Selvfølgelig arbejder vi værdigt i ældreplejen. Eller gør vi? For hvad vil det egentlig sige? To ergoterapeuter spiller en væsentlig rolle på et rejsehold, der besøger en række kommuner for at fremme værdighed i ældreplejen – en indsats, der spiller godt sammen med den ergoterapeutiske tilgang.
Det var med mild skepsis, at centerleder Katherine Ratgen fra plejecentret Altiden i Solrød mødte op første gang. I ældreplejen havde man besluttet at få hjælp til at omsætte kommunens værdighedspolitik fra gode intentioner til konkrete handlinger, og derfor gik ledelse og medarbejdere i foråret 2019 i gang med et fire måneders læringsforløb med Sundhedsstyrelsens værdighedsrejsehold. Der var fokus på livskvalitet og selvbestemmelse, og nok var Katherine Ratgen positiv, men hun var i tvivl om, hvad de kunne lære.
— Vi havde allerede fokus på værdighed, vi har en høj tilfredshed blandt beboerne, og vi har en masse dygtige medarbejdere, men jeg blev positivt overrasket, fortæller hun.
Social- og sundhedshjælper Susanne Møller fra Altiden deltog også i forløbet.
— Vi fik sat ord på, hvad vi går og laver, og har fået et fælles sprog, så vi lettere kan snakke om, hvad der er værdigt for den enkelte, fastslår hun.
Den vigtige anden
Værdighed. Et flot ord, som politikere, eksperter og interesseorganisationer har brugt med stigende intensitet de senere år. I Norge har man ligefrem indført en værdighedsgaranti, som blandt andet sikrer ældre retten til eksistentielle samtaler, og bl.a. Dansk Sygeplejeråd, FOA og Ældre Sagen har samarbejdet om mere fokus på værdighed. I 2016 blev der afsat én milliard kroner på finansloven til at udrulle værdighedspolitikker i alle kommuner.Vi skal altså have mere værdighed i ældreplejen, er alle enige om. Men hvad snakker vi om, når vi siger det?
Ergoterapeut Kari Rose Holm er specialkonsulent og programleder i Videnscenter for Værdig Ældrepleje og en af hovedkræfterne bag værdighedsrejseholdet. Hun forklarer:
— Værdighed er individuelt. Hvad der er værdigt for dig, er ikke nødvendigvis værdigt for mig. Men i ældreplejen ligger der ofte en automatisering, hvor personalet gør noget ud fra en tanke om, hvad der er godt for den enkelte. Man tænker, at det er nok godt for beboeren, at hun bliver vasket og får tøj på med det samme, når hun vågner. Men det kan jo være, at hun hele livet har været vant til først at få tøj på kl. 11 og ikke lige kan svare for sig på grund af f.eks. svigtende kognitive evner. Så forsøger hun at vægre sig og udviser måske en adfærd, som personalet ikke forstår, og så opstår der en endnu mere uværdig situation. Kernen i værdig ældrepleje er derfor at finde ud af, hvad der er vigtigt for den anden.
Mens Kari Rose Holm fortæller, befinder hun sig – på bedste rejseholdsmanér – ude i landet. Nærmere bestemt i Ikast-Brande Kommune, hvor de med hjælp fra rejseholdets konsulenter vil blive bedre til at skabe gode måltider for den enkelte borger.
Et andet tema, der er gået igen i de kommuner, som rejseholdet har besøgt, er pårørende, fortæller Kari Rose Holm:
— Pårørendesamarbejde er afgørende for værdigheden i ældreplejen, fordi de pårørende kan fortælle om det liv, der er levet, og hvad der er vigtigt for den enkelte. På den anden side udfordrer de pårørende også ofte personalet, der kan være bange for, at de pårørende har nogle krav, som personalet ikke kan leve op til, hvis de indleder en dialog om værdighed.
Rejseholdet turnerer ikke rundt i landet med en simpel opskrift. Vejen til mere værdighed kan ikke formidles i fem punkter på en PowerPoint-slide. Det fortæller en af rejseholdskonsulenterne, ergoterapeut og selvstændig konsulent Jonas Holsbæk:
— Vi skaber rum for refleksion og giver deltagerne redskaber, som de kan afprøve i deres hverdag, men det er medarbejdere og ledere, der italesætter dilemmaer og formulerer forslag til løsninger.
For hvad gør man med plejehjemsbeboeren, der skal have dysfagi-kost, men ikke vil spise det? Den demente, der nægter at få et bad eller at få skiftet ble? Hvordan forholder man sig til den ældre, der ikke trives og derfor udvikler en generende adfærd? Eller de pårørende, der altid beklager sig så højlydt, at man som medarbejder har mest lyst til at smutte ind i personalerummet, når de dukker op? For slet ikke at tale om, hvordan man sikrer en værdig afsked med livet?
Vi skaber rum for refleksion og giver deltagerne redskaber, som de kan afprøve i deres hverdag
Kari Rose Holm
Specialkonsulent, ældre og demens
Sundhedsstyrelsen
kroh@sst.dk
Jonas Holsbæk
Ergoterapeut og selvstændig konsulentjonas@holsbaek.dk
Fælles sprog og redskaber
Der er ikke én opskrift, men hvad lærer deltagerne så under rejseholdsbesøgene? Jo, noget af det vigtigste er, at forløbene bringer ledere og medarbejdere sammen på tværs af faggrupper til en faglig snak om værdighed. En af de store udfordringer er nemlig, at der ikke har været talt ret meget om, hvad det fine ord betyder for hverdagens handlinger, forklarer Jonas Holsbæk:
— Det ligger implicit, at selvfølgelig arbejder vi værdigt her på plejecentret. Og det gør man også, men ud fra den enkelte medarbejders præmisser. Der lever en masse ”synsninger” i plejen, og dem vil vi gerne have italesat, så vi går fra tilfældighed til faglighed, og personalet kan begrunde deres valg fagligt.
