, får du også personen med funktionsnedsættelsen med, siger Maria Vogt.

I formidlingen skal man dog også huske, at selv om hverdagsteknologier på den ene side kan være en hjælp til hverdagens gøremål, kan de på den anden side fremme social isolation, siger hun:

- Nogle borgere kan blive mere socialt isolerede, hvis de f.eks. ordner alle indkøb hjemmefra. Derfor kan man som ergoterapeut opfordre til, at borgeren på de dårlige dage handler online for at spare på energien, men på de gode dage tager el-køretøjet ud til de fysiske butikker