Deltagerne præsenteres for en række simple redskaber: Spørgeteknikker, der kan hjælpe medarbejderen med at finde ud af, hvad der giver den ældre livskvalitet, og øvelser i perspektivskifte, som bidrager til en større forståelse af den ældres eller den pårørendes situation.
Alt sammen noget, der ligger i forlængelse af ergoterapeuters klientcentrerede tilgang, fortæller Kari Rose Holm:
— Når jeg kommer ud og taler om at tage udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for den anden, synes ergoterapeuter jo, at det bare er en videreførelse af den måde, de i forvejen arbejder på. De redskaber, som deltagerne præsenteres for, er mere simple end de ergoterapeutiske, men de kan bruges og forstås på tværs af faggrupper, så social- og sundhedshjælperen og ergoterapeuten sammen kan tage et perspektivskifte på forskellige situationer. Målet er, at de får en fælles værktøjskasse og et fælles sprog.
Tættere på
Værdighed i ældreplejen handler også om at turde spørge om mere end ”hvordan går det i dag?”. Det erfarede social- og sundhedshjælper Susanne Møller fra plejecentret Altiden, da hun i rejseholdsforløbet blev trænet i at spørge ind til drømme, uro og længsler.
— Selvom vi taler med beboerne hver dag, fik vi med de nye spørgeteknikker nogle andre svar, end forventet, forklarer Susanne Møller.
Føler du dig tryg? Hvordan har du det i dit hjem? Laver du ting, som betyder noget for dig? Har du indflydelse på din hverdag? Hvordan er samværet med andre? Det var nogle af de varmesøgende spørgsmål, deltagerne blev præsenteret for.
Den nye nysgerrighed har ført til ændrede rutiner, fortæller centerleder Katherine Ratgen fra Altiden:
— Som ledelse og plejepersonale har vi en tendens til at mene, at vi ved, hvad der er bedst for vores beboere. Men det gør vi ikke. Vi er blevet bedre til at spørge ind til, hvad der gør den enkelte glad. Nogle gange handler det om noget så simpelt, som at beboeren hellere vil i bad om aftenen. Det kan vi imødekomme, fordi vi nu ved det.
Ros for at lytte
Ofte styrer listen med gøremål arbejdsdagen, og hvis medarbejderen når en masse opgaver, udløser det anerkendelse hos kollegaerne. Men mener vi noget med snakken om værdighed, skal det relationelle arbejde være efterspurgt på lige fod med andre opgaver, pointerer Kari Rose Holm:
— Mange bliver i højere grad målt på, om de får noget fra hånden, end på om de er gode til at spørge og lytte. Så når den ene medarbejder løber fortravlet ned ad gangen og ser, at hendes kollega sidder inde hos Jørgen og drikker kaffe og har en samtale, så er den automatiske reaktion ofte: Helt ærligt, sidder du der, når vi har så travlt? Men det kan være en dybt faglig opgave, som kollegaen er i gang med, og det er vigtigt at få drøftet. For er man stadig en god kollega, når man kun har nået halvdelen af de opgaver, der stod på listen, fordi man i stedet fik talt med Erna om den veninde, hun mistede for nylig, og som er årsagen til, at hun ikke har villet ud af sengen?
Øget (selv)respekt
Derfor er ledelsesmæssig opbakning nødvendig. Det er ikke nok, at den enkelte medarbejder er dygtig til at spørge eller foretage perspektivskift, hvis alle andre skæver til uret. Eller rigide regler umuliggør, at Jørgen kan få serveret sin eftermiddagskaffe senere end de andre. De organisatoriske rammer må være på plads.— Men som udgangspunkt handler det mere om tilgang end om tid og systemer, forklarer Kari Rose Holm.
Værdighed er nu blevet et fast punkt på dagsordenen ved teammøder på plejecentret Altiden, hvor Susanne Møller og de andre nyudnævnte værdighedsambassadører diskuterer hverdagens udfordringer ud fra deres nye viden.
Det styrkede fokus på værdighed, kommer ikke bare de ældre til gode, fortæller Kari Rose Holm:
— Erfaringerne fra Sundhedsstyrelsens demensrejsehold viser, at når personalet oplever, at borgere og pårørende får det bedre, og personalets faglighed øges, ja så stiger arbejdsglæden også.
Sundhedsstyrelsens værdighedsrejsehold
I 2018 blev Videnscenter for Værdig Ældrepleje etableret under Sundhedsstyrelsen, og værdighedsrejseholdet blev oprettet som en del af videnscentret.Rejseholdet:
• skal være med til at sikre værdighed i ældreplejen gennem kompetenceudvikling og rådgivning af plejepersonalet.
• tilbyder læringsforløb til kommuner og private plejeenheder. Læringen foregår igennem læringssamtaler, fælles refleksion og supervision, eksperimenter og handlinger i praksis – suppleret med undervisning, hvis der er behov for det.
• har indtil videre gennemført forløb i Thisted, Halsnæs og Solrød Kommuner og er netop nu i gang med forløb i nye kommuner.
Værdighed på dagsordenen
Med en såkaldt ”værdighedsmilliard” afsatte politikerne i 2016 en mia. kr. om året i fire år til udbredelse og implementering af en værdighedspolitik i alle kommuner. Værdighedspolitikkerne skal have fokus på:• Livskvalitet
• Selvbestemmelse
• Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
• Mad og ernæring
• En værdig død
• Pårørende
• Bekæmpelse af ensomhed